Hvad er det egentlig, der gør os glade?

Det siges, at Danmark er et af de lykkeligste lande i verden. Ifølge FN’s målinger af 158 lande i verden ligger Danmark i toppen – og har endda scoret førstepladsen to gange. Når vi bliver ved med at ligge os i førerposition, som et af de lykkeligste lande i verden, har det noget at gøre med rammerne for vores liv.

»Det, der gør os lykkelige, er blandt andet vores velfærdsstat, der skaber tryghed. Derudover er det vores velstand, fordi undersøgelser viser, at rige mennesker ganske enkelt generelt er lykkeligere. Så har vi også en høj grad af tillid til samfundet i Danmark, da vi eksempelvis har en lav grad af korruption og et velfungerende demokrati. Undersøgelser viser også, at vi føler, at vi har en stor grad af frihed og kontrol over vores liv,« forklarer Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning.

Modsat lande som Afghanistan og Syrien, hvor krig, bomber og ødelæggelser er en del af hverdagen, har den danske befolkning altså gode rammer for at skabe det gode og lykkelige liv.

»På en skala fra 0-10 ligger vi på 7,5, hvor de lande, der klarer sig dårligst, ligger på tre. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle i Danmark er lykkelige, men rammerne i det danske samfund er der, og det er også derfor, at vi scorer højt, når FN laver undersøgelser,” pointerer Meik Wiking.

Rammerne for at have det gode og lykkelige liv er altså sat i Danmark. De er i hvert fald bedre end i mange andre lande. Men hvad er det, vi i Danmark søger for at føle, at vi har et godt liv? Hvad er det egentlig, der gør os glade? Det er ifølge livsstilsekspert og kultursociolog Emilia van Hauen et meget enkelt spørgsmål, der kan koges ned til to aspekter i livet.

Kærlighed og støvede hjørner

Emilia van Hauen har været med til at tale om det gode liv de sidste 15-20 år. Hun har sammen med resten af Danmark talt om selvrealisering, nærvær, meningsfyldte job, livsformål og meget mere. Igennem alle de år hun har sat ord på lykken og det gode liv, har hun set to aspekter, der igen og igen får mast sig frem i søgelyset, som det vigtigste for vores lykke i livet.

»I bund og grund er der overordnet kun to ting, der for alvor betyder noget for det gode liv, og det er relationer og bidrag. Helt instinktivt er vi godt klar over dette, for vores behov handler helt grundlæggende om at overleve i en flok, og det kan vi ved at have gode relationer og ved at bidrage til fællesskabet. Vi kan bare have tendens til at lade os forføre af en masse andre forskellige ting, som vi tror, har stor betydning for vores lykke,« fortæller Emilia van Hauen.

Når den anerkendte kultursociolog taler om relationer og bidrag handler det altså om at omgive sig med mennesker, man elsker og som elsker en samtidig med, at man bidrager til samfundet – i mange tilfælde via jobbet.

»Vi ved gennem utallige undersøgelser, at det eneste, der gør os rigtig lykkelige, er at blive elsket og selv at elske. Derudover har vi et behov for at føle, at vi er en del af noget. Det øjeblik man bidrager, eksempelvis via et job, er man sikker på ikke at blive hældt ud af fællesskabet. Det giver en følelse af sikkerhed og ro. Hvis ikke vi oplever, at vi bliver brugt, kan vi få en følelse af at være den der støvede i hjørnet af stuen, og det fortjener ingen,« forklarer Emilia van Hauen og fortsætter:

»Vi vil gerne have netop dette, fordi det giver os en klar oplevelse af, at vi har et liv, der giver mening og har betydning for andre end blot os selv. Det egentlig så banalt, at det er til at tude over.«

Giv mig lige et break!

Forestillingen om det gode liv er og har været i konstant udvikling. Der har eksempelvis været tidspunkter, hvor den overordnede opskrift på lykke bestod af økonomi, status og social klasse. De sidste 30 år har det især handlet om at finde sin identitet og være en del af noget større.

