Verdens vilde natur forsvinder hastigt

Den vilde natur lider verden over. Det konkluderer en rapport fra Universitetet i Queensland, Australien. Rapporten har undersøgt den vilde naturs tilstand anno 2016, og resultatet trækker tæppet væk under selv de største optimister.

10 procent af den vilde natur er på 23 år forsvundet. Og forskerne bag projektet forudser, at mennesket om 100 år kan have indtaget de sidste bidder af vild og fri natur, hvis ikke der sker politisk handling.

Det skriver den engelske avis the Guardian.

På 23 år er 3,3 millioner kvadratkilometer fri natur forsvundet. Det svarer til størrelsen på Alaska. Ganget med to.

Særligt regnskoven i Amazonas har været hårdt ramt. Af de 3,3 millioner kvadratkilometer står Amazonas for en tredjedel. Det centrale Afrika står for en sjettedel af nedgangen. Her bor der mange truede dyrearter som skovelefanter og chimpanser.

Faldet i fri natur og store skovområder truer ikke bare de sjældne dyrearter, der er livsafhængige af sådanne områder. Træerne binder også rigtig meget CO2, og det har vi ikke råd til skære ned på, lyder det fra forskerne bag rapporten.

»Uden den nødvendige politik, som kan beskytte disse områder, er områderne ofre for den globale udvikling. Vi skal have det vendt inden for maksimalt 20 år, hvis ikke det skal blive katastrofalt,« siger chefforskeren bag rapporten, Doktor James Watson fra University of Queensland.

Rapporten definerer vild natur, som natur der er organisk intakt og uden menneskelig påvirkning. Indfødte, som lever i et med naturen, regnes ikke som en ydre påvirkning. Naturen kan ikke defineres som vild og fri, når der er tydelige menneskelige aftryk, som for eksempel veje, lys og landbrug.

Greenpeace har i mange år kæmpet imod udviklingen for at bevare den vilde natur. I samarbejde med lokalbefolkninger verden over har Greenpeace forsøgt at forhindre projekter, som på den ene eller anden måde ødelægger den oprindelige natur.

Kampagnechef i Greenpeace Danmark, Julie Koch, mener, at konsekvenserne af den manglende frie natur understreger vigtigheden af, at der bliver gjort noget for at bevare den.

»Den frie natur sikrer biodiversitet, som er altafgørende for mange dyr, planter og menneskers tilværelse. De mister nemlig ofte deres livsgrundlag, når den vilde natur forsvinder. Når først naturen er væk, kan man ikke let oprette den igen,« siger Julie Koch, der dog ser positive tendenser i debatten om emnet.

»Jeg synes, at der er en opmærksomhed på det, og der er masse af rapporter, der gang efter gang dokumenterer problemerne. Det betyder bare ikke, at politikerne reagerer. Vi mangler handling og flere progressive regeringer,« siger Julie Koch.

»Der er utrolig mange muligheder politisk for at gøre noget. Men det sker ikke. Den brasilianske regering kan for eksempel selv bestemme, om den vil tillade fældning af regnskoven. Og det gør regeringen i stor stil. Vores egen regering har selv blokeret for en aftale, som skulle beskytte havområder omkring Arktis. Ofte lægges der større vægt på økonomiske gevinster i stedet for at beskytte naturen og klimaet,« siger Julie Korch.

Ligesom Julie Koch så efterlyser forskerne bag rapporten også politisk handling.

»Vi er forpligtede til at beskytte områderne, ligesom vi beskytter truede dyrearter. Det kræver en koncentreret indsat,« siger James Watson.

Rapporten nævner et projekt i Brasilien, som værende den rigtige vej at gå. Her oprettede man et beskyttet område, som skulle sørge for en nedgang i CO2 og som skulle beskytte de indfødte, som befinder sig i området. Men de positive eksempler er for få.

»De positive historier og projekter er svære at finde. Og det er nødvendigt med en umiddelbar reaktion og med progressive handlinger, hvis det her skal blive bedre,« lyder det i rapporten.

Rapporten fastlægger også, at den eksisterende vilde natur omfatter 23 procent af verdens samlede areal. Det er særligt skovene i det nordlige Canada, den Australske ørken, det centrale Afrika og skovområder i Asien, som fortsat holder stand.