Annonce

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

14 nye sunde mad-tendenser på vej til Danmark

Hvad bliver de næste madvarer til at udfordre blåbær, avocado og vildlaks på sundhedstronen? Det har jeg fået en pejling om på messer, madmarkeder og spisesteder i Los Angeles, hvor mange nye sunde tendenser opstår.

Blot en brøkdel af de mange produkter, jeg har slæbt med hjem over Atlanten! Foto: Karen Lyager

Spis dig fri for stress. Spis dig fra depression, søvnløshed, blodpropper og kræft. Drik dig ren indeni, få verdens sundeste tarm og flad mave på et splitsekund …

Hvis der bare er hold i en lille procentdel af alle de løfter, som hvert år luftes på verdens største messe for sunde fødevarer, Natural Products Expo West i Anaheim, Californien, har jeg tanket op med sundhed til resten af året. Efter tre dage med smagsprøver fra morgen til aften føler jeg mig både speedet, selvlysende og meget, meget mæt, og mine arme er blevet mindst en halv meter længere af at slæbe vareprøver med hjem.

Og ja, jeg kunne sagtens have skrevet en forarget reportage om alle de skruppelløse fabrikanter, der stiller op på sådan en messe for at slå mønt af syge og sygdomsforskrækkede sjæle med yderst tvivlsomme produkter. Men kan man abstrahere fra plattenslagerne og helse-prædikanterne, bliver det lettere at få øje på dem, der også møder op: passionerede ildsjæle, der har fået en virkelig god idé, og forskerne, der er inviteret til messens konference for at lufte deres nyeste viden om, hvordan mad og drikke påvirker vores velvære. Og frem for alt giver messen en klar pejling om de næste spisemønstre og madvarer på vej til sundhedshylderne i dit og mit supermarked.

Tidligere kunne der gå adskillige år, før en ny tendens spottet på de internationale sundheds-madmesser dukkede op herhjemme. Hvis den overhovedet klarede turen over Atlanten. Den glutenfri bølge rasede og toppede i USA virkelig længe, før ret mange herhjemme (ud over dem med regulær glutenallergi), syntes, at det var interessant at luge gluten ud af kosten.

Men sådan er det ikke længere. Nu kan man næsten ikke nå hjem med flyveren, før årets nye frugt, frø eller ”fri-for-tendens” følger trop.

Hvis man kan tale om en rød tråd på messen i år, er den grønnere end nogensinde. Kød, fisk, æg, ost og mælk bliver erstattet med en veritabel tsunami af nye, plantebaserede produkter. Heldigvis havde jeg min yngste datter, der er vegetar, med som trendspotter, og hun fik mig til at teste yderst velsmagende substitutvarer, som jeg ellers ville have afvist med et hånligt skuldertræk. Plantefarsen i de hjemlige kølediske er helt klart kun begyndelsen!

Er der en ko indblandet, bliver den ofte skrevet ud af historien: Græsfodret smør. Græsfodret yoghurt. Kvægs adgangsbillet til en messe som denne er efterhånden, at det går på friland eller stiller knogler til rådighed. Men lad os komme i gang: Her er årets mest fremherskende tendenser.

Bone Broth – bouillon fyldt med den type protein, der hedder kollagen – bliver mere og mere eftertragtet. Foto: Karen Lyager

1. Knoglesuppe

Det kan godt være, at regulært kød pt. bliver sendt i skammekrogen, men en helt anden bestanddel af dyrene er til gengæld hottere end nogensinde: Kollagen. Dette protein findes ikke i planteriget, men indgår bl.a. i dyrenes knogler, bindevæv, brusk og hud/skind.

For nogle år siden var kollagen især efterspurgt i skønhedsindustrien som et middel til at styrke og udglatte huden og give glans og smidighed til håret. Men kollagen er også vigtigt for bruskdannelsen i vores led og kan være med til at lappe tarmslimhinden indefra, så vi beskyttes mod inflammation og alle de sygdomme, det kan føre med sig.

