Forskere tættere på at forklare nærdødsoplevelser
Der kan være en håndgribelig forklaring på de nærdødsoplevelser, som nogle har.
Historierne er hørt mange gange før.
Personer, der har været klinisk døde, fortæller ofte om at se et hvidt lys, have en ud-af-kroppen-oplevelse, hvor de ser sig selv udefra, eller deres liv passerer revy.
Og selv om mange mener, at det er bevis på, at der er en form for liv efter døden, har forskere nu fundet beviser, som kan forklare oplevelserne.
Det skriver BBC.
Gang i hjernen efter døden
Ifølge en undersøgelse af ni døende rotter, kan en bølge af elektrisk aktivitet i hjernen være årsagen til de oplevelser, som nærdødsoverlevere beskriver.
De amerikanske forskere mener, at denne bølge kan resultere i et højere bevidsthedsstadie hos mennesker.
"Mange mennesker troede, at hjernen efter indtrædelsen af klinisk død var inaktiv eller hypoaktiv med mindre aktivitet end i vågen tilstand, og vi viser nu, at det bestemt ikke er tilfældet," siger hovedforfatteren på undersøgelsen, dr. Jimi Borjigin fra University of Michigan, til BBC.
Mest aktivitet efter døden
Han fortsætter:
"Om noget er hjernen meget mere aktiv i dødsprocessen end i vågen tilstand."
Rotternes hjerneaktivitet blev målt i de 30 sekunder efter dyrenes hjerter holdt op med at slå, og her så man altså en øget frekvens af hjernebølger sammenlignet med, da rotterne var ved bevidsthed.
Ifølge forskerne er det muligt, at det samme sker hos mennesker; neuronerne i hjernen går med ord andre amok, når døden indtræffer.
Kræver forsøg på mennesker
Man bliver dog nødt til at lave forsøg på mennesker, som har overlevet klinisk død, for at konkludere, at det samme sker i en menneskelig hjerne, lyder det.
Dr. Jason Braithwaite fra the University of Birmingham, siger til BBC:
"Dette er en meget fin demonstration af en ide, som har eksisteret længe: Under særlige usædvanlige og forvirrende omstændigheder - som nærdød - bliver hjernen overstimuleret og ophidset."
Dr. Chris Chambers fra Cardiff University kalder undersøgelsen for "interesant forskning", men siger:
"Vi skal være meget forsigtige med at drage nogen konklusioner om menneskelige nærdødsoplevelser. Det er én ting at måle hjerneaktivitet hos rotter under hjertestop, men noget helt andet at relatere det til den menneskelige erfaring."