Forfatter: Det bliver ulovligt at køre bil i 2030

"Det vil være ulovligt at køre bil i 2030." Det skriver den amerikanske forfatter, entreprenør og underviser Jay Alan Samit i en ny kronik for mediet Techcrunch.

Det lyder voldsomt og en verden uden bilister vil påvirke vores økonomi hårdt, når millioner af lastbilchauffører, taxi-chauffører og alt derimellem mister deres arbejde. Men der er ingen vej udenom ifølge Jay Alan Samit:

"I en æra af endeløs innovation vil menneskets århundredelange forhold til automobilen blive rystet permanent," lyder det.

Det har ikke intet at gøre med norm-ændringer hos nye generationer. Det har intet at gøre med on-demand-økonomi-services som taxa-firmaet Uber eller Lyft. Og det har ikke noget at gøre med klimaforandringer og olie.

Forklaringen er simpel: "Det bør blive ulovligt at køre, fordi vi nu har teknologi, der kan forebygge dødelige trafikulykker. En af de vægtigste årsager til tidlige dødsfald på kloden. Mere end 1,2 millioner mennesker dør i bilulykker årligt, skriver Samit og fortsætter:

Sidste år døde mere en 275.000 kinesere, 238.000 indere, 33.000 amerikanere i trafikulykker, der kunne være undgået.

Bilens største fejl er mennesket

I kronikken beskriver Jay Alan Samit, hvordan bilernes sikkerhed radikalt er blevet bedre, siden den amerikanske jurist i 1965 udgav bogen "Unsafe at any speed", der var et angreb på den amerikanske bilfabrikant General Motors.

Sikkerhedsseler, airbags, dæktryk-monitorering, ABS-bremser er alle forbedringer, der har reduceret antallet af dødsulykker.

"Men indtil nu har bilfabrikanter været ude af stand til at komme den største kilde til trafikulykker til livs: Menneskelige fejl. Vi har nu teknologi, der kan redde millioner af liv, men har vi viljestyrken som samfund til at bemyndige dens brug?" spørger Samit. Han opsummerer:

Selvkørende biler kører ikke, når de er fulde. De bliver ikke distraherede. De falder ikke i søvn foran rattet. De har kameraer, infrarøde sensorer, indbyggede kort og masser af anden software, der gør dem i stand til at at undgå farer på en måde, som mennesker ikke kan.

Ifølge Samit har Googles selvkørende biler kørt mere end 1,6 millioner kilometer på veje, der er domineret af menneske-drevne biler. De har fræset gennem regn, sne og slud. De har kørt, hvad der svarer til 40 ture rundt om jordkloden. Og de har gjort det uden uheld.

"Faktisk er selvkørende biler blevet ramt af biler, kørt af mennesker, 11 gange - men de har aldrig været skyld i en eneste ulykke," skriver han og fortsætter:

Ifølge data er "menneskelige fejl" kilden til 94 pct. af alle biluheld på planeten. Og på trods af kampagner, uddannelse og træning, så bliver vores adfærd bag rattet ikke bedre. Alkohol er skyld i mere end en tredjedel af alle trafik-relaterede dødsfald på verdensplan. Og i USA sker hver fjerde bilulykke, fordi folk skriver på mobiltelefoner, mens de kører.

"Jo mere teknologi, vi putter i hænderne på mennesker, jo dårligere bliver vores kørevaner. Og i modsætning til robotter, så har mennesker brug for søvn. Ifølge National Sleep Foundation så kører 69 pct. af alle bilister, mens de er døsige mindst én gang om måneden."

Selvkørende biler kan derimod bremse hurtigere, dreje hurtigere, tage højde for ændringer i vejrforhold, der ikke sanses af det menneskelige øje (såsom forhindringer, der ligger udenfor bilistens synsfelt). Robotter kan også kommunikere mere effektivt med hinanden end biler med mennesker bag rattet. Software, der vejleder millioner af bilister, kan blandt andet sikre optimale hastigheder og reducere trængslen, skriver Samit.

Den britiske regering har for nylig investeret mere end 50 millioner pund i forsøg, der er rettet mod at sikre, at Storbritannien bliver et globalt samlingspunkt for at teste regler for selvkørende biler og bygge komponenter.

Jay Alan Samit afslutter sin kronik som følger:

"Ifølge Eno Center for Transportation i Washington vil en delvis udbredelse redde 21.000 mennesker årligt i USA alene. Vi bør alle arbejde på at gøre menneskelig kørsel ulovligt frem mod 2030 - som hvis vores liv afhang af det. For 20 millioner flere mennesker dør unødigt, hvis vi lader være."

Robot og menneske som enhed

Der er selvsagt masser af problemstillinger i forhold til at indlemme selvkørende biler i vores hverdag. Den pulitzer-pris vindende, amerikanske forfatter Nicholas Carr behandler blandt andet emnet i bogen "Automation and Us" (2014). Mest oplagt er etiske problemstillinger i stil med: "Hvis en selvkørende bil involveres i en bilulykke, og den skal vælge mellem at køre ind i et træ eller en barnevogn, hvad vælger den så?" spørger Carr.

Ringer man og spørger forfatteren, fortæller han, at der en tendens til, at vores beskrivelser af selvkørende bilers egenskaber er ude af trit med virkeligheden.

"En væsentlig grund til, at selvkørende biler endnu ikke har været involveret i særligt mange uheld, er, at der er alle mulige ting, som selvkørende biler stadig ikke kan. Der er mange situationer, hvor den menneskelige bilist stadig må overtage styringen af bilen. Der er denne her populære, men fejlagtige holdning, at vi er på grænsen til alle at køre rundt i fuldstændigt selvkørende biler," siger Nicholas Carr og supplerer:

"Måske bliver systemerne så gode i fremtiden, at vi ikke bør bekymre os, men indtil da skal der findes en balance mellem automatisering og menneskelig indgriben. Og hvis vi ikke er opmærksomme, så vil vi se, hvad der skete med piloter. At der bliver puttet så meget automatiserings-teknologi ind i bilen, at bilisten simpelthen bare tuner ud, mister opmærksomheden og begynder at tjekke sin smartphone."

Det vil have den konsekvens, at vi ikke får trænet vores evner som bilister, så når ulykken indtræffer, og vi skal overtage rattet, så er vi enten utrænede eller uopmærksomme - simpelthen fordi vi har vænnet os til, at teknologien klarer det meste, forklarer Carr.

Det filosofiske argument

Ifølge Nicholas Carr er der, udover de praktiske udfordringer med teknologien, også et filosofisk element i debatten om selvkørende biler:

"Hvis du ser på undersøgelser, så viser det sig, at mennesker faktisk godt kan lide at køre. Så selvom der er farer og risici forbundet med at køre, så er spørgsmålet: Hvorfor vi er så opsatte på at bevæge os væk fra en aktivitet, som vi faktisk finder underholdende?"