Politisk overblik: Stilheden har lagt sig over Venstre efter grøn trepart. Nu melder skeptisk profil sig på banen med bekymring

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev - Politisk Overblik. Det udkommer alle hverdage kl 15:30 direkte fra Christiansborg - og du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet i bunden af denne udgave.

Vi starter med efterskælvet af den grønne trepartsaftale, som skal indføre en CO2-afgift på landbruget og genoplive naturområder i hele landet.

En bemærkelsesværdig stilhed har sænket sig over Venstre, der for kort tid siden var ved at rive sig selv i stumper i debatten om denne CO2-afgift.

Det kan du læse lige på den anden side af indholdsfortegnelsen - velkommen til!

1. Musestille i Venstre efter trepart

Venstreprofilen, EU-parlamentarikeren og landmanden, Asger Christensen, har tidligere i denne avis kaldt en CO2-agift på det danske landbrug for en »tudehamrende tosset« idé.

Christensen har længe plæderet for, at der i stedet bør implementeres en fælles CO2-afgift i hele EU.

Så hvad mener han nu, efter aftalen i går faldt på plads?

Han er »godt tilpas,« siger han flere gange i telefonen.

Det gælder også, hvad angår CO2-afgiften, der ifølge aftalen starter på 300 kr. pr. udledt ton i 2030, og i årene efter stiger til 750 kroner.

Venstremanden fortæller mig, at hans veltilpashed skyldes, at han med den endelige aftale kan modernisere sit eget landbrug, således at han »stort set undgår« en CO2- afgift.

Helt glad er Asger Christensen dog ikke. Han er bekymret over, om myndighederne kan løfte den omfattende grønne reformopgave, som kort fortalt går ud på, at noget landbrugsjord skal opkøbes og omlægges.

»Jeg gider ikke stå om fem år og få skældud som bondemand, hvis det er myndighederne, der er sløve,« siger han.

At Asger Christensen er stilnet af med sin afgiftsmodstand, er symptomatisk for den ro, der har sænket sig over Venstre i dagene efter aftalen.

Det fortæller vores politiske analytiker Niels Th. Dahl.

»Det sidste, Venstre har brug for, er en gentagelse af diskussionerne om CO2-afgift sidste efterår,« pointerer han overfor mig.

Men selvom der er musestille i partiet oven på den grønne aftale, hvilket Niels Th. Dahl tilskriver Landbrug og Fødevarers accept af treparten meget af æren for, er stormen ikke drevet forbi.

»Det er klart, at der er risiko for ballade igen, når de konkrete konsekvenser af aftalen bliver tydeligere og kan mærkes af de enkelte landmænd rundt om i landet,« vurderer min kollega.

2. Politikere vil give sig selv lønforhøjelse

Fungerer noget ikke, som det skal, er politikere tilbøjelige til at smide penge efter problemet.

I dagens eksempel skal pengene afsted til partifællerne.

For nu foreslår SF og Radikale Venstre at hæve lønnen - eller vederlaget, som det hedder - for landets kommunalpolitikere.

Det skriver Danmarks Radio.

Partierne foreslår lønforhøjelsen, fordi det simpelthen for svært for dem at få folk til stille op til byrådene rundt omkring i landet.

»Den arbejdsmængde, som man er nødt til at lægge for at kunne passe byrådsarbejdet samvittighedsfuldt, står bare ikke mål med vederlaget« forklarer SF’s næstformand, Lise Müller, til DR.

Byrådsmedlemmers vederlag afhænger af deres kommuners størrelse.

I de mindre ligger den faste sats på omkring 89.314 kroner om året. I kommuner med over 80.000 indbyggere lyder det på 107.178 kroner. I Københavns Kommune er den oppe på 125.039 kroner.

Har byrådsmedlemmer børn under ti år, kan de hente et tillægsvederlag på næsten 14.000 kroner årligt.

Dertil følger ekstra vedlag for udvalgsposter og til udvalgsformænd. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme satsen på disse tillæg.

Men i en rundspørge, som DR har foretaget, svarer 66 procent af adspurgte byrådsmedlemmer, at deres vederlag er for lavt i forhold til deres arbejdsindsats.

På Christiansborg kommer Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, lokalpolitikerne til undsætning.

Over for DR lover han at sætte lønspørgsmålet på dagsordenen i Folketinget.

3. Socialdemokratiet står til mavepuster i hovedstaden

Her på den politiske redaktion har vi allerede opmærksomheden rettet mod kommunalvalget, som løber af stablen næste november.

For hvis kommunalvalget i 2021 var en lammer for Socialdemokratiet, står det forestående om kun et års tid til at blive en gedigen mavepuster for partiet.

I hvert fald i hovedstadsområdet, hvor det gamle arbejderparti ifølge en ny meningsmåling, der har vakt opsigt herinde, spås et endnu ringere valgresultat end ved det historisk dårlige af slagsen for tre år siden.

Det skriver Altinget, som »har set og fået refereret« denne meningsmåling, som ifølge mediet er bestilt og betalt af SF og Enhedslisten.

I meningsmålingen angiver kun 12 pct. af de adspurgte københavnere, at de ville stemme på Socialdemokratiet, hvis der var kommunalvalg i morgen, skriver Altinget.

Det er et fald på 5,2 pct. siden 2021, hvor kun 17,2 pct. af københavnerne stemte på Socialdemokratiet.

Det vil være et »historisk prestigetab« for Mette Frederiksen, hvis Socialdemokratiet mister overborgmesterposten i København med hende i spidsen for partiet, siger vores politiske analytiker Niels Th. Dahl til mig.

»Ikke mindst fordi tilbagegangen i byerne også har været en reaktion på den politiske linje, hun har lagt, hvor Socialdemokratiet er rykket til højre på værdipolitikken og har forsøgt at appellere til ældre og mere landligt orienterede vælgere,« forklarer han.

Der hviler derfor et »virkelig tungt pres« på både Mette Frederiksens skuldre og Pernille Rosenkrantz-Theils (S), konkluderer Niels Th. Dahl.

Straks efter Rosenkrantz-Theils i august forlod sin ministerpost i rokade, lød det, at hun »uendeligt gerne« vil være overborgmester i København.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Dagen på Borgen. Læs med alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Og du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet i din indbakke lige herunder.

Send mig en mail, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen