Derfor får vi nærdødsoplevelser

En kvinde ligger på et operationsbord på et hospital. Hun er i dyb narkose-søvn, men kan alligevel følge med i, at læger og sygeplejersker opererer hende for kræft. Hun oplever, at hun hænger under loftet og kan høre og se det hele.

På samme tidspunkt får en overvægtig mand et hjerteanfald på badeværelset i sin lille lejlighed. Smerten er intens, da den breder sig og stråler ud i hans arme. Med ét genoplever han hele sit liv for det indre blik.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Hvad gør døden ved kroppen?

Både kvinden og manden har såkaldte ’nærdødsoplevelser’. Oplevelser, hvor noget umiddelbart overnaturligt sker, når man befinder sig i en livstruende situation.

Men i virkeligheden er der ingen hokuspokus i oplevelserne. Det konkluderer i hvert fald en ny amerikansk forskningsartikel, som er publiceret i ’Trends in Cognitive Sciences’. Den siger, at oplevelserne kan forklares ved forskellige mekanismer i vore hjerner. Mekanismer, som får pæren til at køre ud ad en tangent, når vi bliver udsat for noget meget traumatiserende.

»Mange af de fænomener, der er forbundet med nærdødsoplevelser, kan forklares biologisk,« siger neurolog Dean Mobbs fra University of Cambridge til Scientific American.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Nærdødsoplevelser skyldes CO2

Den amerikanske hjerneforsker har set nærmere på fem af de nærdødsoplevelser, som oftest finder sted, deriblandt mødet med spøgelser og oplevelsen af at gå i en lang, lys tunnel. Her er hans konklusioner, som bygger på studier af al den eksisterende forskning på området:

1. Mødet med spøgelser

Møder med spøgelser forekommer tit blandt Parkinsons-patienter. Forklaringen er sandsynligvis, at Parkinsons syndrom fører til en unormal dopamin-funktion i hjernen. Det kan fremkalde hallucinationer af spøgelser eller ligefrem monstre.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Ånderne kan lide ABBA

2. Ud af kroppen-oplevelser

Ud af kroppen-oplevelser opstår, når de søvnmønstre, som finder sted i hjernen lige før og efter, vi falder i søvn, bliver forstyrret. Det kan føre til drømmeagtige, men meget virkelige hallucinationer. Deriblandt altså oplevelsen af, at vi forlader vores krop. Det samme kan forekomme ved brug af bedøvelsesmidlet Kretamin.

3. Oplevelsen af at være død

Nogle mennesker kan have en oplevelse af at være døde – det såkaldte Cotard- eller ’walking corpse’-syndrom. I virkeligheden er der tale om en vrangforestilling, som opstår under fremskredne stadier af tyfus og multipel sklerose.

Forestillingen opstår i et samspil mellem hjerne-regionerne ’parietal cortex’ og ’den præfrontale cortex’. Det er en meget mærkelig forestilling, og derfor forsøger mange patienter sandsynligvis at forklare den med, at de har haft en ’nærdødsoplevelse’.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Livet efter døden opfattes på mange forskellige måder

4. Livet passerer revy

Når vi oplever, at vores liv passerer revy, er synderen sandsynligvis ’locus coeruleus’. Det er en region i midthjernen, hvor stresshormonet noradrenalin bliver frigivet, når vi oplever noget ekstremt ubehageligt.

’Locus coeruleus’ er stærkt forbundet med de områder af hjernen, der bearbejder følelser og hukommelse. På den måde kan en virkelig stærk oplevelse åbne døren til et væld af følelser og minder, som tumler igennem hovedet på én gang.

5. At bevæge sig igennem en tunnel mod et skarp lys

Oplevelsen af at bevæge sig igennem en tunnel mod et skarpt lys har også en forklaring, mener Dean Mobbs. Selvom de specifikke årsager til den slags nærdødsoplevelser fortsat er uklare, ved vi, at tunnelsyner kan opstå, når vore øjne mangler blod og ilt. Noget, som kan ske i forbindelse med den ekstreme angst og det ilttab, som er meget almindeligt, når vi er ved at dø.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Forsker: Korncirkler kan forklares med fysik

Hjerneforskeren Dean Mobbs mener altså, at neurologien kan forklare de mystiske nærdøds-fænomener. På den måde vader hjerneforskningen ind på et område, som religionsvidenskaben og teologien plejer at beskæftige sig med.

Men professor Niels Henrik Gregersen fra Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet er ikke bange for, at opdagelserne skal gøre ham arbejdsløs.

Teologiprofessoren forsker i forholdet mellem teologi og naturvidenskab. Han synes, det er meget positivt, at man finder naturvidenskabelige forklaringer på nærdødsoplevelser. Men den naturvidenskabelige tilgang kan ikke stå alene, hvis man for eksempel helt konkret skal undersøge ud af kroppen-oplevelser.

»Hvis man skulle igangsætte en videnskabelig undersøgelse, burde naturvidenskaben tage filosofien og teologien med. De kan bidrage med nogle perspektiver, som ellers bliver overset,« siger Niels Henrik Gregersen.

LÆS OM TEOLOGENS OVERVEJELSER I ARTIKLEN PÅ VIDENSKAB.DK