Forstander for Reden: Filmen om Bonnie udstiller udsatheden i al sin gru

”Hvad sker der i hovedet på de tusinde mænd?”

Helle Jarlmose, generalsekretær for KFUKs Sociale Arbejde, undrer sig.

Især efter at have set Mette Korsgaards film, ”Bonnie og de tusinde mænd” om en 38-årig kvinde, der lever af at sælge sin krop. Filmen blev vist på DR søndag aften og har i de seneste dage trukket ekstrem opmærksomhed på nettet. DR har sendt et par fraklip fra filmen ud, og de er blevet set af over en million mennesker.

Helle Jarlmose spørger, hvordan mændene kan bilde sig ind, at de er noget særligt for Bonnie - og alle andre prostituerede - når de kan se, at andre mænd cirkler rundt i deres biler eller direkte holder i kø uden for hendes lille bordel. Når hun er der, hedder hun Patricia.

”Jeg kan jo godt lide det, jeg laver”, fortæller hun i filmen, men i samme sætning konstaterer hun, ”at det jo ikke er det værd”, når hun samtidig er blevet så syg af anoreksi, at hun selv kan have sin tvivl, om hun overlever.

Instruktøren Mette Korsgaard har brugt to år på at lave filmen.

”I begyndelsen tænkte jeg, at nu skulle jeg portrættere hendes liv i prostitution,” fortæller hun.

”Men det blev et protræt af Bonnie, som det menneske hun er. Jeg vil gerne vise kompleksiteten i hendes liv – der er nuancer i hver eneste historie af hendes slags. Jeg tager ikke stilling for eller imod prostitution - man skal passe på ikke bare at drage konklusioner.”

Mette Korsgaard betegner arbejdet med filmen som en rejse, hun har været på sammen med Bonnie.

”Jeg går tæt på hende, men jeg går aldrig tættere på end Bonnie er med til. De sexscener, som er med, syntes vi begge var grænseoverskridende, men de var nødt til at komme med for at vise, hvad det er, der sker.”

Det er ”et slag for medmenneskeligheden”, mener hun.

”Folk har så forskellige forudsætninger for, hvordan deres liv udvikler sig. Hvis man er blevet krænket som barn, er det svært at navigere som voksen.”

Filmen udstiller udsatheden i al sin gru, mener Charlotte Fuglsang, der er forstander for Reden København.

”Den viser, hvilke svigt disse kvinder bærer rundt på. Jo længere de taler om det, de laver, jo mere fremstår det, at de gerne vil ud af det.”

Charlotte Fuglsang og Helle Jarlmose taler begge om, hvordan sex i Danmark er en rettighed, noget, som man kan kræve, for ellers ved man aldrig, hvordan dem, der ikke får det, reagerer.

Efter deres mening er der ikke andet at gøre, end at kriminalisere sexkøb.

”Det er et wakeup-call til politikerne. Der er ikke meget ”Pretty Woman” over dette liv,” siger hun med henvisning til en film med Julia Roberts og Richard Gere, hvor han så at sige som prinsen på den hvide hest hjælper hende, der trækker på gaden, ind i et bedre liv.

”I Danmark har vi valgt at køre i midten, hvor prostitution hverken er legalt eller kriminelt. Det er nødvendigt med en holdningsændring. I Sverige har man fået flyttet holdningen til prostitution gennem et forbud mod sexkøb. Det er det samme, som er sket med f.eks. rygeloven. Her griber man ind i folks liv, men når det gælder prostitution, gør man ikke noget. Der skal forebyggelse til. Denne film kan være med til at sætte fokus på omsorgssvigt, som vi stadig ikke er gode nok til at håndtere herhjemme”.

Også Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) måtte lige som så mange andre tørre øjnene, da hun havde overværet premieren på filmen om Bonnie.

”Det er en stærk film. Det er fantastisk modigt af Bonnie at stå frem,” sagde hun.

”Filmen viser et kæmpestort menneskeligt problem. Jeg har ikke noget svar på, hvad man kan gøre ved det. Det kan ikke løses ved et lovforslag. Der må gøres en forebyggende indsats, for mange af disse kvinder har jo været udsat for et kæmpe svigt.”

Debatten om prostitution er nødvendig, mener Pia Kjærsgaard, der understreger, at det ikke bare er en kvindesag, men at den i ”allerhøjeste grad også vedkommer de mandlige politikere”.

Man kan spørge sig selv, hvorfor disse mænd, der er kunder hos de prostituerede, ikke giver dem et kæmpeknus i stedet, hvis de prøver at forklare deres besøg hos den prostituerede med omsorg.

”Også for dem er det en virkelighedsflugt”, mener hun.

I filmen bekræfter Bonnie en af sine kunder om, at han er noget ganske særligt. Han bliver glad, og dermed er hun glad.

”Jeg får omsorg og søde ord. De gider en, man føler sig noget værd. Hvis man hader sig selv, så er det rart, at der er en, der sidder og siger, at du er så sød og dejlig.”

I et andet, tænksomt øjeblik siger hun, at hun godt kunne tænke sig at være et menneske.

”De ser mig jo anderledes”, mener hun, der vejer 47 kg og må konstatere, at ”det gør ondt i min krop”.