Biomasse får kritik: Sådan bliver forbruget bæredygtigt
Danskere forskere har regnet sig frem til, hvordan vi får et mere bæredygtigt forbrug af biomasse.
Du har måske hørt, at vi brænder træ af for at få el og varme – det er den type energiproduktion, der kaldes afbrænding af biomasse.
Nogle biomasser er vegetabilske, for eksempel halm, træ og alger. Andre biomasser er animalske såsom husdyrgødning og fedt fra dyr.
Men brugen af træbiomasse har været heftigt diskuteret og bliver skarpt kritiseret af blandt EU’s videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Council (EASAC). Det skriver Videnskab.dk.
Så er det overhovedet muligt at skrue et vedvarende energisystem sammen uden at få energi fra træafbrænding?
Energiforsyning uden biomasse kræver tre ting
Det har en gruppe danske forskere kortlagt i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Applied Energy.
Forskerne har opstillet en række scenarier for en energiforsyning, hvor nogle af dem er med udgangspunkt i en mindre – eller helt ingen – brug af biomasse.
Læs også: Vi brænder de træer, der skulle hente CO2 ud af atmosfæren
Resultaterne viser:
- Det vil kræve en høj grad af elektrificering at skabe et energisystem, hvor vi bruger mindre biomasse (elbiler og elfærger er et eksempel på elektrificering).
- Brint vil udgøre en betydelig del af sådan et energisystem.
- Størstedelen af energien skal komme fra vindmøller og solceller.
»Generelt er det billigere at elektrificere, så jo mere vi kan gøre det, jo mindre brint skal vi bruge for at holde biomasseforbruget på et bæredygtigt niveau,« siger førsteforfatter på studiet Anders Winther Mortensen, ph.d.-studerende på SDU Livscykluscenter, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet.
Vi kan ikke komme uden om brint og biogas
Men hvordan ved man, hvornår vi er på et bæredygtigt forbrug af biomasse?
Forestil dig to bigballer. Du ved, de store, runde, tætpakkede baller, du suser forbi på markerne.
Mere teknisk svarer de to bigballer til 20 gigajoule (GJ). Og det er, hvad beregninger i studiet viser, at man vil have til rådighed af biomasse om året per person i 2050.
Læs også: Forskere: Millioner af landvindmøller i Europa kunne skabe mere strøm, end hele verden bruger
Grundlæggende betyder det altså, at vi skal under 20 gigajoule per person om året, hvis vores forbrug af biomasse skal siges at være bæredygtigt på et globalt niveau. Altså svarende til de to bigballer.
Danskerne brugte i 2018 cirka 27 GJ biomasse per person til energi. Heraf cirka 20 GJ træ, viser en analyse fra Energistyrelsen.
Hvad skal der så til?
Hvis vi nu antager, at vi så stræber efter et energisystem, hvor forbruget af biomasse holder sig under 20 gigajoule per person, som forskerne har regnet sig frem til, hvad kræver det så?
Her peger Anders Winther Mortensen på to udfordringer, der skal løses:
- Det vil kræve borgernes accept, i forhold til at vi opstiller ny infrastruktur og opstilling af vindmøller og solceller.
- At prisen på brændstoffer – formentlig – altid vil være dyrere end fossile brændsler.
Læs også: Forskere: Sådan får vi flere elbiler på vejene
Derfor ser Anders Winther Mortensen, at en eller anden form for politisk regulering kan blive nødvendig.
Samtidig skal der en folkelig opbakning til, hvis man nogensinde skal nå i mål med et 100 pct. vedvarende energisystem, ifølge forskeren.
»Og så skal vi bruge energien smartere. Det kan eksempelvis være ved elektrificering, sammentænkning af el, varme og transport og energieffektiviseringer,« argumenterer han og tilføjer:
»Derudover skal vi have gang i produktionen af grøn brint, som kan bruges til produktionen af grønne brændstoffer. På den måde ville man kunne få et energisystem, der ikke overskrider den bæredygtige mængde biomasse.«