Fortsæt til indhold
Kommentar

Riddersholms kultur bliver testet

AGF-træneren er en af de mest nidkære i kunsten at etablere en stærk kultur. Den udfordres nu fra flere fronter.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Troels Henriksen, sportsredaktør.

I mandags i Esbjerg sad AGF-anfører Morten Rasmussen og gloede på bænken under hele kampen. Det var ikke meningen, og slet ikke med 11 mod 10 i hele 2. halvleg.

Det blev dog nødvendigt, fordi AGF var tvunget til at skifte tre bærende spillere ud, inden der var spillet en time. Målmand Aleksandar Jovanovic er ikke med, og Daniel A. Pedersen samt Danny Olsen er tvivlsomme til fredagens kamp i Lyngby. Spiller de to sidstnævnte ikke, vil det udfordre Glen Riddersholm og teste den kultur, han vil indføre i AGF.

Først vil jeg dog berøre en episode i kampen mod Esbjerg, som omhandler samme emne. Jeg tænker på episoden, da Martin Spelmann tjattede eller decideret slog Esbjergs Awer Mabil to gange for dernæst selv at modtage et skub. Spelmann fik advarsel, og Mabil blev udvist, hvilket var en forkert dommerbeslutning af Dennis Mogensen. Begge skulle have fået en påtale eller udvisning.

Martin Spelmann har altid brugt sit temperament aktivt i sit spil. Han har fortalt i et interview, at han bevidst provokerer modspillere for at få et mentalt overtag. Var jeg Glen Riddersholm, ville jeg få stoppet det i den udgave, man så det i Esbjerg. Spelmann er hentet til AGF som en bærende, dyr spiller. Han skal som 29-årig profil med 10 års erfaring fra Superliga og udlandet være et forbillede for yngre profiler. Den rolle levede han ikke op til mod Esbjerg, og jeg synes, at Riddersholm skulle have udskiftet ham i pausen på grund af det.

AGF’s træner er nemlig en mand, som går meget op i at skabe det rette kollektiv og den rette kultur samt attitude som grundlag for de gode præstationer. Det ved Spelmann, og det forbrød han sig imod. Den slags skal AGF-træneren hurtigt få styr på, hvis hans AGF skal leve op til ambitionerne.

Den gode kultur formår at skjule unge spilleres manglende erfaring og kvalitet.

Spelmann-episoden var ikke det eneste affald fra kampen mod Esbjerg. De tre skader kan også udfordre AGF’s kultur i de kommende kampe. Jens Jønsson er til OL, så holdets tre bedste, og eneste, balancespillere til midtbanen kan være ude af kampen mod Lyngby.

Styrken ved et stærkt kollektiv, som eksempelvis Sønderjyske viste i sidste sæson, er blandt andet, at andre træder til og leverer, selv om de ikke er på niveau med dem, de erstatter. Mod Esbjerg var både Michael Zacho og Jens Stage på banen efter pausen. Zacho fik sin første, voksne kontrakt for et år siden, og Stage blev hentet i vinterpausen i 2. division i Brabrand. Begge er rigtige GF’ere. Zacho har været i klubben, siden han var 12 år, mens Stage har stået på tribunerne og været fan. De har også det til fælles, at de er 19 år, og at man ikke kan forvente, at de har superligaklasse.

Da er det, at AGF som hold skal formå at få disse to ind på holdet, uden at det svækkes voldsomt.

I FC Midtjylland gjorde Riddersholm en dyd ud af at gøre den slags. Han gav unge spillere chancen og formede dem langsomt til bærende profiler. Til såkaldte kulturbærere. Derfor kan kampen også blive en lille test af, hvor smidigt en eller begge af teenagerne træder ind i helheden og leverer. Det gode hold og den gode kultur formår nemlig at skjule unge spilleres manglende erfaring og kvalitet.

Zacho var engang topscorer i U-19 ligaen, og han minder mig lidt om Dennis Høegh, som egentlig var en fin spiller i AGF. Han gjorde mange af de rigtige ting og havde god teknik. Dog manglede han gennemslagskraft og råstyrke, og derfor havde han ikke superliganiveau. Han spiller nu 1. division i Fredericia. Zacho og Stage kan i fraværet af mere etablerede spillere nu få en chance, de skal gribe.

Det kan blive svært i Lyngby, som synes at være klart det bedste hold af de tre oprykkere. Jeg skal selv til kampen og er spændt på at se, hvordan AGF håndterer det pres, Lyngby vil lægge. Ikke mindst fordi AGF har haft det svært i Lyngby.

Jeg husker blandt andet, da jeg så nuværende landsholdsspiller Yussuf Poulsen for Lyngby som banens bedste i pokalturneringen i 2012, da hovedstadsholdet sendte AGF ud af pokalturneringen.