Parasitterne kan tage ophold i dig

De bliver overført ved fysisk kontakt, mad, beskidt vand eller gennem insekter og er for de fleste mennesker umulige at undgå. Velkommen til menneskets mindste og værste fjende: Parasitten.

Størstedelen af os bliver på et eller andet tidspunkt i vores liv inficeret med en parasit eller en såkaldt snylter - lige fra lus og fnat til bændelorm og malaria. Men det er ikke helt lige meget, hvilken parasit, der huser os. Her er en liste over de farligste og mest kendte parasitter.

1) Hageorm eller tarmsnylter (lat. Anchylostomiasis)

Denne parasitorm eller nematode begynder sin tilværelse uden for menneskekroppen og finder sin vej ind til mennesket via beskidt vand, frugter eller grøntsager.

Hageorme-larven vokser derefter inde i menneskets indvolde, hvor den sætter sig fast på indvoldenes vægge og drikker/suger blod fra sin værge – det kan i nogle tilfælde udløse blodmangel.

Symptomer: Svaghed, mavesmerter, kvalme, diarre og blodmangel.

2) Fnatmide (lat. Sarcoptes scabiei var. hominis)

Fnat overføres ved fysisk kontakt. Hunlarven lægger sine æg på den menneskelige hud, hvorefter der opstår en betændelsestilstand.

Dette forværres, idet moderlarven begynder at lægge æg under huden, hvilket skaber intens kløe – en tilstand som er almen kendt ved fnat.

Symptomer: Kløe, ømhed, betændte knopper og hud irritation.

3) Spoleormen (lat. ascaris lumbricoides)

Spoleormen rammer mange millioner mennesker verden over og er sjældent en alvorlig sygdom. I Danmark er sygdommen mere sjælden, men en del mennesker menes at bære rundt på ormen uden at vide det.

Mennesker smittes ved at indtage jordrester med spoleorme-æg gennem munden, hvilket oftest skyldes dårlig hygiejne. Når æggene kommer ned i tarmkanalen, klækkes disse. Med blodet transporteres de til lungerne, hvorefter de hostes op og sluges igen. Den voksne orm bevæger sig ned i tarmsystemet, hvor den kan blive ca. 20-30 cm lang.

Symptomer: Efter indtagelse af spoleormen tager det mellem to til tre måneder, inden ormen endelig slår sig ned i tarmen. På grund af den noget spøjse rute gennem kroppen, aktiveres immunforsvaret, og ofte ses der astma -lignende symptomer i et par dage. Disse er almindeligvis feber, hoste og åndenød.

Ved at vaske hænder og holde god almenhygiejne nedsættes risikoen for at få spoleorm.

4) Sneglefeber (Lat. Schistosoma heamatobium, mansoni ellerjaponica)

I sydøst asien og troperne er flere hundrede millioner mennesker angrebet af sneglefeber – en ormelignende parasit, som inficerer mennesket. Der findes forskellige typer Schistosoma haematobium (Mellemøsten og Afrika) Schistosoma mansoni (Afrika, Saudiarabien, Syd- og Mellemamerika) og Schistosoma japonica (Sydøst asien).

I ferskvand udklækkes æggene til frie larver, som derefter inficerer bestemte sneglearter. Hos disse udvikles larver, som udskilles i vandet og kan gennemtrænge menneskets hud typisk i forbindelse med ophold i vandet. Via blodstrømmen føres larverne til lunger og lever, hvor de bliver en til to cm lange, og siden til blodkar omkring tarm eller blære.

Symptomer: Ved gennemtrængning af huden kan der opstå kløe. Efter tre til seks uger kan der optræde allergiske reaktioner samt feber, hoste og diarré. Afhængig af hvilken type man er blevet inficeret af, vil symptomerne være forskellige.

Der er en tiltagende hyppighed på grund af øget brug af overrislingsanlæg og dermed stillestående ferskvand. I Danmark ses 20 til 40 tilfælde årligt. Disse er erhvervet i udlandet.

5) Bændelorm (Lat. Taenia Solium)

Bændelorm er en sjælden sygdom i Danmark, men ses ofte i udlandet forårsaget af forskellige typer af orme, som kan komme fra kød i kvæg, svin eller fisk.

Mennesket smittes med en lille larve, som i tarmen senere udvikler sig til en bændelorm. Denne larve kan forekomme i rå fisk eller kød, som ikke er kogt eller stegt tilstrækkeligt. Under normale forhold vil larven dø under tilberedning af maden.

Bændelorm kan blive fra få millimeter til mange meter lange. Den lever i tarmkanalen, hvor den udvikler sig af næring fra tarmindholdet - altså det mad, man spiser. Grunden til, at den kan blive i tarmen, er, at den ved hjælp af specielle sugekopper på kroppen kan fastgøre sig til tarmvæggen, og tider vil stykker af bændelormen dog knække af og komme ud med afføringen. Udseendet kan bedst beskrives som et langt stykke båndpasta, og den kan i værste tilfælde overleve i op til 25 år i mennesket.

Symptomer: Alle typer bændelorm kan bo i kroppen uden at give symptomer. Til tider vil der dog opstå symptomer, hvoraf de hyppigste er: Træthed, vægttab, tegn på blodmangel og ubehag, hvis ormen opdages på benet eller i toiletkummen.

Man kan nedsætte risikoen for at få bændelorm ved at tilberede sin mad tilstrækkeligt og undgå indtagelse af store mængder råt kød.