Se min blog om utæt tarm her:

Desværre holder vi selv op med at producere kollagen, når vores knogler er fuldt udvoksede, men et par mindre studier har vist, at mad, der indeholder kollagen, kan øge elasticiteten og den stødabsorberende evne i den brusk, man har – og dermed måske beskytte mod gigtsmerter og få sportsskader til at hele hurtigere.  

Studierne om kollagens fortræffeligheder har for alvor sat gang i suppegryderne. Mad med kollagen består nemlig typisk af knogler og brusk, og en af de kollagen-retter, der er boomet frem, er bone broth, dvs. bouillon – eller ”knoglesuppe”, som min vegetardatter kalder det med alle tegn på væmmelse.

Min kollega Mette er en sand duks på dette felt: Hver søndag koger hun to kyllinger, så hun har bouillon til hele ugen. Men i USA, hvor folk sjældent orker kulinariske marathon-projekter, spekuleres der heftigt i hurtigløsninger på dette langsommelige produkt. Både supper, der er lige til at knappe op, og diverse færdigretter, snackbarer og drikkevarer, der har fået tilsat et ordentligt skud kollagen.

Herhjemme kan man købe bøtter med kollagen-pulver i helsekostbutikkerne, men foretrækker du den naturlige vare og har mod på at koge din egen suppe helt fra bunden, kan du fx følge opskriften her.

Branchen forventer en vækst af kollagenprodukter på omkring 30 procent i 2018, og i supermarkederne er det tydeligt at se, hvordan kollagenprodukter erobrer køledisk efter køledisk, hyldemeter efter hyldemeter.

En jackfruit kan veje op til 35 kilo. Dens frugtkød er populært som både frugt og kød. Foto: Karen Lyager

2. Jackfruit: Pigget monster med smag af kød

Jeg fik første gang lov at klappe en jackfruit på Anaheim-messen for tre år siden, men i år indgår den i mange færdigretter. Frugtkødet fra jackfruiten kan tilberedes, så det minder om ægte kød, og ikke mindst i retter som pulled pork er det næsten umuligt at opdage, at der ikke er nogen gris indblandet. Når frugten er moden, kan den spises naturel, på samme måde som melon eller ananas.

Nu kan man også få jackfruit i Danmark. Jeg har set dem hos Uganic i Torvehallerne i København, og her kan man smart nok nøjes med at købe en skive eller en boks med mundrette hapser. En jackfruit kan nemlig veje op til 35 kilo (som en helstegt pattegris) og hvem magter at slæbe sådan en basse hjem – endsige nå at spise den op, mens den er frisk?

Jackfruit er en spændende fornyelse blandt det vegetabilske erstatningskød, der myldrer frem på lige fod med plantemælk, planteæg og planteost.

Aswadanda er et af de plantestoffer, som bl.a. energidrik-producenterne tilskriver humørløftende og stresslindrende egenskaber. Foto: Karen Lyager

3. Aswaganda og andre adaptogener

To A-ord, som vi kommer til at høre mere til: Adaptogener er plantestoffer, som har ry for at hjælpe krop og sind med at opnå en sundere form for ligevægt, angiveligt ved at gøre os mere tilpasningsdygtige og mindre påvirkelige over for fysisk og psykisk stress, angst, søvnmangel, udmattelse osv. Stoffer som ginseng, rosenrod og hellig basilikum – og Aswaganda, som der pt. er mest  hype omkring – hyldes mest som energi-urter, mens adaptogener som gurkemeje og ingefær primært bruges for at booste det fysiske velvære.

På messen optrådte den amerikanske tv-personlighed Chris Kilham aka The Medicine Hunter med et foredrag om Aswagandas fortræffeligheder. Aswaganda (Withania Somnifera) er en af de mest kraftfulde urter i Ayurveda, det flere tusinde år gamle indiske sundhedssystem. I USA sniger aswaganda sig ind i stadig flere drikkevarer og energibarer og desuden som kosttilskud. Jeg har bedt Fødevarestyrelsen give mig en status på brugen af aswaganda i Danmark, som vist pt. kun kan bestilles hjem fra udlandet via diverse hjemmesider, men venter stadig på svar.

