Sociale medier taler til den indre zombie

De fleste har tankeløst tjekket smartphonen eller nyhedsstrømmen på sociale medier. Men hvorfor?

Artiklens øverste billede

»Man siger, at tiden skaber monstret.« Den amerikanske forfatter Nir Eyal lyder helt robotagtig over den knasende Skype-forbindelse, mens han visualiserer forskellige tidsaldre gennem horror-figurer.

Blodsugeren Dracula hørte ifølge ham til under Industrialiseringen, hvor man frygtede, at kapitalister sugede al energien ud af fremmedgjorte fabriksarbejdere. Frankensteins monster, der på det nærmeste blev samlet som et Ikea-skab, blev skabt af forfatteren Mary Shelley i en periode kort efter Oplysningstiden, hvor mange stadig frygtede mekanisering og videnskab. Men hvilket monster vinder genklang i dag?

»Vor tids monster er de her sløve, forhenværende mennesker, som bliver drevet tankeløst mod at konsumere: zombier. Når vi føler os dybt afhængige af sociale medier, apps, smartphones eller anden teknologi, så bliver zombier interessante, fordi vi ser os selv i dem. Vi vil ikke have, at vores tanker bliver kontrolleret,« fortæller Nir Eyal og bruger zombie-genrens genkomst i de senere år – med blandt andet tv-serien ”Walking Dead” og filmen ”World War Z” – til at understrege pointen.

Jeg tygger lidt på hans ord og tænker lidt over eget liv. Har jeg nogensinde – som en tyr, der ser rødt – instinktivt søgt notifikationsknappen på Facebook? Tjek.

Har jeg tankeløst zigzagget mig gennem et hav af potentielle dates på dating-appen Tinder uden at reflektere over, om jeg overhovedet gider på en Tinder-date? Tjek.

Har jeg uden grund taget min smartphone op af lommen og opdateret min mail bare for at se, om der skulle være sket noget? Tjek.

Konklusion: Tjah. Jeg er måske lidt zombie-agtig.

Ekstremt vanedannende

Teknologiens udvikling har banet vejen for ekstremt vanedannende produkter, forklarer Nir Eyal. Med evnen til at være forbundet til internettet døgnet rundt og firmaers evne til at høste data i høj hastighed står vi over for en fremtid, hvor alle produkter potentielt bliver vanedannende.

»Det nye er ikke at bruge den menneskelige psykologi til at sælge vanedannende produkter, hvad enten det er en iPhone eller en bomulds-sweater. Det nye er, at interaktive produkter giver ekstremt hyppig feedback. Derfor kan de forme vaner langt hurtigere end tidligere tiders produkter. Afstanden mellem erkendelsen af, at man har et behov, til gevinsten bliver indløst, er et spørgsmål om sekunder med smartphonen,« siger han.

Nir Eyal nævner blandt andet Tinder som et godt eksempel på et vanedannende produkt. Tinder er grundlæggende en simpel dating-app, som man åbner på smartphonen, hvorefter potentielle dates popper op i en stor kortbunke, én efter én. Du trykker hurtigt ”ja” eller ”nej” til ét billede ad gangen, hvorefter et nyt billede popper op. Hvis begge parter har trykket ”ja”, kan en chat begynde.

»Det geniale ved Tinder er, at den kogte dating ned til en række billeder. Før i tiden stod der lange, personlige tekster på datingsider, men det viser sig, at folk er ligeglade med biografierne og historier på datingsider. De vil helst bare se, hvordan folk ser ud. Og med den hyppige ”ja” og ”nej”-funktion bliver hooket hyppigt, og vanen tager form. Pludselig ligner swiping på mobiltelefonen samme bevægelse, som når man trækker i en enarmet tyveknægt. Desuden gør smartphonen, at appen altid er tilgængelig. Vanen ville ikke tage form, hvis du hver gang skulle åbne din laptop.«

Sunde produkter

Nir Eyal er ikke ude at sige, at afhængighed af smartphones, Facebook, e-mail og apps partout er ondt. Mange af dem er i sin kerne sunde produkter, men afhængigheden kan, som med cigaretter og alkohol, tage overhånd og blive selvdestruktiv. Derfor advokerer forfatteren for, at vi er opmærksomme på teknologiprodukternes potentielle bagsider, før vi integrerer dem i vores liv.

Nir Eyal kender selv til afhængighedens bagsider, da han i stedet for at være romantisk eller snakke med sin kone i sengen begyndte at sidde med sin iPad og tjekke e-mail.

»Den vane var så svær at bryde, at jeg købte en stikdåse med et tænd og sluk-ur til fem dollars, som nu er koblet til mit trådløse internet, der slukker kl. 22 hver aften. Nu kræver det en ekstra indsats at komme på internettet i de sene timer, og det bryder min vane. Jeg tvinger mig selv til at tænke: Hov, er det virkelig vigtigere at være på internettet end sammen med min kone? På den måde får jeg kontrol over min vane. Vi skal alle enkeltvis finde på løsninger, der passer til os selv.«

Hvordan skelner man mellem en usund vane og afhængighed?

»Vanerne kan være gode, men de kan også blive til dårlige vaner. Man må selv mærke efter. Afhængighed er en anden type vane. Det er en handling gjort med lidt eller ingen omtanke, og som man ikke kan stoppe. Direkte afhængige kan 2-5 pct. af befolkningen med en særligt afhængig natur blive af teknologien. Så naturligvis kan noget så spændende som internettet med al dets viden, porno og tusindvis af andre ting blive afhængighedsskabende.«

Har produktudviklere ikke et ansvar, hvis de bevidst laver vanedannende servicer?

»Det er meget interessant, for det er faktisk første gang i menneskets historie, at produktudviklere faktisk modtager data om, hvor meget de enkelte brugere benytter produkterne. Hvis du er alkoholproducent, og nogle blev afhængige, kunne du altid kaste hænderne i vejret og sige: Vi ved ikke, hvem der misbruger vores produkt? Hvordan kunne vi? Der findes firmaer som hjemmesiden Stackoverflow.com, der har en misbrugspolitik. De sætter en grænse på, hvor mange timer om ugen, man må bruge produktet. Når grænsen overskrides, lukker de brugerens adgang til siden, og dermed brydes afhængighedsmønstret. Fordi produkterne skal bidrage til folks liv, ikke blive vores liv.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.