Politikere: Kroer bør have lov til at bruge kongekronen

”Det tyder på, at der sidder nogen bag et skrivebord i Rigsarkivet, som savner noget at lave”, siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup til Jyllands-Posten.

Det hele drejer sig om den lukkede kongekrone, som de kongeligt privilegerede kroer havde tilladelse til at bruge frem til 1912, da systemet med de særlige kroer blev afskaffet ved lov.

Varetagelse af statens og kongehusets varemærker – herunder den lukkede krone – har siden 1985 sorteret under Rigsarkivet og herfra fik kroerne - efter flere punktvise nedslag på kroer, der i strid med straffelovens paragraf 132, anvendte kronen – sidste år en frist til årsskiftet til at fjerne den lukkede krone fra skilte, brevpapir, service, websider og alle andre steder.

Den generelle holdning blandt kroejerne er, at der kronen på kroerne er en del af den danske kulturarv, som man ikke skal fjerne, hvorfor ingen umiddelbart følger påbuddet.

Dette har medført, at Grønhøj Kro i Midtjyllands netop er blevet politianmeldt.

Michael Aastrup mener, at en håndhævelse af lovgivningen vil flå sjælen ud af de historiske kroer, og han vil – ligesom flere andre politikere på Christiansborg - nu tage fat i kulturminister Marianne Jelved for at finde en løsning.

»Kroerne repræsenterer en del af vores kulturelle sjæl. Enten skal kulturministeren bede Rigsarkivet om at holde fingrene væk, eller også må vi kigge på en lovændring,« siger han.

Hans partifælle, Kristian Pihl Lorentzen skrev i februar i samme anledning til kulturministeren, men i sit svar dateret den 6. marts afviser Marianne Jelved at foretage sig noget.

Allerede i januar 2014 sendte Dansk Folkepartis kulturordfører, Axel Ahrendtsen, et lignende brev til ministeren. Og fik nogenlunde samme svar som Kristian Pihl Lorentzen.

Efter at Grønhøj Kro er blevet politianmeldt vil Ahrendtsen sammen med sit parti drøfte muligheden for at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, hvorefter kroerne kan få dispensation til fortsat at anvende den lukkede krone.

Jyllands-Posten ville gerne have spurgt Marianne Jelved, hvorfor hun overfor både Kristian Pihl Lorentzen og Axel Ahrendtsen, har afvist at dispensere, så kroerne kan beholde de kroner, som flere af kroerne har anvendt i flere hundrede år.

Men hun henviser i stedet til de to skriftlige svar, som hun har givet. I de to breve – dateret henholdsvis den 14. januar 2014 og den 6. marts 2015 gennemgår hun historien bag de tidligere privilegerede kroers brug af den lukkede krone og understreger, at dersom kroerne ikke følger påbuddet om at fjerne den lukkede krone overalt – dog med få undtagelser , som f.eks. hvis de er fastmurede – da vil kroejeren blive politianmeldt.

Blandt de øvrige kulturordførere på Christiansborg, som Jyllands-Posten har været i kontakt med, er udgangspunktet , at loven skal holdes, men at man i forbindelse med kroernes brug af den lukkede krone må kunne dispensere.

”Lov er lov og loven skal naturligvis holdes”, siger den socialdemokratiske kulturordfører Troels Ravn. ”Jeg vil dog gå ind i sagen og tage en drøftelse med kulturministeren vedrørende udmeldingen fra Rigsarkivet.

Jeg er enig med kroejerne, historikere og andre i, at det er et stykke væsentligt dansk kulturarv, som der bør værnes om. Flere kroejere har nævnt, at de finder, at en fjernelse af de gamle kroner i deres logo, på deres skilte og alle andre steder, også er at fjerne en del af kroens identitet. Denne vurdering er jeg også enig i”, siger han og tilføjer:

”Kronen er en slags akkreditering, som også kan spille en rolle i forhold til turisme og markedsføring af kroen, hvilket jeg synes er et aktiv, vi skal værne om.”

Enhedslistens kulturudfører Jørgen Arboe-Bæhr siger direkte:

”Jeg synes, at Rigsarkivet skal stikke piben ind. Kroen er en del af vores kulturarv, og de vil ikke misbruge statens varmemærke. Hvis det bliver nødvendigt, så skal vi ændre straffeloven, så kroerne også i fremtiden kan bruge deres lukkede krone. For mig at se, så handler det jo om kroernes ytringsfrihed, og det vil jeg forsvare.”

Liberal Alliances Mette Bock mener, at man må kunne finde en mindelig løsning på problemet og foreslår at kroerne ikke nu og fremover må anvende kronen på nyt materiale, men at kronen, i det omfang den pryder kroen, får lov at blive hængende som et stykke kulturarv.

I hotel og restaurationsbranchen er man glade for de politiske udmeldinger.

”Kroerne er en vigtig del af Danmarks kulturarv, som er stolte af den tilknytning til kongehuset. Det er en vigtig del af deres fortælling, men også vigtigt i turismeøjemed, da der er mange turister, der føler sig tiltrukket af den fortælling,” siger Kirsten Munch, der er politisk chef i brancheorganisationen HORESTA.

Hun er både åben over for den mulighed, at kroerne dispenseres, men så gerne en ændring i loven fra 1912.

”Desuden skal vi huske på, at mange kroer i Danmark er lukningstruede. Vi skal værne om dem, vi har,” siger hun.