6) Malariaparasitten Plasmodium

Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme (protozo), der lever som parasit i mennesker og en bestemt myggeart (Anopheles). Der findes fire forskellige typer malaria-parasitter.

Plasmodium falciparum er årsagen til ondartet malaria, mens Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae er årsag til mere godartet malaria. Man kan dø af ondartet malaria, men det sker meget sjældent ved de tre andre malariaformer.

Malaria smitter ved at myggen Anopheles stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens mavesæk og spytkirtler og kan overføres til nye mennesker, næste gang myggen stikker. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvorefter de går ud i blodbanen igen og invaderer de røde blodlegemer.

Malaria findes, kun hvor Anopheles-myggen findes. Det vil sige især i varme, fugtige områder. Den findes i Afrika, Latinamerika og Asien.

Symptomer: Feber og kulderystelser: Anfaldet begynder med feber, som kan stige til over 40 grader og falder igen over flere timer. Dårlig almentilstand som stærk utilpashed og hovedpine ligesom ved influenza, hvor diarré, kvalme og opkastninger ofte følger med.

7) Wuchereria bancrofti

Myg bærer denne parasit, som bliver frigivet ind i et menneskes blodårer.

Larven bevæger sig ind i lymfeknuder – hovedsageligt i ben- og genitalieområdet og udvikler sig til en fuldvoksen orm i løbet af et års tid. Den er ofte ansvarlig for den tropiske sygdom filariasis og kan i ekstreme tilfælde munde ud i elephantitis – en sygdom, hvor særligt ben og kønsdele hæver med flere hundrede procent.

Symptomer: Feber, kuldegysninger, hudinfektioner, smerter I lymfeknuder, fortykket hud og hævelse.

8) Toxoplasma gondii

Det er en encellet organisme, der primært lever i fordøjelsessystemet hos katte, men ses hos en lang række pattedyr (f.eks. harer).

Mennesker smittes ved at spise inficeret kød eller utilstrækkeligt vaskede grøntsager, som kan have rester af katteafføring (indeholdende parasitforstadier) på sig.

Toxoplasmose, som er den sygdom, som parasitten forårsager, er meget udbredt i den danske befolkning og kan sågar overføres fra mor til foster. Sker dette, er der omkring 20 procent risiko for, at moderen videregiver sygdommen til fosteret, men fosteret vil ikke altid få symptomer.

Har man først én gang været smittet med toxoplasmose, udvikler man efterfølgende livslang immunitet. Dvs. at har en kvinde været smittet med toxoplasmose eller overført sygdommen til ét barn, kan hun ikke overføre sygdommen til det næste.

Symptomer: Feber, hævede lymfeknuder, træthed og hovedpine.

Almindeligvis kræver sygdommen ingen behandling og går i sig selv igen. I de svære tilfælde kræves der intensiv medicinsk behandling.

9) Giardia lamblia

Giardia lamblia er et éncellet dyr, en protozo, der kan smitte gennem fødevarer. Giardia lamblia veksler mellem at være en cyste (en blære), når den befinder sig i det omgivende miljø, og en dråbeformet organisme med svingtråde, når den befinder sig tarmen. I cystestadiet er Giardia lamblia ret hårdfør og kan blandt andet overleve op til to uger i et fugtigt miljø. Giardia lamblia overlever ikke kogning, vand og sæbe.

Giardia lamblia findes hovedsagelig i tyndtarmen hos mennesker og dyr og kan her udskilles i cystestadiet med afføringen, hvorefter den kan forurene fødevarer enten gennem uhygiejnisk håndtering eller gennem forurenet vand.

Infektion med Giardia lamblia betegnes giardiasis og findes overalt i verden, men er særligt udbredt i tropiske lande, hvor mere end 50 pct. af befolkningen (særligt børn) kan være smittebærere. Du kan få giardiasis ved at spise madvarer, der er håndteret af smittede personer eller gennem drikkevand, der er forurenet af smittede personers afføring. Giardia kan også overføres til mennesker ved direkte kontakt med smittet afføring eller via fluer.

I Danmark opstår de fleste tilfælde af giardiasis på udlandsrejser og i de fleste tilfælde, er det børn, der bliver smittet. I Danmark overføres smitten som regel gennem personkontakt.

Symptomer. De fleste infektioner med Giardia lamblia er symptomfri, men i de tilfælde med symptomer, resulterer det i en løs gullig afføring eller diarré (uden blod og slim), kvalme, krampelignende mavesmerter, luft i maven, træthed, appetitløshed og vægttab. Samtidig kan du opleve en midlertidig intolerans overfor mælkesukker. Symptomerne indtræder omkring 7-13 dage efter smitten og varer som regel mere end 5 dage - uden behandling kan sygdommen vare fra flere måneder til et år eller mere. Giardiasis behandles med antibiotika.

10) Entamoeba histolytica

Entamoeba histolytica er en såkaldt encellet protozo, der inficerer menesker, og forårsager sygdommen amøbedysenteri (amøbiasis), der forekommer overvejende i troperne.

De findes i to stadier: Som frie amøber, også kaldet trophozoiter og som indkapslede cyster. Det er i cysteformen at de kan smitte, idet de indkapslede cyster kan overleve turen gennem fordøjelsessystemet. De udskilles med afføringen hos inficerede, og ved dårlig hygiejne smitter de "fækalt-oralt" - mikroorganismer føres fra endetarm til mund via hænder, forurenede genstande eller fødevarer.

Symptomer: Mavesmerter, vægttab, svaghed, diarré, leverabces (bylder/betændelse i eller på leveren).