Uden idéer er vi som en flok dyr

Grækerne lærte os at finde reelle svar på livets komplicerede spørgsmål. Uden dem ville vi måske ikke være andet end avancerede aber, mener idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz. Han har i en ny bog samlet 50 væsentlige idéer, der alle har fået en betydelig indflydelse på vort samfund. Nu inviteres læserne til at kåre den bedste af dem alle.

Artiklens øverste billede
”Skolen i Athen” fra ca. 1510 er et af maleren Rafaels mest berømte værker. Billedet kan ses i Stanza della Segnatura, der er et af de pavelige gemakker, i Vatikanet.

Når professor og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz sidder på et kontor på Aarhus Universitet og med stort engagement fortæller om, dengang mennesket fik de første ”rigtige” idéer, er der ingen autoritet, der bestemmer over, hvad han siger. Eller om han overhovedet har lov til at udgive en bog om dem. Det har han ret til.

Denne ret er nedfæstet i de frihedsbegreber, som især gennem de seneste århundreder er opfostret gennem forskellige filosoffers og politikeres tanker og idéer, og som er manifesteret i f.eks. den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske menneskeretserklæring fra 1789.

Frihedsbegrebet er blot ét eksempel på, hvordan en idé kan påvirke millioner af menneskers liv. Men det illustrerer samtidig også, hvordan vores samfund kunne have udviklet sig helt anderledes uden idéens kraft. Og hvordan mere totalitære samfund i praksis har udviklet sig anderledes de steder, hvor idéen om den individuelle frihed ikke er slået igennem på samme måde.

Men lad os begynde dette interview med redaktøren bag Aarhus Universitetsforlags nye bog ”50 idéer der ændrede verden”, som danner grundlaget for vores læserkåring af verdens bedste og mest væsentlige idé, et helt andet sted:

Hvad er en idé?

»En idé kan man bestemme på den måde, at det er et fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål.«

Hvordan fandt man så ud af, at man skulle finde svar på vigtige spørgsmål?

»I hele menneskehedens historie har man tænkt. Men i Grækenland ca. 400 til 500 f.Kr. begyndte man at stille spørgsmål og have tillid til den menneskelige tænken uden om religiøse myter, trolddom og magi. Man fik simpelthen tillid til, at den menneskelige tænkning af sig selv kunne stille spørgsmålene og give svarene uden ydre autoriteter. Det vil kort sagt sige, at den menneskelige tænkning overtog rollen efter guderne.« Stem på den bedste idé her

Men mennesket må da tidligere have fået idéer?

»Mennesker kan ikke leve uden idéer. Det kunne fortidens mennesker heller ikke. Man har f.eks. altid skullet kunne beherske naturen for at overleve. I forbindelse med naturbeherskelsen gjorde man erfaringer, og samtidig fik man indlejret de erfaringer i magiske forestillinger – i hvert fald indtil de græske tænkere kom til. Det nye i Grækenland var, at man sekulariserede og fjernede alle udenomsbestemmelser. Man mente, at den menneskelige tænkning i sig selv var nok til at finde svarene. Det var her, at filosofi opstod – det var simpelthen tillid til den menneskelige tanke.«

Men i din bog ”50 idéer der ændrede verden” optræder f.eks. ”ånd”, og det er jo beskrevet tidligere.

»”Ånd” optræder i alle religioner, men man forklarede oprindeligt begrebet religiøst og ikke sekulært. Det samme gælder f.eks. ”godhed”. Det har jo også optrådt siden tidernes morgen, men man forklarede først begrebet sekulært i Grækenland.«

Hvad var det, der skete i Grækenland?

»Historieskrivningen opstod samtidig. Hidtil havde man nedskrevet f.eks. lovprisninger af en hersker, eller beskrevet et arbejde eller et udbytte. Det nye i Grækenland var, at der f.eks. dukkede en Herodot op, der gennemførte sin egen frie forskning. Han fik den idé, at han ville oplyse folket og skrev om vigtige begivenheder, der ikke måtte gå tabt. For mennesker. Om mennesker. Til mennesker. Mennesket kom pludselig i centrum. Det var ikke en hersker eller en gud, som han skrev for. Det var det samme, der skete i filosofien.«

Men er der ikke vidnesbyrd fra tidligere i historien, som ligner denne tankegang?

»Det er der faktisk ikke. Det var Platon, der i en vis forstand grundlagde filosofien. Og når jeg siger Platon, siger jeg Platon og Sokrates.«

Hvad mener du med det?

»I Athen blev Sokrates dømt til døden i 399 f.Kr, fordi han blev beskyldt for at fordærve ungdommen med sine tanker. Platon var elev af Sokrates, og alle hans 26 dialoger handler om ham. Platon skabte en ny figur, som han kaldte Sokrates, men hans figur udviklede sig. I begyndelsen af dialogerne er det formentlig tæt på den faktiske Sokrates, men efterhånden som tiden gik, udviklede hans person sig. Det er her, idélæren kommer fra.«

Så Platon er den centrale figur?

»En engelsk videnskabshistoriker, Norbert Whitehead, har engang sagt, at hele filosofiens historie ikke er andet end fodnoter til Platon. Det er vildt overdrevet, men hvis vi ikke havde haft Platon, er det slet ikke sikkert, at vi i dag ville have et fænomen, der hedder filosofi.«

Hvad var den første idé?

