2002: »Gør som de store boksere«

»Problemet var jo, at boghandlerne ikke ville tro på, at alt dette med narkomaner i Aalborg havde nogen som helst interesse.«

Sådan siger litterær direktør på Gyldendal, Johannes Riis, når han skal forklare, hvorfor forsalget af Jakob Ejersbo roman ”Nordkraft” rent ud sagt var helt nede at skrabe bunden. Det lykkedes lige nøjagtigt Gyldendals sælgere at runde de 300 forudbestilte eksemplarer – et tal, der var så lavt, at forlaget var tvunget til at sætte oplaget ned til blot 1.200 eksemplarer. Det var ikke en melding, som Johannes Riis var stolt af at give videre til Jakob Ejersbo, og det var selvfølgelig i endnu mindre grad en melding, som Jakob Ejersbo ønskede at modtage. Allerede inden udgivelsesdagen tydede det på, at det værk, som han havde brugt så megen energi på, slet ikke ville komme ud af stedet.

Det var dog ikke kun Gyldendal, der troede på Jakob Ejersbo og hans roman. Også vennen Christian Kirk Muff var overbevist om, at Jakob Ejersbo var i gang med noget stort. I stedet for at ærgre sig over det begrænsede første oplag forærede han sin ven en flaske champagne fulgt af ordene:

»Drik den, når de sætter gang i andet oplag.«

Men tilføjede dog:

»Og så må den godt smage lidt bittert, fordi du skriver på dansk.«

Også Christian Kirk Muff var nemlig bevidst om, at romanens emnefelt måske ikke ligefrem arbejdede for den.

»Altså, hvem vil læse om stofmisbrugere i Aalborg? Og i en alt andet end romantiserende form? Det var helt nyt på det tidspunkt,« siger han i dag.

Nyt for mange andre end Christian Kirk Muff og Jakob Ejersbo i hvert fald. Christian Kirk Muff havde således ageret førstelæser og sparringspartner på ”Nordkraft”. Samarbejdet mellem de to var begyndt flere år forinden.

Perler og pisk

De to havde mødt hinanden på danskstudiet i Aalborg, men Jakob Ejersbo gik ud efter seks måneder, og det var først et par år senere, omkring 1991, de to blev venner. Det var i 1994, Christian Kirk Muff for første gang læste noget fra Jakob Ejersbos taster.

»Det var en lille fortælling på to sider om en finsk og en dansk dreng, der sad og drak vodka i en sauna. Clouet var, at man først til sidst fandt ud af, at det var på savannen i Afrika, den sauna lå. Det var meget stærkt, og jeg var helt sådan ”Wow, det er fedt!”«

Senere læste Christian Kirk Muff med på Jakob Ejersbos novellesamling ”Superego” fra 2000, og det var dér, han for første gang så noget af det, der skulle blive til ”Nordkraft”.

»Det, der endte som den sidste tredjedel af ”Nordkraft”, begyndte som en novelle, Jakob havde overvejet at tage med i ”Superego”. Men den passede ikke rigtigt ind, og han syntes også, at der stod mere på spil. Efter ”Superego” stoppede han op og tænkte over, hvad han kunne og ville, og så begyndte han at skrive to længere historier. Jeg kan huske, da jeg læste den første, ”Junkiehunde”, at jeg tænkte over, hvor meget han havde løftet sig i forhold til ”Superego”. Næste gang vi mødtes, sagde han: ”De tre historier her, de er en figurkreds, de er én historie, så jeg vil samle dem – hvad synes du om det?” Og jeg sagde, at det lød skidegodt,« fortæller Christian Kirk Muff.

I omslaget til ”Nordkraft” takker Jakob Ejersbo Christian Kirk Muff for »perler og pisk«, og de to diskuterede alt fra konkrete passager til spørgsmål om, hvordan man overhovedet skulle skrive.

»Jakob ville virkelig gerne udfordres, og han sagde til mig: ”Du skal sige fuldstændigt, hvad der falder dig ind, også når det er hårdt.” Han ville gerne høre, hvad teksten gjorde ved andre mennesker og lade den feedback præge hans tekst,« fortæller Christian Kirk Muff.

Han nævner åbningsscenen i ”Nordkraft” som et af de tilfælde, hvor han gav Jakob et råd, som blev fulgt.

»Jeg analyserede mig frem til, at det skal være hende her på Christiania, og hun skal være lige ved at blive knaldet. Dagen efter kom Jakob tilbage med en færdig scene, der sad fuldstændigt i skabet med alle detaljer og det hele – altså, jeg havde jo bare foreslået rammerne,« siger Christian Kirk Muff, som er påpasselig med at understrege, at det var Jakob Ejersbos projekt, og at det er ham, der har skrevet hvert et ord.

»Og der var da også mange ting, jeg foreslog ændringer til, hvor han gudskelov holdt fast,« siger Christian Kirk Muff.

Samarbejdet mellem de to varede i 10 år, frem til Jakob Ejersbo døde af kræft i 2008, og som Christian Kirk Muff tilføjer, blev de jo ved, fordi det, de havde gang i, det virkede.

Så er det nu

Trods det dårlige forsalg skulle der da heller ikke gå længere end til anmeldelsesdagen for ”Nordkraft”, før det meste af landet fandt ud af, at det, Jakob Ejersbo havde gang i, det virkede. Anmelderne var begejstrede over én kam, og som prikken over i’et blev Jakobs Ejersbo interviewet i TV 2 Nyhederne samme aften.

»Der gik det op for os, at romanen alligevel havde de muligheder for sig, som vi havde regnet med i redaktionen,« fortæller Johannes Riis.

Allerede på udgivelsesdagen blev første oplag udsolgt, ”Nordkraft” er i dag trykt i adskillige oplag med langt over 100.000 solgte eksemplarer, og i 2003, da Jakob Ejersbo fik De Gyldne Laurbær for romanen, sagde Carsten Jensen i begrundelsestalen blandt andet:

»Jeg kan ikke se nogen forfattere, i min egen eller din generation, der kommer bare i nærheden af dig, hvad angår originalitet, intensitet eller blik for mennesker.«

Christian Kirk Muff fortæller, at Jakob Ejersbo var stolt over og glad for succesen, men allerede da var han ved at sætte kursen mod et endnu større mål: Afrika-trilogien.

»Det var den ild, der brændte i hans forfatterskab. Det var det projekt, han altid havde følt, han skulle kaste sig over, når han var blevet dygtig nok,« siger Christian Kirk Muff og husker tilbage på tidspunktet, da Jakob Ejersbo tog den endelige beslutning.

»Det var omkring to måneder efter udgivelsen af ”Nordkraft”. Han var nede at besøge mig i Indien, og vi var på vandretur i Himalaya. Vi gik og diskuterede liv og litteratur og alt muligt, og vi nåede frem til, at det er med forfattere ligesom med de store boksere: Det handler om kun at bokse de store kampe. For hver gang du går i ringen, ødelægger du en del af din hjerne. Med ”Nordkraft” havde Jakob fået økonomisk mulighed for at realisere sit Afrika-projekt, sin store kamp, og det var på den tur, han til sidst sagde ”Ok, jamen, så er det nu”. Og så gjorde han det.«