50 fremragende idéer
Her er 50 højdepunkter i menneskets tankevirksomhed, som alle har haft en stor indflydelse på, hvordan mennesket har levet og lever sit liv. Læs og stem på den idé, som du synes er den bedste og mest væsentlige, som mennesket er kommet i tanke om.
1. Animisme, polyteisme og monoteisme
Forestillingen om åndelige magter, der griber ind i vores liv, går hånd i hånd med menneskets historie. Man kan være religiøs på mange måder: Én er til asa-kult eller dyrker Dionysos, flere beder til hinduismens mange guder, mens andre igen tror på én sand gud.
2. Arbejde
Lediggang er roden til alt ondt. Og subsistensmidler kommer aldrig flyvende direkte ind i munden. Men der er forskel på arbejde, og traditionelt har det været finere at dyrke ånds- end håndsarbejde. I dag taler vi om retten til arbejde og retten til dovenskab.
3. Dannelse
Dannelse handler ikke om at uddanne, men om at igangsætte en proces, hvor et individ formes til et harmonisk og indsigtsfuldt menneske, der kender sit ståsted. I Danmark har vi to traditioner, der arbejder sammen: tysk nyhumanisme og Grundtvigs tænkning.
4. Demokrati
Aristoteles og Platon syntes, at demokrati var en dårlig ide. Ikke desto mindre stod demokratiets vugge i det antikke Grækenland. Det varede i 300 år, før det blev underkendt af magtfulde mænd, og kom først i spil i folkets kamp mod enevælden i 1700-tallet.
5. Filosofi
Filosofferne er uenige om, hvad filosofi egentlig er. For filosofi er både en verdensanskuelse og et svar på tilværelsens gåder. Men mest af alt er filosofi bestemt ved en måde at spørge og bruge sproget på. Og målet er næsten altid forandring.
6. Folket
Vi møder folket som et politisk og kulturelt fællesskab allerede i oldtiden, hvor de første statsdannelser tog form, og man kunne ”høre hjemme”. Historien om folket rummer også middelalderkirke, enevælde og undersåtter, revolutioner, fremmede og frihed.
7. Frihed
Den Franske Revolutions parole ”Frihed, lighed og broderskab” har været et politisk frihedsideal siden 1700-tallet. Endnu i dag klinger det godt, men politisk frihed har ikke universel gyldighed eller selvfølgelighed. Og hvad er frihed mellem mennesker?
8. Godhed
Googler man ordet ”ondskab”, får man dobbelt så mange hits, som hvis man googler ”godhed”. Ondskab er åbenbart mere ”in” end godhed. Tidligere fandtes godheden overalt, for virkeligheden var Guds skaberværk. I dag er godheden en mere sjælden gæst.
9. Historie
Vi beretter og fortæller, vi skriver levnedshistorie, krigshistorie og seksualitetens historie. Alle skriftlige kulturer har en form for historienedskrivning – eller historieomskrivning. Vi skal 2.500 år tilbage i tiden for at høre begyndelsen.
10. Historiefilosofi
Alt har en historie, men hvad skal vi bruge den til? Fra midten af 1700-tallet kombinerede man historie og filosofi til historiefilosofi for at kæde begivenheder sammen i teori og lovmæssigheder. Strid og krig driver værket.
11. Håb
Håb er basalt for mennesker. Vi håber, ønsker og drømmer. Håbet er grundløst, men det driver os fremad mod en ukendt fremtid, og det virker ind i vores nutid. Selv når det ser allermest håbløst ud, venter vi på det uventede – og det underfulde.
12. Jødedom, kristendom og islam
En forståelse af de tre verdensreligioner forudsætter en rejse til oldtidens Israel, antikkens Grækenland, Indien, Kina og det nærorientalske område. Alle tre religioner har fælles rod i Den Jødiske Bibel, og de kan ikke tænkes løsrevet fra hinanden.
13. Krise
Krakket på Wall Street i oktober 1929 sendte USA ud i en økonomisk depression. Effekten spredte sig til Europa, hvor krakket bl.a. er blevet kædet sammen med opkomsten af totalitarisme. Oprindeligt havde ordet nu slet ikke noget med økonomiske kriser at gøre.
14. Kunst
Kunst opsøger vi typisk på museer og biblioteker, hvor nye og ældre værker er i stue sammen. Her helligholdes og dyrkes de som udtryk for idéen kunst helt løsrevet fra deres oprindelige sammenhænge. Kunst hører imidlertid ikke kun hjemme på museer.
15. Kærlighed
Kærlighed fylder. Den fylder i romaner, på film, i sladder og i sangtekster. Som forelskelsens lidenskab bryder den ind i hverdag og rutine og ryster os. Den store kærlighed er oplevelsen af, at en anden er vigtigere for mig, end jeg selv er.
16. Køn
Kvinden er ikke født som kvinde. Det er noget, hun bliver, mente filosoffen Simone de Beauvoir. Hvad vil det sige at være kvinde – eller mand? Og er vi tvunget til at vælge mellem biologisk naturlighed og en kulturel konstruktion af kønnets betydning?
