Geniets store triumf

Kan man kalde relativitetsteorien for amatørgeniets triumf?

»I egentlig forstand er en amatør en person, der har nogle kundskaber, som han ikke tjener på. De bruges ikke i vedkommendes job, så i den forstand var Einstein en amatør. Han var ikke ansat på et universitet eller havde på anden måde tilknytning til forskningen. Men han havde trods alt en uddannelse og en doktorgrad i fysik.«

Men han arbejdede på et patentkontor?

»Ja, men i en ren administrativ funktion. Han var en TAP-person, som man ville kalde ham i dag.«

Hvordan kan det så være, at sådan en mand kan lave en opdagelse som relativitetsteorien?

»Det er som at spørge til, hvorfor folk er genier og kan se ting, som andre ikke kan se. Man fristes til at sige, at det ligger i geniets natur, at det ikke er generaliserbart og analyserbart, så jeg tror ikke, at man kan give noget svar på det, bortset fra at det er rimeligt at hævde, at netop Einsteins amatørstatus, og det at han ikke var socialiseret i de fysiske teorier, altså ikke havde lært, hvad der var rigtigt og forkert, gjorde det muligt.«

Det gjorde ham uafhængig af den gængse tankegang?

»Ja, det gjorde det. Et af hans særlige karaktertræk var den næsten fanatiske uafhængighed, som han bevarede livet igennem. Han havde både evnen og viljen til at tænke på tværs. De fleste tanker på tværs viser sig at være forkerte, men nogle gange finder man ”guld”. Han satte sin uafhængighed både intellektuelt og socialt meget, meget højt.«

Det gav ham evnen til at tænke så radikalt?

»Ja, og så havde han evnen til a følge sine tanker op. Enhver kan komme med radikale og uortodokse ideer. Men Einstein havde den evne at udvikle dem til egentlige teorier og vise, hvad konsekvensen er.«

Einstein var kun 26 år gammel, da han præsenterede sin første relativitetsteori. Havde det en betydning?

»De særligt kreative perioder for genier er jo ofte begrænsede. Der er nogle år, eller nogle gange endnu mindre, hvor der er en fuldstændig vild kreativitet, og så kan der gå år, før der kommer noget nyt igen. Det så man med Einstein i 1905 og så igen i 1915 med hans to relativitetsteorier. Det minder på mange måder om Newton 250 år tidligere. Newton havde også i 1660’erne som ung mand en eksplosion af kreativitet og tanker. Der er en slående parallel mellem Newton og Einstein.«

Gælder dette kun i fysikkens verden?

»Inden for fysikernes verden har man i lang tid haft den opfattelse, at når man først blev 30, så kunne man ikke længere forvente at opdage noget radikalt nyt. Det er sjældent, at de virkelige gennembrud kommer fra ”gamle” fysikere, så der er et temmelig godt statistisk belæg for at sige det, selv om der er undtagelser. Det varierer dog fra forskningsfelt til forskningsfelt. Darwin var f.eks. ikke ung.«

Hvordan kan det være, at de store opdagelser gøres i en ung alder?

»Det er på sin vis naturligt. Der sker en vis socialisering, så man lærer at tænke ligesom alle de andre. Unge forskere, typisk i 20’erne, har ikke lært, hvad de bør tænke. Derfor tænker de nogle gange ”forkert”, og det viser sig så at være et gennembrud. Kvantemekanikken blev f.eks. opdaget af Heisenberg, der var 23 år gammel. Han havde ikke engang fået sin ph.d.-grad endnu. Hvis det havde taget ham 10 år mere, havde det været usandsynligt, at han havde gjort denne opdagelse.«

Hvad har opdagelsen af relativitetsteorien betydet for samfundet og dig og mig?

»Det hører til den kategori af opdagelser og gennembrud, som er af erkendelsesmæssig karakter, og som kun relativt og meget sekundært har teknologiske og samfundsøkonomiske konsekvenser. Relativitetsteorien adskiller sig fra Newtons fysik ved, at den typisk ikke har noget med hverdagen at gøre. Den handler om forhold ved ekstremt høje hastigheder og ekstremt stærke gravitationsfelter. Da man sendte den første raket til Månen, sagde man, at det byggede på Newtons fysik, og at der ikke var noget nyt i det.«

Er det også sådan i dag?

