Sådan stimulerer du dit barns hjerne

Du står foran håndvasken med tandbørste og tandpasta. Hvad gør du?

Det indlysende valg vil være at sætte den vante tandbørstningshånd på arbejde. Hjernen kender hver en bevægelse – opgaven kan klares på autopilot.

Men faktisk er det ikke nogen dum idé at vælge den ”forkerte” hånd. Tandbørstningen bliver uden tvivl en mere genstridig opgave. Til gengæld vil det være god hjernetræning. Når vi bryder vaner, dannes der nemlig nye forbindelser mellem hjernens nerveceller – og det er med til at holde den blævrende masse mellem vores ører i topform.

Har man børn, man ønsker skal have en sund hjernelivsstil – uden at snakken behøver falde på nerveceller og dopaminer – er der flere sjove idéer, man kan give videre, fortæller videnskabsjournalist Charlotte Koldbye, der er aktuel med børnebogen ”Mig og min hjerne”.

»Lad være med altid at cykle den samme vej i skole. Eller øv dig i at tale baglæns,« anbefaler hun.

»Hjernen er luddoven. Den vil helst spare så meget energi som muligt, og derfor forsøger den at skabe vaner.«

Dårlige vaner er for voksne

I Charlotte Koldbyes bog, der er skrevet til børn i alderen 8-12 år, kan børn få svar på spørgsmål som, hvorfor voksne ikke leger, og hvorfor man kan være bange for vampyrer, når man godt ved, at de ikke findes. Og så er bogen fyldt med små drilleopgaver – det kan for eksempel være en optisk illusion, hvor man skal gætte den længste af to streger, der umiddelbart ser vidt forskellige ud, men reelt er ens.

»Da jeg i 2008 skrev min første bog om hjernen, syntes min datter ikke altid, det var fedt, at jeg hele tiden sad og skrev på computeren. Så jeg forklarede hende, hvad jeg skrev om, fortalte hende om hjernens belønningssystem. Jeg kan huske hendes respons, da jeg flere måneder senere bad hende stoppe med at sutte på tommelfinger. ”Jamen mor, jeg får så mange gode dopaminer af det”,« beretter Charlotte Koldbye og tilføjer:

»Jeg tror, at mange undervurderer, hvor nysgerrige børn er, og hvor meget de forstår.«

Jesper Mogensen er hjerneforsker og professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet. Han fortæller, at børn og voksnes hjerner i det store og hele fungerer ens.

»Det gælder for voksne, og det gælder for børn i alle aldre, at hjernen har godt af at blive udfordret og prøve nye ting. Jo mere du anvender hjernen, des bedre,« siger han.

»Når man giver sig i kast med noget nyt, udfordrer man hjernen til at udvikle nye strategier. Men det betyder ikke, at faste rutiner er dårlige. Forestil dig eksempelvis at cykle uden at have etableret en fast rutine for, hvordan man cykler.«

Ifølge hjerneforskeren er det primært voksne, der trækkes med dårlige vaner.

»Børn bliver hele tiden udsat for ting, der er nye for dem, så de skal nok få brugt hjernen på en god måde,« siger Jesper Mogensen, der anbefaler fysisk aktivitet som en god hjerneaktivitet.

»Motion stimulerer dannelsen af stoffer, som er afgørende for, at nervecellerne forbliver i live og er velfungerende.«

Din opmærksomhed er eftertragtet

I Charlotte Koldbyes bog er også et afsnit om, hvorfor man bliver »afhængig« af at spille spil på sin mobiltelefon. Hun nævner de små eksplosioner i ”Candy Crush” som et eksempel på, at spiludviklere er helt bevidste om, hvordan hjernen fungerer.

»Du får et lille kick, hver gang du belønnes med en eksplosion, når du har gjort noget rigtigt. På nogle områder er hjernen ekstrem primitiv, og det har bl.a. spiludviklerne afkodet. Personligt ved jeg da også, at jeg skal holde mig langt væk fra den type spil,« siger Charlotte Koldbye, der oplever, at hendes evne til fordybelse ikke er, hvad den har været.

»I gamle dage var jeg en tålmodig læser. Tog jeg først hul på en roman, lagde jeg den ikke til side. Nu keder det mig at læse, og jeg nøjes ofte med at skimme tekster. Spørgsmålet er hvorfor. En del af forklaringen kan være, at vores adfærd på digitale medier hæmmer vores evne til fordybelse, f.eks. fordi der hele tiden pinger notifikationer ind på mobilen. Det kan være med til at skubbe til nogle grundlæggende mekanismer i hjernen, hvis ens opmærksomhed hele tiden bliver overfodret.«

Jesper Mogensen fortæller, at hjernen er i konstant forandring, og at den hele tiden udvikler strategier, der er tilpasset ens virkelighed.

»For nogle årtier siden troede man, at hjernen på et eller andet tidspunkt var færdigudviklet, og så havde man den hjerne, man skulle bruge resten af livet. Sådan er det ikke. Vores hjerne ændrer sig hele tiden,« siger Jesper Mogensen.

»Problemet opstår, hvis man i overdrevet grad får udviklet strategier, der baserer sig på et meget kort opmærksomheds-span. For eksempel fordi der er en Facebook-opdatering, eller man lige skal læse et tweet. Det er også træning er hjernen. Men her træner man sin hjerne i, at alting skal gå meget hurtigt.«