Professor: Ghettolisten er direkte skadelig og burde droppes

I år er der rekordfå boligområder på regeringens omdiskuterede ghettoliste, men listen gør stadig mere skade end gavn, mener professor. Regeringen er uenig.

Artiklens øverste billede
Høje Taastrup kommune går målrettet efter slet ikke at have belastede boligområder i år 2024. I "ghettoen" Tåstrupgård skal et område jævnes med jorden for at gøre plads til et børnekulturhus. Arbejdet skal delvist udføres af kvarterets arbejdsløse. Arkivfoto: Finn Frandsen

Der er ikke længere ghettoområder i Svendborg, Greve, Roskilde og Køge. Til gengæld har København fået sit fjerde ghettoområde og Guldborgsund sit første.

I alt er der 22 boligområder på regeringens nye ghettoliste for 2017, som blev offentliggjort fredag. Det er tre færre end sidste år og det laveste antal siden den omdiskuterede liste blev indført af VK-regeringen i 2010.

Faldet skyldes et fald i kriminalitet, som er ét af de fem kriterier på listen. De øvrige fire er beboersammensætning, beskæftigelse, uddannelse og indkomstniveau.

»Listen er med til at forværre problemerne i boligområderne,« siger professoren og peger på, at alene navnet har en dybt negativ klang.

»De boligområder, som bliver hængt ud som ghettoer på listen, får et dårligere image og dermed sværere ved at tiltrække nye beboere udefra. Det er med til at gøre deres problemer større,« siger han.

Ghettolisten har været genstand for stor debat de seneste år, og kriterierne for, hvornår et boligområde var en "ghetto" har ændret sig undervejs.

Modstanderne mener, at listen stigmatiserer beboerne i boligområderne, og de kritiserer at selv ganske små udsving i beboersammensætningen kan afgøre om et område er ude eller inde. Den daværende SRSF-regering så egentlig helst listen afskaffet, men endte alligevel modvilligt med at videreføre den, da magten skiftede i 2011. På grund af et forlig var det ikke muligt at skrotte listen. Ghettobegrebet blev dog ændret til det mere spiselige »udsatte boligområder«, men i dag er G-ordet tilbage.

Der er dog også fordele for de bebyggelser, der havner på listen. For eksempel giver det adgang til at søge byggemidler fra Landsbyggefondens årlige pulje på 160 mio. kr, og kommunerne kan ikke placere flygtninge eller personer, der dømt for kriminalitet inden for et halvt år, i ghettoområderne.

Hans Skifter Hansen mener imidlertid, at regeringen burde nøjes med at fremhæve de boligområder, hvor det går fremad. Han afviser, at det ville være at lukke øjnene for problemerne.

»Listen er ren statistik. Kommunerne og boligselskaberne ved i forvejen, hvor der er problemer, så jeg kan faktisk ikke se, hvad formålet med at offentliggøre listen er,« siger han med henvisning til, at ghettolisten er baseret på data fra Danmarks Statistik.

Høje Taastrups konservative borgmester Michael Ziegler er delvist enig i kritikken.

»Jeg er ikke stor fan af, at man kalder det en ghettoliste. Jeg mener ikke, at vi har ghettoer i Danmark. Men det er okay, at lave en liste over de boligområder, der har de største udfordringer, så man kan målrette indsatserne,« siger han.

Netop Høje Taastrup kan i år glæde sig over, at boligområdet Charlotteager ikke længere er en ghetto. Kommunen har dog stadig to områder med på listen; Tåstrupgård og Gadehavegård.

»For mig er det ikke altafgørende, om et boligområde lige akkurat er på listen eller ej. Det handler om at tage livtag med de helt grundlæggende strukturer, der gør områder til udsatte boligområder.”

Og det er man netop i gang med i Høje Taastrup. Kommunens erklærede mål er at være helt ghettofri i 2024. I Tåstrupgård skal der for eksempel rives 188 lejligheder ned for at åbne området op og skabe mere gennemgang udefra. Desuden skal der bygges et nyt børnekulturhus samt flere private boliger omkring boligområdet og de ensartede boligblokke skal gøres mere forskellige. Alt sammen som en del af kommunens helhedsplan for bebyggelsen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er uenig i kritikken af ghettolisten. Det har ikke været muligt at få et interview med ham, men i et skriftligt svar skriver han, at listen er vigtig for at identificere og løse problemerne i de udsatte boligområder.

»Det er med det formål, at ghettodefinitionen og ghettolisten er indført.«

»Formålet er også at kunne følge udviklingen og hermed monitorere, om de iværksatte indsatser har den ønskede effekt,« skriver Ole Birk Olesen.

Han glæder sig i øvrigt over, at der er færre områder på årets liste, men understreger, at der stadig er for mange, og det går for langsomt med at få nedbragt antallet.

»Regeringen ønsker at sætte turbo på arbejdet med at nedbringe antallet af ghettoområder. Vi skal have nogle mere effektive redskaber til at ændre beboersammensætningen. Det vil vi prioritere, når der næste år skal indgås en ny aftale om Landsbyggefondens midler,« siger ministeren.

Ghettolisten 2017:

Her kan du se områderne, der er på regeringens ghettoliste:

  • Mjølnerparken, København
  • Gadelandet/Husumgård, København
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København
  • Bispeparken, København
  • Tåstrupgård, Høje Taastrup
  • Gadehavegård, Høje Taastrup
  • Agervang, Holbæk
  • Ringparken, Slagelse
  • Motalavej, Slagelse
  • Lindholm, Guldborgsund
  • Solbakken, Odense
  • Vollsmose, Odense
  • Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg
  • Stengårdsvej, Esbjerg
  • Korskærparken, Fredericia
  • Sundparken, Horsens
  • Munkebo, Kolding
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding
  • Finlandsparken, Vejle
  • Bispehaven, Aarhus
  • Skovgårdsparken, Aarhus
  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus

Kilder: Transport- og Bygningsministeriet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.