Annonce
Viden

Kostmyte aflivet: Her er den primære årsag til gigtsygdom

Hidtil har den gængse opfattelse været, at usund kost var tæt knyttet til den smertefulde sygdom.

Historisk set har det været holdningen, at gigt har været et spørgsmål om for den enkelte at holde igen med usund kost. Illustration: Wikimedia Commons

Et overforbrug af bl.a. alkohol og rødt kød er ikke den sundeste næring. Men at give de to faktorer skylden for at være en væsentlig årsag til urinsyregigt, også kaldet podagra, er forkert, skriver forskere ved Otago University. Faktisk kan man kun tilskrive én procent af gigttilfældene den sygdomsramtes kost, konkluderer de lærde fra New Zealand.

16.760 voksne europæeres livsstil er blevet undersøgt, herunder deres forbrug af fødevarer. Emner som øl, alkohol, sodavand, kartofler og kød i flere varianter øger mængden af urinsyre. Modsat får bl.a. æg, peanuts, skummetmælk, ost og margarine urinsyreniveauet til at falde. Men uanset hvilken kost, de undersøgte foretrak, havde den kun én procents indflydelse på personernes urinsyreniveau.  

Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?

Derimod viste undersøgelsen, at en persons genetiske sammensætning er ansvarlig for 23,9 procent af urinsyreniveauet.

»Vore data viser, for første gang, at den udbredte opfattelse af kosten som den store gigtsynder er forkert,« udtaler professor Tony Merriman.

Det siges, at den amerikanske politiker og videnskabsmand Benjamin Franklin (tv.) måtte melde afbud til mange møder om den amerikanske uafhængighedserklæring på grund af problemer med urinsyregigt. Illustration: AP

Forskere fra Keele University tilføjer, i en kommentar til den nye viden, at kun hver tredje gigtramte får den korrekte medicinering. Det skyldes den udbredte opfattelse, at sundhedsproblemet skyldes den enkeltes livsstil.

Millioner af mennesker verden over lider af urinsyregigt. Symptomer på sygdommen er smerter i leddene og hævelser i de ramte områder på kroppen på grund af ophobningen af urinsyrekrystaller. Uden behandling kan gigtangrebene forekomme hyppigere og ramme flere led. 

Der findes mange forskellige typer af gigtmedicin til at behandle og lindre gigt generelt. Den medicinske behandling afhænger af den konkrete gigtsygdom og dens sværhedsgrad, fremhæver Gigtforeningen.

Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme. De mest udbredte er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men yngre mennesker og børn kan også få gigt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her