50.000 underskrifter er i hus: Danmarkshistoriens første borgerforslag skal i Folketinget

Bare 13 dage skulle der til, før det første borgerforslag i danmarkshistorien nåede de 50.000 underskrifter, som udløser en behandling i Folketinget.

Forslaget, som netop har rundet det magiske tal, går ud på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, der begrænser studerendes muligheder for dobbeltuddannelse.

De 50.000 underskrifter betyder, at Folketinget nu skal behandle og stemme om forslaget og dermed tage stilling til, om uddannelsesloftet skal fjernes. Det kommer dog næppe til at ske, da både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti på forhånd har afvist.

Stillerne bag borgerforslaget er de danske elev- og studenterorganisationer, herunder Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), og Danske Studerendes Fællesråd (DSF). De mener, at uddannelsesloftet fastlåser unge, der fortryder deres studievalg.

Sana Mahin Doost, forkvinde for DSF, er derfor skuffet over, at nogle politikere på forhånd har afvist at ændre holdning:

»Det her bevidner, at politikerne var alt for hurtige på aftrækkeren, da de skød forslaget ned. Det er et udtryk for magtarrogance, at de ikke engang ville lade os samle de 50.000 underskrifter, før de skød forslaget ned.«

»Nu står vi her under to uger senere og har samlet underskrifterne, så skylder politikerne at tage en åben og ærlig debat,« siger Sana Mahin Doost og glæder sig over opbakningen fra de mange underskrivere.

Men der er jo ikke flertal for jeres borgerforslag, så hvad kan I egentlig bruge sejren til?

»Jeg mener helt klart, at vi kan bruge debatten, selvom nogle politikere har været hurtige til at skyde forslaget ned. Jeg håber, at vi kan få en ny og åben diskussion ud af det,« siger hun og fortsætter:

»Vi er rigtig glade og stolte over, at så mange danskere har vist deres modstand mod uddannelsesloftet, men vi er også bevidste om, at kampen for at få det afskaffet kun lige er startet,« lyder det fra Sana Mahin Doost, som repræsenterer 165.000 studerende i DSF.

Tilsammen tæller de otte organisationer bag borgerforslaget flere hundredetusinde elever og studerende, men Sana Mahin Doost afviser, at det bare er deres egne medlemmer, der har skrevet under:

»Det tror jeg absolut ikke. Jeg har fået løbende beskeder fra mange forskellige mennesker, som er kommet med støtteerklæringer. Også folk, der skriver, at det er 50 år siden, at de uddannede sig. Så det er altså ikke kun de unge, der er imod uddannelsesloftet,« siger hun.

Jens Philip Yazdani, formand for DGS og hovedforslagsstiller, glæder sig også til folketingsbehandlingen:

»Jeg håber, at fordi det er danmarkshistoriens første borgerforslag, at politikerne ikke bare skyder det i sænk, men at de rent faktisk lever op til demokratiets idealer om at lytte til, hvad borgerne siger,« siger han til Ritzau.

Partier som er modstandere af uddannelsesloftet, såsom Radikale og Alternativet, har ivrigt støttet underskriftindsamlingen.

SF vil nu indkalde til en høring, hvor de studerende, der bliver ramt af loftet, får mulighed for at dele deres historier med politikerne. Partiets uddannelsesordfører Jacob Marks glæder sig til at tage debatten i folketingssalen:

»Det er stærkt gået at samle så stor opbakning. Det viser tydeligt, hvor dårlig en idé uddannelsesloftet er, og hvor ødelæggende det er for de studerendes muligheder,« siger han.

Også De Radikales uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen ser frem til en ny debat om uddannelsesloftet, som hun stor modstander af:

»Selvom Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er irriterede over, at det her kommer i folketingssalen igen, så er de jo nødt til at forholde sig til de problemer, uddannelsesloftet skaber ude i virkeligheden,« siger hun i en kommentar.

Politikerne besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet blev indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner, som skulle bruges til at reparere på dagpengesystemet.

Efter hård kritik ændrede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i begyndelsen af 2017 loftet, så studerende stadig kan tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau end den, de allerede har taget, hvis de venter i en karensperiode på seks år. En række uddannelser er ikke omfattet af loftet i år (se listen her).

Borgerforslaget har i skrivende stund fået 50.358 godkendte underskrifter. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår forslaget skal behandles i Folketinget.