17. Lykke
Lykken er egentlig uinteressant. Det, der giver lykken modstand, er også det, der giver livet betydning. ”De levede lykkeligt til deres dages ende”, læser vi, og så slutter eventyret, for lykken rummer ingen fortælling. Alligevel søger vi alle lykken.
18. Magt
Det er ikke let at identificere magt i et moderne samfund. Måske fordi vi ofte kun ser magt som noget, nogen har og udøver over andre. Magt er også de myriader af teknikker og mekanismer, der overvåger os og gør den usynlig og allestedsnærværende.
19. Markedet
I det meste af den vestlige verdens historie har der eksisteret markeder og markedspladser, hvor folk har handlet, socialiseret og lært at tolerere fremmede og fremmede skikke. Men markedets grænser, og hvad der bør sælges på et marked, er ofte til debat.
20. Masserne
Tilskuere til en vigtig fodboldkamp kan hurtigt blive til hooligans, der vil slås. Politiske protester kan eskalere til voldelige begivenheder med hærværk og brandstiftelse. Som masse handler mennesket dyrisk – og flokdyret føler sig sikker i sin sag.
21. Mennesket
”Civilisation” hænger tæt sammen med ”mennesket” som væsen. Spørgsmålene ”hvem er jeg?”, og ”hvad er et menneske?” er urgamle, ligesom svarene nærmest er uendeligt mangfoldige. Platon er en af de første til at give os et svar – og han delte os fluks i to.
22. Modernisme
”Modernism: Designing a New World, 1914-1939” hed en stor udstilling på Victoria and Albert Museum i London i 2006. Det var sigende: ”Modernisme” er noget, der var. Modernisme er historie eller fortid. Modernisme handlede om at skabe en ny verden.
23. Modernitet
Når ordet ”moderne” anvendes i udtryk som ”den moderne familie” eller ”den moderne pædagogik”, vil de færreste nok studse. Men når vi begynder at tale om ”det moderne” eller ”modernitet”, får vi problemer. For hvad er det moderne eller modernitet egentlig for noget?
24. Moral
Hvad er rigtigt – og hvad er forkert? Spørgsmålet om, hvordan vi skal opføre os, er en problematisk størrelse. Hvornår optræder moralen i den rette dosering? For lidt. For meget. Dobbeltmoral. Hypermoral. Det er svært at få fast grund under fødderne.
25. Nation
Én befolkning, ét sprog og én fælles kultur. Nationalisme bygger på forestillingen om, at mennesker har én national identitet og har ret til deres egen nationalstat. Forestillingen er kun godt 200 år gammel – i dag er nationalisme global.
26. Naturret
Hvorfor er ret ret? Hvorfor accepterer og underlægger vi os et samfunds normer? Indtil slutningen af 1700-tallet var svaret, at der i den guddommeligt givne verden findes en lov uafhængigt af menneskers meninger og befalinger. Tro, fornuft og moral er grundlæggende.
27. Offentlig og privat
Allerede Aristoteles skelnede mellem en privat husholdning og en offentlig bystat. Men en egentlig udsondring af en privat og en offentlig sfære ser vi først i Oplysningstidens borgerlige samfund, hvor de individuelle frihedsrettigheder blev diskuteret.
28. Ondskab
Verden og livet er fyldt med lidelse, smerte, ulykke og ondskab – og mennesket har til alle tider søgt efter ondskabens rod. Hvor kommer alt det onde fra? Filosoffen Hannah Arendt sammenlignede det onde med en svamp, der vokser sig stor og kan lægge verden øde.
29. Penge
Joakim von Ands pengebade hører til i en tid, hvor hver en mønt kunne bære et minde, en vægt og en duft. Når mønter og sedler afløses af netbank, forsvinder minderne og sanseligheden fra ”penge”, og kun deres væsen står tilbage. Værdien er baseret på tillid.
30. Postmodernisme
Den franske filosof Lyotard har om nogen defineret, hvad vi forstår ved postmodernisme. I sin teori slog han de store fortællinger ihjel, opløste samfundet i sprogspil, satte sandheden til dørs og gjorde modernismen til fjenden. I dag er ordet voldsomt kritiseret.
31. Rationalitet
Det skal gå fornuftigt til. Individets liv og samfundets udvikling skal organiseres, så det afspejler omtanke og gennemskuelighed. Rationelle procedurer skal sikre os mod uberegnelighed og ren vold. Men et gennemrationaliseret samfund er også et skræmmebillede.
32. Realisme
Der er noget ukontroversielt og uambitiøst ved ”realisme”, der ofte ses som forældet og pinlig naiv. Men realisme er et komplekst begreb, der både kan ses som en afspejling og en skabelse af noget. Samtidig er den i familie med det mærkværdige og det skandaløse.
33. Religionskritik
”Gud er død”, påstod Friedrich Nietzsche, mens Sigmund Freud så religion som en kollektiv tvangsneurose, der ødelægger menneskelivet. Siden Oplysningstiden har religion mistet betydning. Men den lader sig ikke sådan slå ihjel.
