Forsøg i 87 vuggestuer: Børnene blev mærkbart bedre til sprog og tal

Læring blev sluset ind i pædagogernes leg med børnene.

Artiklens øverste billede
Med ny bevilling arbejder forskerne nu målrettet på at få metoden fast implementeret. Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild/Ritzau Scanpix

Et billede af en strand hænger på væggen, og et vuggestuebarn peger nysgerrigt på det og spørger pædagogen, hvad det er.

Pludselig har de to en samtale om strande. At de er ved havet, at man kan bade der, og at man bliver våd, når man bader. Og uden at barnet selv har lagt mærke til det, har det lært fire nye ord.

Sådan kunne et scenarie lyde i én af 87 danske vuggestuer, som forskere fra Trygfondens Børneforskningscenter har udsat for en 20 ugers videnskabelig intervention. Det skriver Videnskab.dk.

Barnet kunne være et af 1.116 vuggestuebørn, hvis kompetencer forskerne har forsøgt at forbedre med en ny pædagogisk metode.

Studiet viste, at børnenes ordforråd og sprogbrug blev forbedret en smule, mens der var en rimelig stor effekt på børnenes evner til at tælle og tale om matematik.

»Alt i alt viste studiet, at det faktisk er muligt at rykke noget på børnenes evner,« siger Dorthe Bleses, der er medforfatter til det nye studie.

Læs også: Sprogtræning til socialt udsatte etårige: Kan vuggestue ændre deres liv?

Læring gemt i legen

I forsøget deltog det pædagogiske personale i et program på 20 uger under titlen ”Leg og læring i vuggestuen”.

Pædagogerne fik en række læringsmål og læringsstrategier, som de skulle anvende i deres ellers normale dagligdag med de halvandet til treårige børn.

Til at inspirere dem til nå læringsmålene gav forskerne pædagogerne en række plakater og billeder, som de kunne pynte institutionen med.

Tre plakater skulle løbende guide dem igennem den gode indlæring og integrere forskningen i deres daglige leg med børnene.

Pædagogerne skulle omkring nogle temaer som ”min hverdag”, ”dyr og natur” og ”vejret” samt en række fokusord inden for både generelt ordforråd og matematisk sprogbrug.

Pædagogernes viden kom i spil

Til alle ord og temaer blev pædagogerne stillet billeder, plakater og skilte til rådighed, som de kunne bruge.

»Men ud over læringsmålene var det faktisk op til pædagogerne selv at finde ud af, hvad de ville lave med børnene. Om de skulle lave hoppeleg eller vendespil, eller hvad de skulle lave for at understøtte målene, var pædagogernes egen vurdering,« fortæller Dorthe Bleses, der er professor ved Trygfondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Læs også: Børn og unges sprog afslører, hvilke job de får som voksne

Projektets råd til at lære børn nye ord. Kilde: Trygfonden, illustration: Ditte Svane-Knudsen

»I stedet for at lave et decideret curriculum, hvor personalet skal følge faste opskrifter, så har vi holdt os til en åben ramme. Det giver en medskabende kraft. Forskningen bidrager med det, den kan – altså, hvad børn kan lære, hvornår og hvordan – og så bidrager pædagogerne med deres viden om, hvordan det bedst fungerer i de lokale kontekster med de børn og de ressourcer, de har.«

Problematisk, at det overhovedet er nødvendigt

Charlotte Ringsmose, professor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, undrer sig over, at studiets intervention i dagtilbuddene overhovedet er nødvendig.

»Det virker jo paradoksalt, at vi har uddannet personalet til at være sammen med små børn, og så skal vi til at lære dem at være sammen med små børn. Det virker mærkeligt på mig. Hvorfor ved pædagogerne ikke det her? Hvorfor er det ikke bare en måde, man i forvejen arbejder på? Det meste af det, de skriver i studiet, står jo allerede i dagtilbudsloven,« siger Charlotte Ringsmose, der har læst den videnskabelige artikel igennem for Videnskab.dk.

Læs også: Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Hun nikker genkendende til, at der er forbedringsmuligheder i dagtilbuddene og ser dette nye studie som et bevis på, at der er rum for, at den pædagogiske faglighed bliver bedre i praksis.

Til gengæld mener hun, at man også burde overveje, om der er noget, man bør ændre i uddannelsen af pædagogerne.

»Hvis vi havde uddannet vores pædagoger godt nok, så havde vi heller ikke brug for sådanne interventioner,« mener hun.

Projektets råd til den gode samtale med små børn. Kilde: Trygfonden, illustration: Ditte Svane-Knudsen

Charlotte Ringsmose pointerer desuden, at en 20 dages intervention ikke er tilstrækkelig, og at det vil kræve en strukturændring, så forbedringerne fortsætter videre i børnehaven og skolen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.