Kolonihaven lever

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Søn af en husmand, arbejdsmand og formand for Arbejderforeningen af 1865 i Aalborg i årene 1881-89; en sygeforenings- og begravelseskasse, der virkede til småfolks gavn. Navnet er Jørgen Bertelsen, og han grundlagde i 1884 de første kolonihaver, 85 styk, syd for byen.

Tanken var, som den er i dag, at (småkårs-)byfolk uden daglig adgang til have og dyrkning, kunne få sig et fristed, hvor de til egen nytte kunne dyrke og nyde deres havelod.

Det gør mange aarhusianere i dag, ca. 3.500 lodder er der, og de fleste ligger på kommunalt ejet jord.

En trussel mod de lejere af kolonihaver med mindst betalingsevne drev forleden over, da byrådet i enighed vedtog selv at betale for kloakeringen og lade det finansiere over lejen af haveloddet.

Ejeren står for investeringer

På den måde sikrede byrådet, at ingen lejer pludselig står med en regning på 55.000 kroner for den nødvendige kloakering af kolonihaverne, som byrådet vedtog sidste år, og som skal gennemføres i det kommende tiår. En omkostning, som ville tvinge mange lejere til at opgive deres fristed.

Begrundelsen var for størsteparten af byrådsmedlemmerne, at kommunens likviditet nu udviste en sådan styrke, at det kunne kassen godt overkomme.

Det har aldrig været min begrundelse for at knokle i over et år med denne sag.

Det indgår som en helt naturlig ting i langt de fleste ejer-/lejerforhold, at skal der foretages investeringer, så står ejeren for det.

Den forbedring, investeringen repræsenterer, betaler lejeren så via lejen. Sådan er det i boligudlejning, og sådan bør det naturligvis være i kolonihavekloakering, hvis der skal være sammenhæng i tingene.

Forureneren betaler

Blot fordi kommunens likviditet har været under stærkt pres, må det ikke blive en undskyldning for at tørre investeringen af på lejerne.

Et byråd må skelne mellem, hvad vi som myndighed pålægger andre, og hvordan kommunens økonomi i øvrigt hænger sammen for nuværende. Ved at vælge denne model har vi sikret, at kolonihaverne kloakeres, og at forureneren-betaler-princippet håndhæves via lejen, men ingen tvinges fra hus og have.

Det, tror jeg, vil give anledning til mangen en kølig pilsner-skål i sommeren 2013 i de aarhusianske haver. Dannebrog vajende i vinden, sol og sommerbyger i mormors kolonihavehus – så bliver det da ikke mere dansk.

Ånden fra Bertelsens kolonihave-tanke vandt.

Ånden fra Bertelsens tid

Med historisk blik kunne borgmesteren konstatere, at ideen fra Venstre-manden Bertelsen; han var byrådsmedlem i Aalborg for Venstre og landstingsmedlem for samme parti under systemskiftet, var blevet sikret i Aarhus af et, nu tidligere, Venstre, byråds- og folketingsmedlem.

Det havde den socialdemokratiske Jacob Bundsgaard blik og respekt for, men det var jo også Svend Auken, der sikrede kolonihavernes ret til varig beståen med loven i 2001.

Det er ånden fra Bertelsens tid om at være den lille mands parti, som Venstre vendte tilbage til under Uffe Ellemann og særligt Anders Fogh, der forleden aften gik gennem byrådssalen på Aarhus Rådhus.

Godt, at et helt byråd nu har forpligtet sig til denne løsning, og at den stadig baserer sig på den oprindelige kolonihavetanke og ikke på markedskræfter og manglende forståelse for en mormors mulighed for at få bevilliget et 55.000-kroners lån i én af nutidens banker.

Man kan godt være en lykkelig løsgænger.