Træn din dovne hjerne når du er på indkøb

Hører du til dem, der kan løse en sudoku på ti minutter på autopilot, så har din hjerne ikke nødvendigvis stor gavn af det længere.

For hvis du virkelig vil udfordre de små grå for at holde dem i gang, så skal det, du laver, være nyt og også gerne lidt svært.

- Hjernen arbejder sådan, at først opdager den, at der er et problem. Så træner den for at overkomme problemet, og så automatiserer den handlingen, forklarer hjerneforsker på Roskilde Sygehus Troels Wesenberg Kjær.

Det er nemlig træningen, hvor hjernen arbejder med at lære nyt og forstå noget, der kræver energi, og det er også her, at forbindelserne i hjernen - de såkaldte synapser - forbedres, og der sågar kan opstå nye nerveceller, fortæller han.

Derfor kræver det nye udfordringer, hvis man løser tænkeopgaver for at holde sig skarp.

- Hvis vi kan gøre noget uden at tænke os om, så lærer vi ikke ret meget af det. Der er jo også forskel på, hvor meget du lærer, om du kører bil for første gang eller har 500.000 kilometer bag rattet, forklarer Troels Wesenberg Kjær.

Udfordringerne af tænkeapparatet skal altså variere og gerne udskiftes, når man oplever, at noget bliver nemt.

Heldigvis er der en lang række øvelser at tage fat i, alt efter hvad man ønsker at træne. Nogle ønsker at huske små talrækker som telefonnumre, NemID eller nummerplader bedre, i det øjeblik tallene er i brug.

- Det er klassisk arbejdshukommelse, hvor du kan gengive noget i få sekunder, men hvis der kommer en og afbryder dig, så glemmer du det straks, forklarer Troels Wesenberg Kjær.

For at blive bedre til den slags, skal man groft sagt tage sig sammen og bestemme sig for det. For over tid vil de fleste kunne træne sig op til kun at se en gang på NemID’et eller til at kunne taste et telefonnummer efter at have fået det dikteret kun en gang.

Men det kræver, at man beslutter sig for det, for hjernen er doven, og hvis den ikke aktivt bliver afkrævet at høre og huske efter, så lader den være.

Ting, der skal huskes i længere tid, er straks en anden sag. For her er det nemt at blive bedre - men ikke til at huske.

- Folk, der dyster i at huske ting, er ikke generelt bedre til at huske end andre. De lærer sig metoder, som de påstår, at alle kan lære, hvis man gider investere tid og træning, forklarer forfatter til bogen ”100 myter om hjernen” Thomas Thaulov Raab.

Den slags teknikker findes der talrige af. Og jo flere forskellige man bruger eller øver sig på, jo bedre for selve hjernen, vurderer Troels Wesenberg Kjær.

Han anbefaler, at man øver sig i at huske dagligvarer, når man er ude at handle. I stedet for at gå med indkøbslisten fremme, så skal man bruge hovedet.

- Den går nok ikke, hvis der er en halv time, til gæsterne kommer, og du er sendt i byen efter noget vigtigt, men oftest sker der ikke noget ved at komme hjem uden en agurk eller et kilo mel, siger han.

Med øvelsen hukommelsespaladset skal du visualisere et velkendt hus, og så placerer du hjemmefra de ting, der skal købes, i huset. Placeringen skal være visuel, så man for sit indre blik ser en liter mælk stå på dørmåtten, peberfrugter på knagerækken og så videre.

- Man kan også placere smølfer. Så er hver smølf en vare, som man har tænkt over hjemmefra, og så kan man placere tre smølfer i grøntafdelingen, to i mejeri og en enkelt i køledisken, alt efter hvor mange varer man skal have hvert sted, siger Troels Wesenberg Kjær.

Så er det bare at komme i tanker om, hvad de tre smølfer dækker over, når man står mellem kål og kinaradiser.

En sidste øvelser, Troels Wesenberg Kjær anbefaler, er at tælle bogstaver. Hvis du hjemmefra ved, at der skal fire s’er, to t’er og to o’er ned i kurven, så er der en lille tjekliste at gå ud fra, mens man handler, uden at man har en liste med.

ritzau/FOKUS

/ritzau/