Grønne bananer bliver markedsført som guf for tarmen og nye produkter af gamle, plettede bananer som et tiltag mod madspild. Foto: Karen Lyager

4. Bananer – fra grønne til brune

En krum gammel kending har fået et stort comeback, ikke mindst i form af chips lavet af madbananer (plantains) og plettede, skrammede udgaver af den gule klassiker, der ellers kandiderede til skraldespanden. Hvert år kasseres bananer for svimlende millionbeløb, fordi folk ikke gider købe eller spise dem, når de bliver brune og plettede. Bananen er af flere grunde en darling, både som brændstof for udholdenhedsatleter og som en yderst tarmbakterievenlig snack.

Læs mere om bananernes sunde indhold her

Bl.a. rosenblade og skovsyre-kløver er supersmukke at lege med. Foto: Karen Lyager

5. Spiselige blomster

Normalt kan man især købe spiselige blomster til pynt ved nytårstide, men nu begynder de at snige sig ind i opskrifter som smagsgivere til både mad- og drikkevarer. Når hylden blomstrer lige om lidt, er det oplagt at begynde med den. Prøv fx at putte hyldeblomster i en stikkelsbærgrød, og du vil dåne af fryd.

Få min opskrift på blomstrede pandekager her.

Ikke mindst blomster fra kål, radiser og rucolasalat er på vej til vores tallerkener. Foto: Karen Lyager

En særlig kategori af spiselige blomster, som lyser smukt op på de californiske farmermarkeder, er korsblomstfamiliens medlemmer: fx broccoliblomster, radiseblomster og rucolablomster, der alle sammen sætter sund og dekorativ trumf på i salatskålen. Lige nu kan jeg høste dem selv på grønkålen fra sidste år, der er begyndt at skyde videre her i forårssolen – med de fineste blomster i toppen.

Romanesco ligner en futuristisk opkomling, men er en mere end 500 år gammel italiensk kålsort, som jeg nu har sået i vores egen have. Foto: Karen Lyager

6. Romanescokål i hovedrollen

Den smukke, piggede grønne kål ligner en rival til de seneste års kål-favoritter grønkål, blomkål, broccoli og spidskål. Som alle medlemmer af kålfamilien er den spækket med sunde sager. Specielt for romanesco er et højt indhold af flavonoiden kaempferol, som i følge flere studier kan beskytte mod kræft.

Et herligt og dekorativt alternativ til blomkål: Den piggede skriggrønne romanesco-kål. Foto: Karen Lyager

Desuden indeholder kålen ligesom sine familiemedlemmer det kræftbekæmpende stof sulforafan, som ikke mindst brystkræftpatienter plejer at jagte i broccoli og broccolispirer. 

7. Svampe i kaffen

Findes der da slet ingen grænser for, hvad der kan dukke op i ens kaffekop? For nogle år siden blev det smart at putte klaret smør (ghee) i kaffen for at skabe en højpræstationsdrik, der lovede energi, skarp hjerne og nærmest utæmmelige kræfter. Bulletproof Coffee hed det førende koncept, som var ved at få ernæringseksperter til at besvime af forargelse.

I år er det svampe, man skal holde øje med i kaffen. Adaptogene svampe (der var A-ordet igen), der praler af at kunne berige mokkaen med antioxidanter, protein, vitaminer og kostfibre. Gennem de sidste par år har der været et kæmpestort fokus på svampe i takt med at forskerne har fundet nye bemærkelsesværdige aktive stoffer i dem. Selv i helt almindelige champignons, der testes mod bl.a. brystkræft og prostatakræft. I de svampeberigede kaffetyper er løfterne dog møntet på at give overskud og energi – og ligesom for smørkaffens vedkommende: Uden koffein-rystelser.

Kølediskene kan forvente et indtog af te. I USA lover de alt fra lykke til stresslindring.

