Forsker: Mænd har en højere IQ end kvinder
Mænds hjerner er større end kvinders, og de er gennemsnitligt mere intelligente.
Mænd er mere intelligente end kvinder. En simpel men kontroversiel påstand.
Ikke desto mindre har forskeren Dimitri van der Linden fra Erasmus Universitetet i Rotterdam, vovet sig ud i dette minefelt og delt sin konklusion.
Psykologi-professoren har foretaget en række MRI-skanninger og kognitive tests på 896 forsøgspersoner. Det viste sig, at mændendes gennemsnitlige intelligenskvotient var 3,75 IQ-point højere end kvindernes.
Samtidig var de 22-37-årige mænds hjerner gennemsnitligt 14 procent større end kvindernes i samme aldersgruppe, hvilket muligvis er årsagen til intelligensforskellen.
»Vi fandt, at mænds hjerner er større end kvinders, og vores analyse indikerer, at det er årsagen til en lavere gennemsnitlig generel intelligens,« siger Dimitri van der Linden til Daily Mail.
Mændende var eksempelvis bedre til at forstå rumlig-visuelle forhold.
Men frygt ej, kvinder. For selv om mændende scorede højst i IQ-testen, var kvinderne bedre til at huske.
Og Dimitri van der Linden understreger desuden, at kvindernes hjerner er bedre til at håndtere information effektivt end mænds. Men denne del tog han ikke med i undersøgelsen.
Generelt er forskningsområdet splittet af forskellige holdninger, og andre undersøgelser finder ingen sammenhæng mellem intelligensniveauet og størrelsen på hjernen.