Annonce

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Her er grønthandlerens 3-i-1-genvej til et sundere blodtryk

En særlig gruppe grøntsager har ekstra god virkning på dit blodtryk. Her er en lynguide til, hvordan du får mest sundhedseffekt og nydelse ud af dem.

Grøntsager med et naturligt højt indhold af nitrat åbner blodkarrene, så trykket falder. Foto: w+b photography.
Udholdenhedsatleter ved det godt: at rødbedejuice kan øge ens fysiske præstationsevne som en slags lovlig doping. Men virkningsmeknismen i rødbeder er ikke bare nyttig, hvis man vil sætte personlig rekord: Den kan sænke et forhøjet blodtryk – og sådan et har hver femte dansker.

»Det er rødbedens indhold af nitrat, der har æren for virkningen, og især rødbedejuicens evne til at sænke blodtrykket er veldokumenteret. Når rødbeden lander i mundhulen, vil ens spyt omdanne nitraten til nitrit, der igen forvandles til stoffet nitrogenoxid, som udvider blodkarrene. Derved kan blodet cirkulere rundt i kroppen uden at møde så meget modstand, og så falder blodtrykket,« forklarer læge, forfatter og foredragsholder Jerk W. Langer.

Nitrat i rødbeder & co. er på flere måder hjertevenligt. Foto: w+b photography.
Sammen med læge Jens Linnet har han forfattet en ny bog, ”Sundt blodtryk på 14 dage”, der udkommer i dag med en konkret kostplan og blodtrykssænkende madopskrifter, baseret på den nyeste forskning om sammenhængen mellem mad og blodtryk.

Læs mere om ”Sundt blodtryk på 14 dage” her

»I virkeligheden er det lidt uretfærdigt, at det primært er rødbeden, der fremhæves som nitrat-duks. En række grønne bladgrøntsager rummer nemlig endnu mere nitrat. Den absolutte topscorer er rucolasalat med bl.a. bladselleri, spinat, salat, radiser og bladbeder i hælene. Og herefter kommer rødbeden ind på hitlisten. Til rødbedens forsvar skal dog siges, at den kulinarisk set er meget alsidig og tilgængelig året rundt,« siger Jerk W. Langer.

Nitrat gemmer sig i ikke bare i selve roden, men også i rødbedens spirer og blade. Foto: w+b photography.

Læs mere om grønne bladgrøntsager her:

En fornuftig og velafprøvet dagsdosis er 250 ml rødbedejuice – eller mindst to portioner nitratrige grøntsager hver dag. Alle de nævnte grøntsager hjælper rent faktisk blodtrykket på hele tre måder, og der er virkelig power i naturens eget Kinderæg.

1) Nitraten åbner blodkarrene, så blodet bedre kan passere

2) Grøntsagerne indeholder antiinflammatoriske stoffer, der kan beskytte mod et væld af sygdomme, herunder forhøjet blodtryk

3) De er grøntsager – og netop grøntsager skal fylde mest i ens kost, hvis man vil spise sig til et sundere blodtryk i følge massiv forskning, der understreger vigtigheden af at spise forskellige madvarer i de rette indbyrdes mængder.

Læs mere om madgrupperne og portionsstørrelserne i den nye blodtrykskur her og på bogens hjemmeside her:

Følger man bogens 14 dages kostplan, kommer man bl.a. til at drikke et glas nitratrig juice hver morgen til at lette trykket, fx en hjemmepresset”Rød dynamit”. Du kan dog også sagtens købe dig til udmærket færdiglavet rødbedejuice. Vælg én med mindst dobbelt så meget rødbede som æble, hvis der er æble i.

4 nye livretter for dit blodtryk

Med 250 ml rødbedejuice fra morgenstunden får blodtrykket en god, lav start. Foto: w+b photography.
Rød dynamit
(3 portioner)

DET SKAL DU BRUGE:
600 g rødbeder
200 g æbler
½-1 øko-citron
2-3 cm frisk ingefær

SÅDAN GØR DU:
Skræl rødbeder og ingefær, og skær dem og de øvrige ingredienser i frugtpresser-venlige stykker. Pres hele molevitten gennem maskinen. En dagsdosis er ca. 250 ml, så opskriften rækker til to-tre dage – eller to-tre personer.

Tip! Du kan variere smagen ved at supplere med lidt frosne solbær, ribs eller tyttebær.

Et velsmagende gok til blodtrykket midt på dagen kunne være denne frokosttærte med spinat. Foto: w+b photography.
Tærte med spinat, kinakål og pinjekerner
(1 person)

DET SKAL DU BRUGE:
300 g spinat, bladbeder og/eller kinakål – du bestemmer selv blandingsforholdet
2 æg
125 g hytteost 1,5 %
lidt revet muskatnød
salt og peber
1 tsk smør til formen, medmindre du bruger en slip-let-form
2 spsk pinjekerner

SÅDAN GØR DU:
Skyl de grønne blade. Knug væden ud af dem. Bruger du kinakål, skal du skære den i fine strimler.

Fordel de grønne blade på en slip-let-pande, og damp dem forsigtigt, til de kollapser og bliver bløde.

Pisk æg og hytteost godt sammen, og bland muskatnød, salt og peber i æggemassen.