8. Kold velvære-te

Glem almindelig iste med citron. Hylderne med andre kolde teer er ved at sprænges af smagsimpulser – og alverdens løfter om alt det gode, teerne kan gøre for dig: Give dig mere energi, indre ro, mindre stress, højere IQ. Den slags lovprisninger går ikke i Danmark, men forvent alligevel et veritabelt teboom i køledisken. Fermenterede kombucha-teer i alle smagsvarianter vinder stadig frem, men der brygges også te på bl.a. bambus og eksotiske urter.  

Cashew-producenterne har god grund til at smile – ligesom nødderne. Foto: Karen Lyager

9. Cashewnødder

Cashewnødder er på ingen måde nye, men deres popularitet har aldrig været større. Det er ikke mindst veganernes fortjeneste, for de nyreformede godbidder er meget alsidige og særligt velegnede til fx plantesmør og planteost. Cashewnødder indeholder primært masser af sunde enkeltumættede fedtstoffer (MUFA) og resistent stivelse, som tarmbakterierne kan få en masse spændende bonusvirkninger ud af.

Læs min blog om resistent stivelse her

Studier tyder på, at cashewnødder bl.a. kan være med til at sænke blodtrykket og pynte på kolesteroltallet. To såkaldte carotenoider i cashewnødder, lutein og zeaxantin, kan muligvis beskytte øjnene mod sygdomme, der truer synet.

Læs min blog om lutein og zeaxantin her:

Dragefrugten er overraskende bleg indvendig og smager heller ikke af ret meget. Men den er sund! Foto: Karen Lyager

10. Pink dragefrugt

Pitaya, den knaldpink skællede torpedofrugt med det (som regel) hvide frugtkød, har bejlet til vores gunst fra kulissen i mange år uden for alvor slå igennem, for dens smag er ret intetsigende. Åbenbart har Vorherre, eller hvem der nu er planteverdenens chef-designer, brugt al krudtet på dens ydre. Alligevel vinder den terræn, godt hjulpet på vej af undersøgelser, der tyder på, at den bl.a. kan beskytte mod kræft og blodpropper. Blandt andet i form af juicer, smoothies, marmelader mm., hvor andre smagsgivere kan støtte den.  

Dragefrugtens frugtkød minder lidt om kiwi, der dog smager af væsentlig mere. Foto: Karen Lyager

Herhjemme har jeg kun set dragefrugter med hvidt frugtkød, men der findes også varianter, der er knaldpink indeni. Man kan gætte på, at de indeholder endnu flere sunde flavonoider, karotener og lycopen, der som regel gemmer sig i de mest farverige frugter. Dragen indeholder også pænt mange kostfibre, bl.a. præbiotiske fibre, som tarmbakterierne elsker, store mængder fosfor, som bl.a. er vigtigt for knogler og tænder, og magnesium, der kan gavne nattesøvn og hjerterytme.  

De små sorte kerner indeholder endda lidt sunde omega-3-fedtsyrer.

Mikroblade er bl.a. dukket op hos Irma. Disse her smager lidt af spidskommen. Foto: Karen Lyager

11. Mikroblade

De er større end spirer og mindre end babysalat. De kaldes mikroblade. I de 2-3 cm høje planter med bittesmå blade er indholdet af næringsstoffer endnu mere koncentreret end i de "voksne". Man behøver derfor ikke tygge sig igennem bjerge af grønt for at opnå samme sunde virkning, og forhåbentlig vil de give anledning til færre tilfælde af madvareforgiftning end diverse spirer. Jeg har allerede mødt små bakker med mikroblade herhjemme, bl.a. små fine rødbedeblade, der både sætter kulør og smag på en salat. Andre oplagte mikroblade, du selv kan dyrke, fx i vindueskarmen: Basilikum, koriander, sennep, rucola og radise. 

Popquiz: Hvad var dette oprindelig? Svar: En rødbede.

12. Alt sundt kan poppes

Alle sunde afgrøder kan åbenbart poppes, takket være nye metoder til at tørre, splintre og puffe grøntsager op. I 2017 var kikærte-pops det helt store hit, og nu vælter det frem med alle mulige andre sunde sager, der tager form af knasende larver. Selv den gigantiske jackfruit er kommet med i pop-sortimentet.

