Derfor holder vi store bededag
Store bededag forbindes med fridag og varme hveder, men ved du hvorfor?
Mange forbinder Store bededag med varme hveder og konfirmationer, men det handlede dagen langt fra om, da den blev indført for over 300 år siden. Dengang var dagen tiltænkt bøn, faste og bod.
Dagen ligger fast fredagen før 4. søndag efter påske, og det har den gjort, siden den blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686.
Dengang hed dagen "ekstraordinær, almindelig bededag," men det blev senere rettet til det nemmere Store bededag. Dagen blev indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde.
Krav om ædruelighed
På hans tid var bededage et velkendt fænomen, hvor præsterne viede en lang række dage til at bede for fred.
Store bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke, så folk kunne gå hjem og hellige sig den forestående bededag og møde veludhvilede og ædru i kirke næste morgen.
Borgerne skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og det var ikke tilladt med andre aktiviteter såsom forretningshandel, arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
Hvedens historie
Forbuddet mod at arbejde gik også ud over bagerne, som ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen.
Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne spise og eventuelt varme dagen efter.
Det er grunden til, at mange danskere stadig i dag spiser varme hveder aftenen inden Store bededag. Skikken kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
Skrønen om Struensee
Rygtet siger, at det var Johann Friedrich Struense, livlæge til Christian 7., der har indført bededagen. Han levede i årene 1737 til 1772, og derfor er historien ikke rigtig.
Men det er til gengæld rigtigt, at Store bededag overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober 1770, som Struensee stod bag. Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage.
Stadig i dag bliver det diskuteret, om Store bededag bør inddrages som en helligdag. I Norge, hvor bededagen ligeledes blev indført i 1686, blev den i 1915 flyttet til fredag før allehelgensdag, for i 1950 at blive flyttet til søndag før allehelgensdag.