HTC One SV: Den store overraskelse
Denne mobil kom med i testen på et afbud. Og tog os med storm.
Kun iPhone 5 kan følge med HTC One SV, når det gælder batteritid, og i modsætning til med Apple-mobilen, så skete det aldrig for os, at den lille Android-mobil havde problemer med at holde på signalet. Den bliver heller ikke varm, og det kan man undre sig over, når man ser resultaterne fra hastighedstesten, for på rå LTE-hastighed slår HTC de andre mobiler med flere længder – især på upload-hastighed, hvor den er næsten tre gange hurtigere end nærmeste konkurrent.
Når man så tager med i betragtningen, at både streaming-tjenester og cloud-tjenester på HTC One SV opfører sig, som om alt indholdet befandt sig lokalt på telefonen, så er der ikke et øje tørt. Kun hvad angår browser-ydelsen, befinder HTC One SV sig i midten af feltet.
Konklusion
HTC One SV er den overraskende vinder af denne stortest. Her kombineres høj LTE-hastighed med lang batteritid, og da brugeroplevelsen med indhold i skyen også er overbevisende, kan vi leve med, at HTC One SV trods alt ikke har testens hurtigste browser. Da HTC One SV i øvrigt er blandt testens billigste telefoner, kan du også betragte den som testens bedste køb.
Pris: 3.179 kroner (htc.com)
Plus:
- Lang batteritid
- Overlegen LTE-hastighed
- Lynhurtig cloud-adgang og streaming
Minus:
- Mellemklasse-mobil
Læs hele testen af HTC One SV her.