*

Politik

Undervisningsministeren vil lære alle børn at kode

Regeringens nye ambition er, at alle elever får en forståelse af de digitale muligheder.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ruste eleverne i folkeskolen bedre til fremtidens digitale verden. Den konkrete plan kommer dog først senere. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Taler du kode? I fremtiden bliver der brug for endnu flere kvikke hoveder, der forstår teknologiens byggeklodser og kan bruge dem i erhvervslivet og it-branchen. Blandt andet derfor skal der et nyt fremmedsprog på skemaet i folkeskolen sammen med engelsk, tysk og fransk: Computerkodning.

»Min ambition er, at alle danske børn skal lære at kode,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) og lancerer dermed en ny ambition for regeringen:

Det er ikke længere nok, at børn og unge lærer at bruge iPads, smartphones og sociale medier, de skal også lære at forstå, hvad der er »inde i maskinen«, som Merete Riisager udtrykker det:

Hvad er kodning?
  • Tankerne falder hurtigt på et uforståeligt hackersprog, når man hører ordet kodning.
  • Kodning eller programmering går kort fortalt ud på at udvikle computerprogrammer eller apps (software) ved hjælp af et programmeringssprog, men at kunne et digitalt kodesprog er ikke det eneste formål med et fag som kodning.
  • Kodning kan for eksempel også være et redskab, som kan bruges i andre sammenhænge - en måde at forstå verden fra et nyt perspektiv.
  • Det kan være ved at kunne genkende mønstre eller ved at opstille trin-for-trin løsninger på komplekse problemer (algoritmer).

Kilde: IT-Branchen

»Teknologi er en præmis for børn og unges liv. Det er både infrastruktur, et redskab til at skabe med og en kanal til kommunikation. Derfor skal eleverne ikke kun sidde med maskinerne og kunne bruge diverse apps og programmer, men de skal også forstå hvilke elementer, som teknologien er bygget af,« siger hun.

Det betyder ikke, at alle børn skal ende med at blive it-ingeniører, men at alle skal have en grundlæggende forståelse af teknologien, som kun kommer til at fylde mere i fremtiden, understreger ministeren.

I øjeblikket kører en forsøgsordning på 13 skoler, hvor de ældre folkeskolelever kan prøve kræfter med valgfaget teknologiforståelse.

Folkeskoleelever får mulighed for at vælge mere it

Merete Riisager lægger op til, at »teknologiforståelse« fremover skal være en fast del af alle børns skolegang. Formentlig allerede i de mindre eller mellemste klasser. Konkret skal eleverne stifte bekendtskab med kodning, algoritmer, og hvordan teknologien påvirker vores hverdag.

Den endelige køreplan kommer først senere. Merete Riisager vil for eksempel ikke lægge sig fast på, om der skal oprettes et selvstændigt fag, eller om man kan lægge den nye it-undervisning ind som et deleelement i et eksisterende fag.

»I den kommende tid skal vi have fundet ud af, hvordan alle børn kommer med, og hvordan vi sørger for at integrere det, så det kommer ind i den almindelige undervisning,« siger hun.

På et møde i regeringens disruptionsråd tirsdag fik Merete Riisager positive tilbagemeldinger og konstruktive indspark fra interesseorganisationer og erhvervslivet.

Flere virksomheder og erhvervsorganisationer har de seneste år efterlyst, at kommende generationer bliver klædt bedre på til den digitale tidsalder, og i foråret anbefalede regeringens eget Digitale Vækstpanel, at ”informatik” blev indført som nyt obligatorisk fag i folkeskolen.

Dansk Erhverv - som også er med i Disruptionrådet - har siden 2014 skubbet på for at udvikle et kreativt it-fag til folkeskolen, og organisationen har selv spyttet penge i det private projekt Coding Class, hvor primært 6. klasseselever prøver kræfter med programmering.

Ifølge Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, er der forretningsmæssige fordele forbundet med at give eleverne blod på tanden, så fremtidens professionelle kodespecialister (m/k) kommer fra Danmark.  Desuden indgår der et mere alment dannende perspektiv, som handler om at styrke danskernes digitale kompetencer i takt med, at mere og mere af vores liv foregår online.

Janus Sandsgaard er derfor begejstret for Merete Riisagers nye ambition:

»Det har været en mærkesag for Dansk Erhverv længe. Vi forventer ikke, at skoleelever bygger det nye Facebook inden 9. klasse, og folk må ikke tro, at det at skabe med it kun handler om grøn skrift på sort baggrund som i The Matrix. Det handler om at lære vores børn, at man kan få datamaten til at lystre, og om at undgå et digitalt B-hold,« forklarer han entusiastisk og sammenligner it-faget med svømning:

»Alle skal lige dyppe tæerne i vandet. Så er der nogen, der springer ud på det dybe vand og mestrer digital butterfly-svømning og skaber det nye Facebook, mens andre bare opdager, at vandet ikke er spor farligt, men rummer nogle fantastiske muligheder,« siger han.

International undersøgelse viser »mærkbart fald«: Danske børn læser dårligere

Kodning er ifølge brancheorganisationen IT-Branchen allerede på skoleskemaet i en række europæiske lande såsom Bulgarien, Estland, Grækenland, Polen, Portugal og England.

I Danmark har regeringen endnu ikke lagt sig fast på, hvor meget kodning og programmering hver elev skal kunne. Merete Riisager vil heller ikke komme med forslag til, hvilken undervisning, der skal skæres ned på, for at gøre plads til det nye it-fokus. Det hele kommer an på de nærmere drøftelser i folkeskoleforligskredsen, som tæller alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten og Alternativet. 

»Når regeringen er klar med forslaget, så tager vi en drøftelse,« siger hun.

Det samme svar gælder på spørgsmålet om, om der følger penge med den nye ambition – og i så fald hvor mange.

»Indtil videre er det en ambition og ikke en færdig plan, så det tager vi, når vi kommer tættere på,« siger ministeren.

Et søslag mellem Danmark og Sverige var rammen, da elever fra en aarhusiansk 4. klasse dystede mod en svensk 5. klasse i forbindelse med den verdensomspændende skoleevent »Hour of Code« i 2014. Arkivfoto: Casper Dalhoff
Hos SF roser undervisningsordfører Jacob Mark projektet – under forudsætning af at der følger de rette ressourcer med:

»Det kræver nok, at vi både kigger på læreruddannelserne, og at der bliver afsat nogle midler til efteruddannelse. Men grundtanken om at lære eleverne, hvad der gemmer sig inde i det digitale maskineri, de sidder med i hænderne, det er en rigtig god idé,« siger han.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind er mere tilbageholdende:

»Vi står over for rigtig mange ting i folkeskolen, som skal løses, og umiddelbart tænker jeg ikke, at kodning står øverst på den liste,« siger hun.

Ordføreren vil afvente regeringens endelige forslag for at se, hvor meget kød, der er på det.

»Lad os se substansen, så vi naturligvis klar til at diskutere det nærmere til den tid,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Bedre brug af teknologi giver bedre tid til patienterne
Bent Hansen , formand for Danske Regioner | Ida Sofie Jensen , koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen | Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv | Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien | Thomas Kiær, formand for Sundhed Danmark | Birgitte Hass , adm. direktør i IT-Branchen
Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen skal op i et højere gear.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her