Disse frø kunne være endt som lotusblomster. Nu endte de i mine familiemedlemmers maver som en ny slags popcorn. Foto: Karen Lyager

Poppede lotusblomstfrø er nok dem, jeg bedst kan lide, måske fordi det lyder så poetisk? Generelt gælder dog, at de sunde sager bliver taget som gidsler, for varefakta afslører som regel en række mindre gavnlige ingredienser som billige planteolier og store mængder af salt.

13. Fake Fish for veganere

Ahimi lyder som en tropisk fiskeart, men har aldrig svømmet en meter. Det er nemlig et vegetarprodukt lavet af tomater. Kigger man nærmere på de orange skiver laks, jeg kastede mig over på messen, er strukturen tydeligvis anderledes, og det er smagen også: Det er røget gulerod!

Disse lakseskiver kom til verden i form af gulerødder. Foto: Karen Lyager

Veganere, der savner smagen fisk og skaldyr, er i fuld gang med at udtænke grønne alternativer, der kan gøre det ud for alt godt fra havet. Noget er lavet af tang, andet af soja, svampe eller grøntsager, tilsat diverse ekstrakter, farvestoffer, ærte- og kartoffelstivelse, konjakpulver (plante-pendant til gelatine, der kan efterligne fisk og skaldyrs lidt blævrende konsistens) og krydderier, der kan styrke illusionen af fisk.

Som inkarneret fiskeelsker tvivler jeg stærkt på, at nogen kan fremtrylle et fake-produkt, der kan gøre mig lige så lykkelig som en ovndampet pighvar eller en håndfuld nyfangede fjordrejer. Det er dog også typisk de mindre karakteristiske (og mindre sunde) fiskeretter, der bliver lavet i vegetabilske versioner, fx panerede fiskefingre og fiskefrikadeller.

Herhjemme har Naturli lige barslet med en fishy burger baseret på bl.a. sojabønner, hvedemel, solsikkeolie og en række kemisk klingende ingredienser, jeg ikke umiddelbart føler mig fristet til at sætte tænderne i. Men til min store overraskelse smager den faktisk af fisk og kunne godt have narret mig til at tro, at der var tale om en friturestegt fiskefilet.   

King og Molly skal vel ikke snydes for hotdogs? Nu får de deres helt egen ketchup. Foto: Karen Lyager.

14. Ketchup til hunde og katte

Sund mad og kosttilskud til kæledyr er i rivende vækst. Hvis man går op i at booste sig selv med antioxidanter, probiotika, kostfibre og de rette fedtstoffer, skal ens bedste firbenede ven heller ikke snydes? Disse flasker rummer en cocktail af guf for kredsløbet, leddene og tarmen, men gad vide, om ikke vovse hellere vil have et naturligt kødben? Tilsvarende produkter fås naturligvis til katte.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: 9 ting, du skal spise for at få smerter ud af dine led
Karen Lyager
Helt bestemte madvarer kan hjælpe de 1,5 millioner danskere, der plages af gigt eller skader i leddene - og du kan købe dem i i et helt almindeligt supermarked.
Blog: Lokkemad til bakterien, der skal redde min talje
Karen Lyager
Akkermansia muciniphila er tarmbakteriernes rock star. Stadig mere forskning tyder på, at den kan hjælpe os i kampen mod overvægt, diabetes, inflammation og en række frygtede sygdomme.
Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?
Karen Lyager
Så risikerer du at blive næste offer for allergi, diabetes og andre sygdomme, der eksploderer lige nu. Se, hvad du skal spise for at undgå det.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Profil
Velkommen til min blog, der har som mål at gøre den nyeste sundhedsforskning brugbar og spiselig - bogstavelig talt - også i en travl hverdag.

Har du spørgsmål til mig eller forslag til emner, jeg skal tage op, så send dem endelig til karen.lyager@jppol.dk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her