»I 80'erne og 90'erne talte vi meget om, hvem er jeg? Fokus var vores identitet, og der gik meget coaching og terapi i den. Vi endte med at lide af det, jeg kalder identitetskvalme. Efterfølgende begyndte vi i løbet af 00'erne at tale om livsformål og det at se sig selv i en større sammenhæng med fællesskabet. Livet skulle have et formål, der rakte ud over egen selvrealisering. Man skulle altså forløse sit eget potentiale, sætte sig i forbindelse med fællesskabet, og det skulle ikke længere bare handle om mig,« siger Emilia van Hauen, der nu ser væksttider rejse sig i horisonten og langsomt ændre vores opfattelse af det gode liv.

»Vi er nu på vej mod væksttider, og det betyder, at der kommer nye krav til, hvornår vi er okay. Det er nemlig sådan, at når der er vækst i samfundet, hæves baren for, hvad vi kan. Når vi har krise, er det eksempelvis godt, hvis bare vi har et job. Når der er vækst, begynder det at handle om at have det helt rigtige job, altså en karriere, fremfor bare at have et arbejde,« fortæller hun.

Højere krav sniger sig altså langsomt ind på os, og det er netop af den årsag, at kultursociologen ser, at vi bevæger os væk fra at tale om livsformål. I stedet træder vi et skridt tilbage for at omfavne det allermest basale for vores lykke.

»Jeg tror, at der kommer en modreaktion, der kort kan forklares som: Giv mig lige et break! Der bliver lagt et pres på os, så vi reagerer ved at søge mod det, der virkelig betyder noget. Og det er, hvem elsker jeg, hvem elsker mig, og hvordan kan jeg bidrage her i livet,« siger Emilia Van Hauen og fortsætter:

»Når vi nu taler om at bidrage, er det mindre ”stort”, end da vi talte om livsformål. Det kan godt tage pusten fra folk, der gerne vil leve et liv, der giver mening, hvis de føler, at verdenshistoriens Nelson Mandela’er eller Gandhi’er ånder dem i nakken.«

Selv om danskernes søgen mod det gode og lykkelige liv handler om to helt enkle aspekter af livet, betyder det ikke, at det er nemt at opnå det gode liv. Opskriften på det gode liv har nemlig én ingrediens yderligere, og det er balance. Balancen mellem at have gode relationer og at bidrage.

Find balancen

Når vi søger efter det gode liv, er det selve balancegangen mellem familie, venner og job, som giver os følelsen af at være glade og lykkelige.

»Det er balancen mellem relationer og det at bidrage, der er det essentielle for det gode liv. Dem, der bidrager for meget, har måske ikke så gode relationer og omvendt. Hvis ikke man finder den rette balancegang, så opnår vi sjældent det, de fleste drømmer om,« pointerer Emilia van Hauen.

Hvordan man vælger at balancere mellem sine nære relationer og job, kan være meget forskelligt – og der er ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet.

»Det moderne liv handler om at finde en balance mellem at have relationer og bidrage, og den balance må hver enkelt selv have ansvar for at finde. Vi kan godt opsøge coaches og tale med gode venner og chefen, men i sidste ende må du selv finde ud af, hvordan du vil balancere de to elementer i dit liv. Og det at finde en god balance er bare hårdt arbejde. Punktum. Det handler om at være opmærksom på dig selv – og dernæst sætte dig selv ind i en større sammenhæng med den del af omverdenen, som du ønsker at være påvirket af. Kuren er at bruge tid med sig selv først for at finde ud af, hvad der betyder noget for dig. Gå en tur, gå til en terapeut, gør det hårde arbejde og opdag så, at livet hele tiden er i udvikling, og at du derfor nok hele tiden skal justere på det. Det er ”the neverending story”, men det er samtidig en fantastisk rejse, man er på,« siger Emilia van Hauen.