»Det har ændret sig lidt med højteknologien. Standardeksemplet på, at denne meget abstrakte relativitetsteori kan bruges til noget, er gps’er og ure, som alle jo løber rundt med i dag. Når man kommunikerer med en satellit, er relativitetsteorien anvendt i den teknik.«

Når læserne har taget relativitetsteorien med i finalerunden, er det så fortjent?

»Det er særdeles fortjent. Det eneste, som man kan undre sig over, er, at den ikke er højere oppe på ranglisten. Den ene årsag er Einsteins person, og den enorme status, som han har. Han er jo det største ikon for videnskabeligt geni. Samtidig er det jo en af de forbløffende teorier, som man stadig udforsker. 100 år efter Einstein er den stadig et særdeles aktivt forskningsfelt med nye erkendelser, som man piner ud af ligningerne.«

Hvilke for eksempel?

»Sorte huller i universet er i dag et meget stort forskningsområde, og hele det begreb bygger i bund og grund på Einsteins fysik. Samtidig er kosmologien, forskningen i det tidlige univers og dets opståen, Einstein her og Einstein der.«

Så Einstein er meget mere end relativitetsteorien?

»Der er nogle genier, der er mere ensporede og tilhører et bestemt område. Lige så snart ,de går udenfor det, er de særdeles ugeniale. Men selv om Einstein ikke havde lavet sin relativitetsteori, så ville han have tilhørt den absolutte top inden for forskningen i det 20. århundrede. Først og fremmest var han en af de absolutte pionerer inden for kvanteteorien, hvilket man ofte glemmer i dag.«

Stem, og vær med:

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdenshistoriens største naturvidenskabelige opdagelse bedømt ud fra kriterier som originalitet, kreativitet og betydning for menneskeheden.

Med udgangspunkt i bogen ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben” har du mulighed for at være med til at kåre den til alle tider største opdagelse udvalgt blandt de 50 opdagelser, som i tekst, billeder og grafik omtales i bogen.

Fem ud af de 50 opdagelser blev i afstemningens første runde nomineret til finalerunden. De opdagelser vil blive særligt omtalt i Newton fra den 6. oktober til den 3. november. Men du kan allerede nu afgive din stemme, og ved at deltage kan du få JP Premium gratis i syv dage samt en gratis udgave af ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben” som e-bog. Den endelige vinder bliver afsløret søndag den 10. november.

SÅDAN AFGIVER DU DIN STEMME

Du kan deltage i afstemningen ved at klikke ind på 50opdagelser.dk

Her kan du stemme på den opdagelse, som du mener, er den største. Hvis du deltager i afstemningen, har du samtidig muligheden for at vinde den flotte bog ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben”. Vi trækker lod om10 bøger.

HER KAN DU LÆSE MEGET MERE

På vores website jp.dk/50opdagelser kan du desuden læse artikler om naturvidenskabelige emner og læse kapitlerne fra bogen ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben”, der omtaler de fem finalister. Det er også muligt at debattere de forskellige opdagelser og følge med i afstemningen.

DE FEM FINALISTER

Sådan stemte læserne i første runde:

1. Mirakelmidlet penicillin – 1.252 stemmer

Vidunderstoffet stammer fra mugsvampe, og i begyndelse tog det måneder at lave blot en teskefuld. 8 pct. har stemt på denne opdagelse.

2. Dna – gener og arvematerialet – 1.115 stemmer

Dna bærer vores genetiske kode, og det tog næsten 100 år at erkende. 7 pct. har stemt på denne opdagelse.

3. Darwin og evolutionstanken – 1.082 stemmer

Darwin forklarede, hvordan dyre- og plantearter har udviklet sig, og viste, at mennesket blot er et dyr. 7 pct. har stemt på denne opdagelse.

4. Grundstoffernes periodiske system – 988 stemmer

Al kemi er baseret på ca. 100 grundstoffer, og Det Periodiske System. 6 pct. har stemt på denne opdagelse.

5. Einsteins relativitetsteori – 916 stemmer

Et menneske i stor fart ældes langsommere end et menneske i hvile. 6 pct. har stemt på denne opdagelse.