Feta forbudt, men svær at fjerne

Vi kalder den stadig feta - mejeribrugets tidligere guldæg. Men den populære danske feta ost baseret på komælk må fra 15. oktober ikke længere kaldes feta.

Derfor har mejerierne længe brugt masser af penge på at få forbrugerne herhjemme til at vænne sig til nye varebetegnelser. Men den gamle feta er ikke sådan at fjerne fra kogebøgerne og madopskrifterne.

Alligevel mener producenterne ikke, at navneændringen får særlig betydning for salget af dansk feta. Ostetypen sælges allerede nu som "Salattern", "Salatost", "Apetina" eller "Taverna" - alt afhængig af, hvilken producent der står bag.

Forbuddet mod at bruge navnet feta er resultatet af en årtier lang strid i EU om fødevarer med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Mejeriforeningen har - støttet af den danske stat og andre EU-lande - kæmpet forgæves mod Grækenlands krav om, at feta kun må bruges om ost, der er produceret i Grækenland og er baseret på fåre- eller gedemælk. Den store danske fetaproduktion er baseret på komælk.

Siden en dom ved EF-Domstolen i oktober 2005 har de danske mejerier forberedt sig på tiden efter fetaeventyret.

Men i folks bevidsthed bliver det svært at fjerne begrebet feta. For eksempel er kogebøger og gamle madopskrifter fyldt med fetabetegnelsen, og allermest fylder den nu forbudte betegnelse i mejeribrugets egen folkelige kogebogsserie "Karolines Køkken".

Bogen blev indtil 2001 - med tre års interval - uddelt gratis otte gange til alle danske husstande. Det betyder, at der i de danske køkkenregioner står tilsammen over 21 millioner eksemplarer af "Karolines Køkken" nummer et til otte, hvis de da alle er bevaret.

Kreativ leder Sanne Muncken i Karolines Køkken under Arla Foods siger, at feta næsten er ved at blive et fy-ord i Arla.

- Vi kan jo ikke gøre noget ved de mange kogebøger, der står rundt omkring hos folk, og hvor feta indgår i opskrifterne. Men i alle opskrifter, som også findes på nettet, har vi udskiftet feta med "Apetina", siger Sanne Muncken.

Den hvide ostetype i saltlage har ikke længere den helt store betydning for dansk mejerieksport. Med gode EU-støttemidler i ryggen lykkedes det mejerierne at sælge hele 128.000 ton til eksport, da den toppede i 1984. Siden er eksporten faldet til 26.000 ton, og samtidig er det lykkedes mejerierne at omstille produktionen til andre ostetyper.

Var fetadommen kommet for 15 år siden, ville den have været en katastrofe for dansk mejeribrug. Den gang blev ostetypen betegnet som osteeksportens guldæg.