»Vigtigt studie«: Fund afslører yngste livstegn fra Homo erectus

I disse år bliver gamle fund og fossiler dateret med større præcision end nogensinde før i historien og netop dette er tilfældet med historien om vores tidlige slægtning Homo erectus.

Ved et udgravningssted på den indonesiske ø Java har et internationalt forskerhold nemlig analyseret en Homo erectus-boplads, hvor man tidligere har fundet 12 kranier og 2 skinneben fra Homo erectus.

Bopladsen og den række pattedyrs-fossiler, man også har undersøgt, er ‘kun’ mellem 117.000 og 108.000 år gamle, og det gør de nyfundne resultater til det yngste bevis på liv fra Homo erecturs, der betyder ‘det oprejste menneske’.

Det skriver Videnskab.dk.

Homo erectus er den menneskeart, der har levet allerlængst tid på Jorden

I mange har der været uenighed om, hvor gamle fossilerne fra bopladsen har været, og forskellige forskere har dateret dem til at være mellem alt fra 550.000 til 27.000 år gamle.

Den nye datering er gennemført på det såkaldte Quadlab, der sponseret af Villum Fonden, ved Københavns Universitet.

Arbejdet er publiceret i tidsskriftet Nature og Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie ved Københavns Universitet og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, kalder det for et »utroligt vigtigt studie«.

»Der har været meget usikkerhed og spekulation om, hvor lang tid op i tiden Homo erectus har levet. Nu ved vi, at de i al fald fandtes for lidt mere end godt 100.000 år siden,« fastslår Peter C. Kjærgaard overfor Videnskab.dk.

»Analysen giver os en sikkerhed, vi ikke har haft før, for dateringen af Homo erectus,« tilføjer han.

Den præcise datering af Homo erectus-bopladsen giver os ikke bare et tydeligere billede af Homo erectus' historie, men af menneskearternes evolutionshistorie som helhed.

Perioden for mellem 130.000 og 40.000 år siden var en tid med megen aktivitet i menneskearternes historie, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Hele seks forskellige menneskearter, der alle var succesfulde og havde været der længe, levede side om side, og i løbet af perioden uddør alle så, pånær Homo sapiens (det moderne menneske, red.),« forklarer han.

Udover Homo sapiens, neandertalerne og Homo erectus levede menneskearterne Homo floresiensis, Homo luzonensis og det lille denisova-menneske.

Læs også: Uddød menneskeart kan have lavet tøj

Forskere kæmper med at forstå, hvad der helt præcist skete i perioden, hvor Homo sapiens overlevede alle de andre menneskearters uddøen, og her kan den nye datering af Homo erectus fungere som en værdifuld brik.

»Når man skal forstå det her, har vi brug for at få kronologien på plads først og fremmest. Vi har brug for med sikkerhed at vide, hvornår de andre arter uddøde, og hvor de sidste levede. Den nye datering giver os en superstærk kronologisk rygrad,« vurderer Peter C. Kjærgaard.

De mange nye dateringsmetoder, som man først er begyndt at bruge for fem år siden, betyder, at vi jævnligt må frem med retteblækket, når vi skal skrive vores forfædres historie.

»I disse år får vi en langt bedre forståelse af, hvordan hele den samlede menneskearts historie har set ud,« slutter Peter C. Kjærgaard til Videnskab.dk.