Hjerneforsker: ADHD er ikke en rigtig sygdom

Verdens læger er for hurtige til at sætte et mærkat på nogle bestemte symptomer og kalde det for en sygdom. Det sker bl.a., når børn, unge og voksne får konstateret lidelsen Attention Deficit Hyperactivity Disorder, ADHD.

Sådan mener en førende amerikansk hjerneforsker, Bruce D. Perry, som er partner ved Child Trauma Academy i Texas og som i disse dage er i Europa for at diskutere ADHD.

"For hundrede år siden ville en person gå til lægen med brystsmerter og svedeture. Og så ville lægen sige: 'Du har feber'. De ville bare sætte et mærke på det, lige som vi nu mærker det ADHD. Det er en beskrivelse og ikke en rigtig sygdom," siger Bruce D. Perry ifølge International Business Times om brugen af ADHD-medicin.

Stop pilleforbruget

Neurologen mener, at de symptomer, der er på ADHD, er så vage, at de fleste mennesker vil leve op til mindst et par af de kriterier, og at man bør begrænse brugen af piller til børn i de tilfælde, hvor andre behandlinger - f.eks. pædagogiske tiltag - kan bruges i stedet.

Bruce Perry lægger bl.a. vægt på, at belønningssystemet i hjernen bliver ændret med medicin, så den senere i livet vil kræve mere stimulering for at blive "tilfreds".

"Jeg er ret forsigtig omkring medicin, som påvirker vores hjerne på måder, vi ikke altid forstår. Især når forskning viser, at andre metoder er lige så effektive og tilmed ikke har nogen af medicinens bivirkninger," siger han til The Guardian.

Dansk professor er enig

Også en dansk professor, Carsten René Jørgensen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet, mener, at der er en risiko forbundet med at diagnosticere børn og unge med ADHD i det omfang, det nu sker. Han har skrevet bogen "ADHD - Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse", som handler om at anskue ADHD ud fra et mere psykologisk udgangspunkt.

”Medicinsk ADHD-behandling har ofte god effekt på kort sigt. Langsigtet og mere grundlæggende effekt er langt mere tvivlsom. Det kan være fristende at stille en diagnose, hvor man formoder, at der findes en effektfuld behandling”, siger han.

Carsten René Jørgensen mener i lighed med Bruce D. Perry, at man skal være mere opmærksom på risikoen for, at børn og unge med komplekse og muligvis forbigående vanskeligheder får en ADHD-diagnose og sættes i medicinsk behandling, hvor der var behov for en anden slags behandling.

Stigning i børn med ADHD

I Storbritannien er 132.000 børn og unge blevet diagnosticeret med ADHD. Antallet af børn med ADHD er steget med 56 pct. over en femårig periode.

Herhjemme var tallet i 2012 ifølge Statens Serum Institut 38.000 personer, hvilket er en stigning på 3.000 personer på et år. Men når et stigende antal borgere får konstateret ADHD, er det, fordi udviklingsforstyrrelsen er meget udbredt - ikke fordi diagnosen er forkert. Det danske behandlingssystem er nemlig blevet bedre til at sortere de personer fra, som ikke har behov for medicin, siger overlæge Lars Merinder fra Aarhus Universitetshospitals Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri og ADHD i Risskov.

"Vi kigger også på, om ADHD giver et handicap nu, for hvis det ikke er tilfældet, er der ingen grund til at behandle med medicin," siger Lars Merinder.