Smør en lille form, fx et tærtefad med diameter 21 cm, og fordel bladgrøntsagerne på bunden af formen. Hæld æggemassen over. Sørg for at få hytteostkornene ensartet fordelt. Drys pinjekerner over.

Bag tærten i ovnen i 30-35 minutter ved 200 grader, til den er gylden på toppen og fast indeni. Pinjekernerne må ikke blive sorte.

Spis tærten sammen med en helt enkel grøn salat, meget gerne spinatsalat med en balsamicodressing.

Nitratfest med rødbeder, rødbedespirer og rødbedeblade kombineret med gule beder på et tæppe af quinoa. Foto: w+b photography.
Bedesalat med quinoa og gedeost
(1 person)

DET SKAL DU BRUGE:
25 g rå quinoa (eller 60 g kogt)
300 g blandede beder, fx rødbede, gul bede og bolchebede
¼ bakke rødbedespirer (kan udelades)
1 håndfuld rødbedesalatblade (eller babyspinat)
1 spsk rødbededressing (se nedenfor)
25 g gedeost (eller rygeost)
1 spsk tørrede tranebær (eller friske blåbær eller brombær)

Rødbededressing:
1 spsk rødbedejuice
½ spsk balsamicoeddike
½ tsk dijonsennep
1 spsk olivenolie
½-1 tsk citronsaft
et nip stødt ingefær
salt og peber

SÅDAN GØR DU:
Kog og skyl quinoaen som angivet på pakken.

Skyl bederne, og bag dem i ovnen i 30-40 minutter, alt efter størrelse og årstid. Vinterrodfrugter skal gerne have lidt længere tid. Pil skindet af dem, flæk dem, og skær dem i skiver eller både.

Læg en bund af quinoa på tallerkenen, og arranger bedestykkerne sammen med spirer og salatblade. Bland rødbededressingen, og dryp den hen over salaten. Fordel lidt krymlet gedeost ud over bederne, og drys med bær.

Rødbedesuppen med de små fuldkornspasta er en dejlig mættende efterårslivret for blodtrykket. Foto: w+b photography.
Rødbedesuppe med peberrodscreme
(2 personer)

DET SKAL DU BRUGE:
250 g rødbeder
2 gulerødder
120 g kartofler
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
½ l hønsebouillon
70 g små fuldkornspasta, ukogte
1 spsk revet peberrod
4 spsk fraiche 5 %
1 håndfuld hakket, bredbladet persille

SÅDAN GØR DU:
Skræl rødbeder, gulerødder og kartofler, og skær dem i små stykker.

Snit skalotteløg og hvidløg fint, og svits det i olien sammen med rødbeder, gule­rødder og kartofler.

Opvarm en halv liter god hønsebouillon, og kom den over grøntsagerne. Lad det simre en halv time. Blend suppen groft.

Kog pastaen al dente, og kom den i rødbedesuppen.

Rør peberroden op i fraiche, hæld suppen i en tallerken, og pynt med to skefulde peberrodsfraiche til hver. Drys persille over.

Alle opskrifter og fotos er fra bogen ”Sundt blodtryk på 14 dage”. Se mere her
 

Jamen, hov: er nitrat ikke farligt?

Får ordet nitrat dine alarmklokker til at ringe? Det er rigtigt, at nitrat er under stærk mistanke for at give kræft i mave og tarm, når man går amok i bacon, skinke og kødpålæg eller har for meget af stoffet i drikkevandet. Men et naturligt nitratindhold i grøntsager er ikke lige så problematiske som nitrat i fx forarbejdet kød – af flere grunde:

For det første bliver nitrat først farligt, hvis det omdannes til såkaldte nitrosaminer i mavesækken. Den omdannelse hæmmes af vitamin C, som du får masser af i grøntsager.

For det andet frigives nitrat langsommere fra grøntsager og virker derfor mindre aggressivt. Og for det tredje misser du den gunstige virkning af nitraten i det forarbejdede kød, fordi stoffet i sin blodtrykssænkende form, nitrogenoxid, bliver bundet til proteiner i kødet.

Dog frarådes det at give nitratrige grøntsager til børn under seks måneder, og man skal holde igen med dem frem til 1-årsalderen, da nitrit hos spædbørn kan reagerer med blodets røde farvestof hæmoglobin, så der ikke så godt kan transporteres ilt rundt i kroppen.

Kilder: Bl.a.:
Sundt blodtryk på 14 dage
Hypertension
Fødevarestyrelsen

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: 9 ting, du skal spise for at få smerter ud af dine led
Karen Lyager
Helt bestemte madvarer kan hjælpe de 1,5 millioner danskere, der plages af gigt eller skader i leddene - og du kan købe dem i i et helt almindeligt supermarked.
Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?
Karen Lyager
Så risikerer du at blive næste offer for allergi, diabetes og andre sygdomme, der eksploderer lige nu. Se, hvad du skal spise for at undgå det.
Blog: Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin
Karen Lyager
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Profil
Velkommen til min blog, der har som mål at gøre den nyeste sundhedsforskning brugbar og spiselig - bogstavelig talt - også i en travl hverdag.

Har du spørgsmål til mig eller forslag til emner, jeg skal tage op, så send dem endelig til karen.lyager@jppol.dk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her