Fortsæt til indhold

JP Horsens Briefing 10/01 -2022

Stribevis af brud på datasikkerheden i Horsens | PFOS-redegørelse er klar, og resultatet undrer Jens Karstensen | Mark Le Fevre tog stort set alt op til overvejelse efter et opkald fra lægen

Godmorgen.

I dette nyhedsbrev: Efter flere alvorlige sager om brud på datasikkerheden i Horsens, viser en række dokumenter nu, at kommunen har indberettet en lang stribe sager til Datatilsynet det seneste år. Samtidig undrer entreprenøren Jens Karstensen sig over en historisk redegørelse, der nu er klar i en omfattende sag om mulig giftforurening. Og så kan du læse om komikeren Mark Le Fevre, der fik vendt op og ned på sin hverdag, da han for halvandet år siden fik at vide, at der var fundet tegn på kræft i et modermærke.

Dagens nyhedsbrev er på 714 ord - ca. 3,5 minutters læsning

Dagens udvalgte: Stribevis af brud på datasikkerheden: Følsomme oplysninger om et barn i 0. klasse blev sendt til hele klassens forældre

»Der er ingen tvivl om, at hvis følsomme oplysninger om en borger ender hos et antal forkerte personer er det selvfølgelig alvorligt,« siger Lars Faurholt, der er IT- og digitaliseringschef i Horsens Kommune. Foto: Tobias Hansen Bødker

De seneste måneder har Horsens Kommune været involveret i flere alvorlige sager om brud på datasikkerheden.

I slutningen af september fratrådte to medarbejdere i kommune efter en opsigtsvækkende sag om muligt misbrug af CPR-registret. Sagen, der blev overdraget til politiet, var langt fra det eneste eksempel på problemer med datasikkerheden.

Nu viser det sig, at kommunen også kæmper med en stribe andre problemer med datasikkerheden. Det viser en række dokumenter, som JP Horsens har fået aktindsigt i hos Datatilsynet.

Ifølge kommunens egne tal har der været 95 indberetninger til Datatilsynet om brud på datasikkerheden i perioden fra 1. januar 2021 til 1. december 2021.

Det fremgår bl.a., at en sundhedsplejerske på en skole i Horsens har sendt helbredsoplysninger om et barn i 0. klasse, der kun var tiltænkt barnets bedsteforældre, til »hele klassens forældre.«

Og på en anden skole har en lærer via Aula fejlagtigt sendt oplysninger om »væsentlige sociale forhold« om et barn til »hele gruppens forældre.«

»Det er alvorlige fejl, og hvis det f.eks. sker i Aula er det jo en af de ting, som vi kan bruge: hvordan skete det, og kan det ændres? Men der er ingen tvivl om, at hvis følsomme oplysninger om en borger ender hos et antal forkerte personer er det selvfølgelig alvorligt,« siger Lars Faurholt, der er IT- og digitaliseringschef i Horsens Kommune.

Kort overblik: Faldefærdig bygning rives ned, corona udsætter makaber voldssag, boligerne bliver revet væk i Horsens

Det skal du også vide: Jens Karstensen har fået PFOS-redegørelse efter flere måneders ventetid: »Jeg synes overhovedet ikke, at vi kan bruge den til noget«

I Korsør bredte giftstoffet PFOS sig fra en brandskole til en mark og hele vejen til middagsbordet hos flere borgere, der spiste kød fra køerne, der havde græsset på et forgiftet område. I Horsens har Jens Karstensen ventet flere måneder på at finde ud af, om hans grund også kan være forurenet med flourstoffet. Arkivfoto: Tobias Hansen Bødker

Jens Karstensen har ventet på svar i månedsvis. Han har haft svært ved at fortælle sine medarbejdere, hvordan de skulle forholde sig til det hele. Men han har vidst, at der på et tidspunkt ville komme et svar på nogle af spørgsmålene.

Det begyndte i september sidste år, hvor han fik sig lidt af en overraskelse, da han så, at det jordområde, hvor hans entreprenørvirksomhed ligger, er udpeget som en risikozone.

Hans grund på Torstedalle 1 i Horsens var nævnt som én ud af en lang række steder i landet, hvor der skal laves en historisk redegørelse om brugen af det giftige flourstof PFOS, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Nu er redegørelsen langt om længe klar. Men Jens Karstensen synes slet ikke, at han har fået svar. Faktisk mener han, at redegørelsen »er til grin.«

»Jeg synes overhovedet ikke, at vi kan bruge den til noget. Vi troede, at de ville lave nogle jordprøver, men det har de slet ikke gjort,« siger han.

Region Midtjylland forklarer, at der endnu ikke er taget endelig stilling til, om Torstedalle 1 skal udpeges som muligt forurenet, men ifølge regionen er det helt efter bogen, at selve jorden ikke er blevet undersøgt.

Fik du læst? Efter ildevarslende opkald fra lægen tog Mark Le Fevre »stort set alt op til overvejelse«

Mark Le Fevre blev »pisse bange.« Men hans indre komiker var samtidig ret imponeret over timingen af det sygdomsforløb, der lige havde sat hans liv på pause.

Det var næsten som taget ud af en virkelig dårlig joke.

I slutningen af september 2019 havde Mark Le Fevre lige overstået en turne. Han havde været på sit første onemanshow og var for alvor ved at blive kendt i den brede befolkning, efter at han havde været medvært på det populære TV2-program ”Stormester.”

Det hele gik egentligt meget godt.

»Jeg har altid været sindssygt bange for at få kræft, så jeg havde lavet et show om alle de krumspring, jeg gør mig for ikke at få kræft og alt det bøvl, som det fører med sig. Moralen med showet var egentligt bare, at der generelt ikke er nogen grund til at fokusere på sine bekymringer, fordi 9 ud af 10 gange bliver det aldrig til virkelighed,« siger Mark Le Fevre.

Men kort efter, at han var færdig med sine sidste shows på turnéen, hvor han havde joket om frygten for at få kræft, tog Mark Le Fevre til læge.

Det, der skulle have været et helt almindeligt lægebesøg, blev indledningen på en personlig kamp, der siden har vendt rundt på hans forståelse af tilværelsen.

»Da jeg har lavet showet går der forsvindende kort tid til at jeg så får at vide, at det ligner faktisk lidt, at jeg har kræft. Det var en helt vanvittig timing,« siger han.

Læs hele historien om Mark Le Fevre her.

Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev, kan du selv tilmelde dig her.