34. Retspositivisme
Retspositivismen fokuserer på, hvad der er ret. Ikke hvad retten ”bør” være, for ret og moral hænger ikke sammen. Juristen skal kun tage hensyn til de regler, der står i lovgivningen. Det lyder tiltalende. Alligevel kommer retspositivismen ofte til kort.
35. Romantik
Det er lettere at svare på, hvad romantikerne protesterede mod, end at sige, hvad Romantikkens idé var. Men skulle man pege på én fællenævner, vil det være den betydning, poesien fik. Den skulle genfortrylle en affortryllet verden og lade os se tingene på ny.
36. Romerret
Rom gav civilisationen loven, hedder det. Kejser Justinian lavede romerretten, der har været grundlaget for retten og retsvidenskaben i store dele af verden. Romerretten opstiller et ideal for, hvordan det sociale liv anskues, indrettes og reguleres.
37. Samfund
Idéen om ”samfund” er idéen om et lokalt og netværkslignende fællesskab, hvor individer bindes sammen af fælles erfaringer og værdier. Tanken kan føres tilbage til ”antikken” og helt frem til vore dages komplekse – og meget anderledes – storsamfund.
38. Sandhed
”Hvad er sandhed”, spørger vi. Spørgsmålets simple form gør, at vi forventer et simpelt svar: ”Sandhed er X”. Vi kender i dag mange sandheder, der er vundet efter alle kunstens regler. Men vi kender vel ikke sandheden om sandheden?
39. Sekularisering
”Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud”, sang musikeren Trille i 1970 på Danmarks Radio – og prompte blev de ansvarshavende anklaget for blasfemi. Trods århundreders verdsliggørelse bliver Gud tilsyneladende ved med at have indflydelse på os.
40. Sjælen
Når kroppen dør, lever sjælen videre. Eller er sjælen nærmere det fængsel, kroppen skal befris fra? Vores opfattelse af ”sjæl” er sammensat af et væld af religiøse, videnskabelige og hverdagspsykologiske forestillinger. Tit er de indbyrdes modstridende.
41. Skabelse
Der var øde, tomt og mørkt, indtil Gud Herren tændte lys og fyldte tomheden ud med sit skaberværk, læser vi i Biblen. Men hvordan kan det værende ”være” – være blevet skabt og være til? For eftertanken er det selvfølgeligste af alt det mest gådefulde.
42. Skønhed
Når vi møder skønheden i dens klassiske udformning, beundrer vi den eftertænksomt: Skønhed efterstræbes, fordi den ikke altid er til stede. Det handler ikke kun om botox-indsprøjtninger og æstetisk tilfredsstillelse. Skønheden rækker langt videre.
43. Stat
Før 1500-tallet eksisterede der hverken suveræne territorialstater eller et internationalt politisk system. 200 år senere var både stater og system fast etableret. ”Stat” udkonkurrerede alle rivaler ved at udnytte forbindelserne mellem magt, vold og territorium.
44. Synd
”Synd” og ”arvesynd” er fundamentale begreber i kristendommens lære. Adam og Eva spiste af kundskabens træ, forbrød sig imod Guds skabelseslov og blev forvist fra Edens have. Men er synd et rent trosanliggende – eller et empirisk, psykologisk fænomen?
45. Teknologi
Vi har brugt teknologi fra forhistorisk tid. Men idéen om ”teknologi” hører til i den moderne tid, hvor teknologiske nybrud har været med til at forandre vores samfund. Ny teknologi opfattes både som fremskridt og frelse – og som en forbandelse.
46. Terrorisme
”Terror” har formodentlig eksisteret, siden det første menneske i forhistorisk tid skræmte andre med en stor kæp for at få sin vilje. Som ord udvikles det fra det latinske terrere, der betyder ”at sprede skræk og rædsel” og terror: ”stor frygt, rædsel”.
47. Tolerance
Tolerance er et af fundamenterne for det demokratiske retssamfund. Begrebet er snævert forbundet med menneskerettigheder som religions- og ”ytringsfrihed”, og dets baggrund er de europæiske religionskrige. I dag griber et nyt tolerance-begreb imidlertid om sig.
48. Velfærd
Velfærdsstaten har ændret de vestlige nationer fra klassesamfund til velfærdssamfund, hævet middellevetiden for millioner, øget uddannelsesniveauet og skabt grundlaget for demokratisering. Blandt andet. Alligevel ved vi ikke helt, om vi elsker eller hader den.
49. Vækst
Idéen om ”vækst” har grundlæggende to udformninger: en biologisk og en økonomisk eller samfundsmæssig. Allerede i oldtiden beskrev den athenske statsmand Solon menneskekroppens og sindets udvikling fra spæd til alderdom. I dag taler vi ikke mindst om bæredygtig vækst.
50. Ånd
Ordet ”ånd” er svævende og flygtigt, og det får næsten altid sine betydninger i kontrast til andet: Ånd er ikke en ting, er næsten aldrig noget dødt og er ilde set i naturvidenskaberne. Grundtvig kan tage æren for, at danskerne kan bruge ordet uden at krumme tæer.