Da Fia Maria fik diagnoserne Borderline og fibromyalgi levede hun med et enormt højt stressniveau - nu har hendes hjerne lært at slappe af

Tre små elektroder er klistret på Fia Maria Thranes tindinger og pande, mens hun intenst stirrer på en sommerfugl, der på computerskærmen flakser gennem en psykedelisk tunnel.

En gang imellem bliver tunnelen mørk, og sommerfuglen mister fart, men så kigger den 28-årige kvinde ekstra opmærksomt på den, indtil skærmen igen lys og det animerede insekt kan flyve videre.

Fia Maria Thrane er i gang med at lære sin hjerne at slappe af.

Lige så længe, hun kan huske, har hun lidt af smerter. Selv i folkeskolen blev hun mobbet og holdt udenfor, fordi hun var lidt af en svækling. Hun kunne ikke være med til sport og de voldsomme lege, de andre børn holdt af. Senere fik hun diagnosticeret Borderline og fibromyalgi, og efter at hun færdiggjorde sin HF-eksamen for ca. fem år siden, har hun været på kontanthjælp.

Da hun i vinter blev spurgt, om hun ville med i et projekt for kontanthjælpsmodtagere, der skulle prøve hjernetræning med neurofeedback, sagde hun ja tak, hvorfor ikke? I forvejen havde hun været igennem kiropraktiker, massage, fysioterapi, kostomlægning, hypnose og irisanalyse, og hendes forventninger til hjernetræningen kunne ligge på et meget lille sted.

I  dag er hun lige startet på en IBA i entreprenør- og design management i Kolding.

”Det er helt vildt! Jeg glæder mig som et lille barn. For et halvt år siden ville jeg ikke have drømt om det her,” udbryder hun, da sommerfuglen er nået til vejs ende.

EEG-træning eller neurofeedback, som hjernetræningen også kaldes, er langtfra ny. Allerede for 30 år siden blev træningen med succes brugt på krigsveteraner, som led af Post Traumatisk Stress. Veteranerne blev fri for deres PTS og det alkoholmisbrug, de alle havde udviklet.

Siden er målingen af de elektriske impulser bredt sig. Og efterhånden er der samlet en database med flere end 10.000 målinger af hjerner, så man har et klart billede af, hvordan en normal hjerne ser ud, når den er i funktion. Det er den normalhjerne-tilstand, som computerspillene skal hjælpe de overbelastede hjerner til at efterligne. Jo tættere på normalområdet, hjernen befinder sig, jo større belønning får hjernen via computerstillet.

”Og alle hjerner vil som udgangspunkt gerne være i ro, for det er kun når den er i ro, at den udvikler sig” forklarer psykoterapeut og indehaver af EEGtraining, Connie Krarup Andersen.

For 10 år siden var hun tilknyttet et jobcenter i Randers og var med i et projekt til aktivering af folk på sygedagpenge.

”Da jeg også er økonom, begyndte jeg at undersøge, hvad vi fik for pengene. Det viste sig, at 20 procent faktisk fik det dårligere. Det var derfor, jeg begyndte at studere neurofeedback og mulighederne for at bruge det på sygedagpengemodtagere.”

Siden har adskillige forsøg i bl.a. England, Norge, Sverige og USA vist, at metoden er særdeles effektiv over for ADHD og har effekt på misbrugsproblemer, depressioner og stress.

Fia Maria vidste faktisk ikke, hvor stresset hun var, inden hun begyndte på hjernetræningen på EEGtraining i Kolding.

Da elektroderne kom på hovedet første gang, måtte hendes træner Allan Jensen lige tjekke en ekstra gang. Aldrig tidligere havde han målt så højt et stressniveau. Men han kunne berolige Fia Maria med, at træningen ville hjælpe hende til at slappe af.

”Jeg kan huske, at jeg nærmest var overstadig, da jeg tog herfra. For første gang havde jeg fået en forklaring på, hvorfor jeg havde det så dårligt, og jeg havde fået håb om, at der var en mulighed for, at man kunne gøre noget ved det.”

Der gik dog lang tid, inden Fia Maria selv kunne mærke nogen bedring, selv om målingerne viste, at træningen havde effekt. Først da computertræningen blev suppleret med alfa-thetra-træning, som foregår liggende på en briks med lyde, som får én i en nærmest meditativ tilstand, kom der en mærkbar ændring.

”Jeg blev mere rolig og glad. Og et større psykisk overskud gjorde, at det var lettere at leve med smerterne. Min familie siger også, at jeg er blevet meget lettere at omgås. Jeg snerrer ikke længere af dem,” smiler hun.

Allan Jensen bekræfter, at Fia Marias stressniveau er faldet rigtig meget. Men han pointerer, at for patienter som hende er det vigtigt, at man også indarbejder nye rutiner i sin hverdag.

”Fia Marias hjerne var konstant på overarbejde, da hun kom her første gang. Og da hun er en pige, som er mere sensitiv over for stress end de fleste, er det vigtigt, at hun lærer at lytte til sin krops signaler og ikke bare ignorere, når hun føler sig træt,” siger han.

Fia Maria har for eksempel måttet droppe den hårde technomusik, hun altid havde i ørerne tidligere. Den er med til at øge stressniveauet.

Hun må også se i øjnene, at hun ikke altid kan opfylde sine egne ambitioner, men må give tingene lidt længere tid, end hun gerne ville. Og at hun aldrig skal arbejde 60 timer om ugen.

”Jeg har fået en større forståelse for min krop og dens måde at reagere på. Det betød meget for mig, at det var noget, der kunne aflæses på skærmen, så jeg blev bekræftet i, at det ikke bare var noget, jeg bildte mig ind. Nu skal jeg bare finde ud af at leve med det. Jeg ser lyst på fremtiden. Det gjorde jeg ikke for tre år siden.”