»Det er Platons idélære. Og den første idé er formentlig svaret på spørgsmålet: ”Hvad er dyd?” Altså moralsk dyd. Det er noget af det første, som han beskæftigede sig med. Senere kom så ”hvad er retfærdighed?”, ”hvad er godhed?”, ”hvad er en stat?”, ”hvad er et menneske?” osv. Svar om alle de store begreber.«

Hvordan adskiller en idé sig så i forhold til f.eks. opdagelser eller opfindelser?

»En opfindelse er en menneskelig konstruktion. Med en opdagelse opdager man noget, som er.

En idé adskiller sig tydeligt fra en opfindelse, men behøver ikke adskille sig enormt fra en opdagelse, for de fleste opdagelser, som vi gør inden for naturvidenskaben, ligger mere eller mindre fast. Men en idé er meget bredere. Den giver ikke kun et svar i forhold til naturen, men også et fornuftigt svar på f.eks. samfundsbegreber.«

Nogle vil måske spørge, hvad vi skal bruge alle disse idéer til, og mene, at det måske bare er sniksnak. Men hvis vi ikke havde idéerne, hvor ville vores samfund så befinde sig?

Platon forbandt den menneskelige sansning med spekulationen. Før Platon havde man spekuleret mere eller mindre ud i det blå, og derfor sagde Aristoteles, hans efterfølger, at førsokratikerne forklarede alt, men beviste intet. Det nye med Platon var, at han brugte idélæren til både at forklare og bevise.

»Det er relativt let at svare på. Hvis der ikke var forestillinger om, hvordan man indretter livet, og hvad det er, der giver det mening og retning, så havde man ikke et menneskeligt samfund. Vi var ingen steder henne. Uden idéerne ville f.eks. sproget ikke kunne anvendes. Det ville være som en tom lejlighed, der er ubeboelig.«

Hvad ville der så være i stedet for?

»Så ville vi føre en dyrisk tilværelse. Så ville vi være som en flok aber eller noget i den stil.«

”Frihed” er en af de idéer, som i hvert fald har tydelige konskvenser for vores liv her i den vestlige verden.

»Frihed har altid eksisteret som en erfaring. F.eks. at vi kunne gøre det, som vi gør, anderledes. Det, som jeg siger til dig nu, kunne jeg have sagt med andre ord. Den erfaring har alle haft siden tidernes morgen. Men når vi begynder at fremsætte begreber eller krav om frihed, så er vi i Vesten. Det er en af de ting, der udmærker Vesten. Det er de enorme krav om frihed.«

En idé er et fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål.

Hans-Jørgen Schanz Professor, Aarhus Universitet

Vi ville så her i Vesten ikke kunne have opbygget alle disse frihedsrettigheder uden at have haft idéen om frihed?

»Nej. Når vi her i Vesten taler om frihed, så snakker vi om politisk frihed. Politisk frihed er frihedsrettigheder. De baserer sig på idéer om, hvad et menneske er, og hvad et godt liv er. Det er her, at man har de bagvedliggende værdier f.eks. om, hvad et lykkeligt liv er, og hvad der skal til for, at et menneske kan realisere sig selv. Idéer hænger sammen, og der er ingen idéer, som er fuldstændigt isolerede.«

Kan du give et eksempel på det?

»Da man i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet med bl.a. Newton genemførte en revolution inden for naturvidenskaben, var det så enormt succesfuldt, at de franske oplysningsfilosoffer ønskede at anvende de samme metoder til at få ny viden om, hvad et samfund er, så man kunne bidrage til et samfund uden magtmisbrug. Det var den helt overordnede opgave i oplysningstænkningen. Senere fandt man så ud af i 1800-tallet, at samfundsfællesskaber er styret af andre love end naturens.«

Hvordan det?

»Når man stiller et spørgsmål om naturen, spørger man: ”Hvad er?” Når man spørger i forhold til samfundet, spørger man: ”Hvorfor er?” Det er også derfor, at mange af de idéer, som vi anser for at være universelle, i højeste grad er kulturelt baserede og historisk foranderlige. I modsætning til f.eks. naturvidenskabelige opdagelser. At 2+2=4 gælder universelt. Men at f.eks. demokrati er bedre end tyranni, gælder ikke på samme måde.«

Det er måske også derfor, at det er vigtigt at kende til idéernes indhold, og hvordan de er blevet til?

»Ja, der er ved at indfinde sig en åndløshed, og bogen her er et forsøg på at imødegå denne. I Danmark er vi så komfortable, at vi tager alt mere eller mindre som en selvfølgelighed. Men det er f.eks. ikke en selvfølgelighed, at vi lever i frihed eller demokrati. Jeg har valgt idéerne i bogen for at vække folk lidt, og de er udvalgt efter to principper: Idéerne er kontroversielle. Eller de er blevet så stor en selvfølgelighed, at ingen tænker over dem. Et eksempel er idéen om ”penge”. Alle bruger dem, men ingen tænker over, hvad penge er. Et andet eksempel er ”frihed”. Vi råber op om frihed i alle mulige sammenhænge, men hvad betyder det egentlig?«

Stem på den bedste idé her

Dette er en Premium-artikel, som normalt kræver abonnement. Meld dig til i dag, hvis du ikke allerede er abonnent, og få fuld digital adgang til Jyllands-Postens journalistik. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.