Mytedræber: Det vidste du ikke om antibiotika
Der findes en del misforståelser og myter omkring brugen af antibiotika. Få overblik her.
Nogen tror, at man ikke må stoppe en antibiotikakur før tid, andre tror, at man kan blive immun over for antibiotika.
Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet og forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling, fortæller her, hvad der er op og ned.
- Vi har i mange år sagt, at hvis man ikke tager en antibiotikakur til ende, kommer der resistente bakterier. Men det er en myte, siger Lars Bjerrum.
Forskningen viser nemlig, at jo mere antibiotika man får, og jo længere tid man behandles, jo mere resistens udvikles der.
Når du får antibiotika for en hals- eller bihulebetændelse, så bliver de "gode bakterier" i mave-tarm-kanalen også påvirket. De følsomme bakterier i maven bliver slået ihjel, og de resistente bakterier tager over. Jo flere dage du tager kuren, jo flere resistente bakterier kommer der. Og der kan gå lang tid før balancen i tarmkanalen bliver normal igen.
Så hvis man er rask efter to-tre dage på en antibiotikakur, så bør man tale med sin læge, om man ikke lige så godt kan stoppe. Måske skyldes infektionen virus og ikke bakterier.
Det vil gavne både den enkelt patient og resten af verden, hvis vi brugte mindre antibiotika, mener Lars Bjerrum.
- Vi skal være mere opmærksomme på resistens og undgå overforbrug, lyder opfordringen fra professoren.
En udbredt misforståelse er, at antibiotika kan bruges mod alle sygdomme.
- Langt de fleste sygdomme, vi har på en sæson, er virussygdomme, og der har antibiotika ingen effekt. Og milde infektioner, det kan være en mild halsbetændelse, vil kroppens immunforsvar selv slå ned, så der er egentlig ikke brug for antibiotika, siger apoteker Tine Vestergaard fra onlineapoteket Apopro.
En anden myte eller misforståelse er, at mange tror, at man kan blive immun over for antibiotika. Men det er ikke sandt.
- Det er bakterierne, der kan blive resistente - ikke mennesker, siger Lars Bjerrum.
Så det er de bakterier, man er blevet syg af, som kan blive resistente over for behandlingen. Og man kan smitte hinanden med resistente bakterier, hvis man eksempelvis har dårlig hygiejne, og på den måde kan man sprede resistensproblemet.
Resistente bakterier kender ikke til landegrænser. Så har en person fået en lungebetændelse på Mallorca, hvor de har flere resistente bakterier end i Danmark, så udbredes de resistente bakterier.
Den ultimative risiko ved overforbrug af antibiotika er desværre, at vi på et tidspunkt ikke længere kan behandle de infektionssygdomme, da bakterierne er resistente over for alle slags antibiotika.
- Man kan derfor spørge sig selv om, hvorvidt et behandlingsforløb, der forkorter sygdommen med to til fire dage, er det værd? siger Tine Vestergaard.
/ritzau/FOKUS