Pind om ændret uddannelsesloft: Vi har lyttet til kritikken – nu hænger det bedre sammen

Bare seks uger efter at det såkaldte uddannelsesloft blev vedtaget med et klart flertal i Folketinget, har partierne bag – regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – fortrudt.

Reglerne for at kunne videreuddanne sig blev simpelthen strammet for meget, lyder erkendelsen nu efter hård kritik af loftet.

Derfor er aftalepartierne blevet enige om at lempe loftet med en tidsbegrænsning, så studerende fremover stadig kan tage en ekstra videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end den, de allerede har taget. De skal dog vente seks år efter afslutningen på den første uddannelse.

Gør de det får de stadig mulighed for at skifte spor senere i livet, hvis de fortryder deres uddannelsesvalg eller ikke kan få job.

»Vi har prioriteret, så vi synes, at det hænger bedre sammen end før,« sagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), da han præsenterede den reviderede aftale på et pressemøde tirsdag.

»Vores opfattelse er, at der er tale om en klar forbedring,« tilføjede han.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl erkendte, at den oprindelige aftale var for restriktiv.

»Det store problem med den aftale, vi lavede var, at vi lukkede døren for alle. Dermed afskar vi nogle, der drømte om at få en ny uddannelse. Den dør lukker vi nu op igen,« sagde han og tilføjede, at det er helt rimeligt, at studerende skal betale lidt tilbage til samfundet, før de kan tage en ekstra uddannelse.

Formålet med uddannelsesloftet – eller begrænsningen af muligheden for dobbeltuddannelse, som regeringen kalder det – var blandt andet at spare mindst 308 mio. kr. årligt, som skal betale for ændringerne af dagpengesystemet.

I den oprindelige aftale var der afsat 120 mio. kr., som skulle bruges til at styrke og skabe bedre kvalitet i de videregående uddannelser. Denne såkaldte kvalitetspulje bliver nu skrottet.

Ifølge Socialdemokratiets uddannelsesordfører Mette Reissmann har det afgørende været, at der stadig var penge til at sikre dagpengesystemet.

»Vi har lyttet til den kritik, der har været. Der er ingen tvivl om, at den har været voldsom, og vi også har været bekendt med undervejs, at der er nogle, der kommer i klemme,« sagde hun.

Den nuværende liste over uddannelser, man kan tage uanset hvad – den såkaldte positivliste – forbliver uændret. I øjeblikket er der 25 uddannelser på listen (se dem alle under artiklen), som er efterspurgt af arbejdsmarkedet, og derfor behøver man altså ikke at vente de seks år for at kunne begynde.

Der bliver heller ikke ændret på mulighederne for at få dispensation for loftet, hvis man af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge en tidligere gennemført uddannelse, eller hvis uddannelsen er blevet forældet.

Uddannelsesloftet blev vedtaget i Folketinget 19. december af VLAK-regeringen, S og DF. Lovforslaget indebar, at man kun kunne få lov til at uddanne sig opad i uddannelsessystemet: En bachelor kan altså ikke starte på en ny bacheloruddannelse, uanset typen. Og en kandidat kan ikke starte på en erhvervsakademiuddannelse, en ny bachelor eller en ny kandidatuddannelse. Reglerne træder i praksis i kraft fra sommeroptaget 2017, men altså nu med de tilføjede lempelser.

Søren Pind uddyber, at aftalepartierne har set på flere forskellige muligheder for at tilpasse den oprindelige, udskældte aftale. Han lægger vægt på, at unge fortsat skal tænke sig grundigt om, når de vælger uddannelse, fordi uddannelse er kostbart.

Dernæst ønsker regeringen at fjerne muligheden for »uddannelsesspekulation« – at man tager en uddannelse, man slet ikke har tænkt sig at bruge – samtidig med at muligheden for livslang læring bliver bevaret, lyder det fra ministeren.

Desuden ser Søren Pind ikke noget forgjort i, at politikere lytter til den offentlige debat og tager notits af konstruktiv kritik.

Hos De Radikale, som ligesom Enhedslisten, SF og Alternativet, var imod loftet til at begynde med, at glæde uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen sig over, at flertallet har lyttet til kritikken. Radikale vil dog stadig forsøge at droppet loftet helt:

»Det giver ikke meget mening for mig, at der nu skal være et loft, der varer seks år,« siger hun.

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper kalder dagens ændringer en stor sejr for de studerende. Hun påpeger dog samtidig, at loftet stadig vil ramme mange studerende, som bliver forhindret i at uddanne sig.

»Uddannelsesloftet er ikke fjernet, og det er en katastrofe for uddannelsessystemet. Den studerende skal have mulighed for at vælge om, hvis man er endt på et studie, som man finder ud af, at man ikke kan lide, eller ikke er god til. For eksempel skal man da som pædagog kunne blive folkeskolelærer, hvis man er bedre til det. Og vi får da intet ud af, at sygeplejersken, der ønsker at blive læge, skal vente i seks år, før vedkommende kan komme ind på sit drømmestudie,« siger Pernille Skipper i en kommentar.

Også Danske Studerendes Fællesråd mener fortsat, at loven er dybt problematisk, hvilket den tiltrædende formand uddyber her.