Politiet skylder os en bedre forklaring på den nye efterforskning af Højbjerg-mordet

Politiets pressemøde forleden gjorde os ikke det mindste klogere på det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen i 1967. Hvorfor må vi ikke kende grundlaget for den nye efterforskning?

Artiklens øverste billede
Marie Lock-Hansen blev i november 1967 skudt og dræbt på sin bopæl i Højbjerg ved Aarhus. Østjyllands Politi meddelte forleden, at det har afsluttet sin nye efterforskning af sagen uden at komme en opklaring nærmere.

Forleden blev endnu en efterforskning i Lock-Hansen sagen formelt lukket ned. Østjyllands Politi holdt pressemøde og berettede om de senere års arbejde med sagen, som bliver ved med at poppe op på efterforskningsniveau, i massemedierne og i mange aarhusianeres erindring.

Men det er der indlysende grunde til. For sagen, som i massemedierne ofte omtales som Højbjerg-mordet, berørte i sin tid et usædvanligt stort antal mennesker alene derved, at politiet måtte afhøre henved 20.000 personer, hvilket gør sagen til danmarkshistoriens formodentlig største drabsefterforskning nogensinde.

Forbrydelsen fandt sted en fredag formiddag, da en mørkklædt mand med hornbriller og blød hat ringede på døren til villaen Hestehavevej 2B i Højbjerg. Husets frue, Marie Lock-Hansen, lukkede efter en kort samtale ved hoveddøren manden ind i huset, og han kvitterede for gæstfriheden ved kort efter at skyde kvinden og hendes rengøringsassistent ned.

Hvad er grundlaget for, at man satte en efterforskning i gang? Det burde der kunne oplyses væsentligt mere om.

Kvinden døde, og hendes rengøringsassistent blev hårdt såret. Politiet i Aarhus stod herefter over for et af de mest gådefulde drab i dansk kriminalhistorie. Uden motiv og uden gerningsmand.

Sagen var af eksplosiv art fra første færd, og allerede på dagen for drabet, den 10. november 1967, var nyheden slået stort op som forsidehistorie i næsten alle eftermiddagsudgaver af landets større aviser.

Hundredvis af vidner meldte sig prompte, og efter blot en uge havde undersøgelsesrapporterne rundet 700 stk. Og på trods af hurtig bistand fra Rigspolitiets Rejsehold vedblev kadencen af henvendelser fra en opskræmt befolkning at holde alle medarbejdere på sagen i et arbejdstempo, så alle løb sig selv ihjel i harejagten, som en af sagens efterforskere engang har sagt.

På grund af de mange personafhøringer og tusindvis af politirapporter har sagen en vidtforgrenet efterforskningshistorie, som geografisk har strakt sig fra Schweiz over Tyskland til Grønland – og nu også til Canada.

Det stod forleden klart på pressemødet, at efterforskningen har gransket et spor, som på 7.500 kilometers afstand fra Højbjerg har været gemt godt af vejen igennem et halvt århundrede, hvilket har holdt gætterierne åbne i en sag, hvor motiv og sammenhæng fortsat ikke har ladet sig afsløre.

Den nyere tids efterforskning på den anden side af Atlanten har nemlig medført, at en ny mistænkt har været under lup.

Det er bemærkelsesværdigt, at politiet efter sigende har brugt ret så betragtelige ressourcer på sporet i Canada, og lige så bemærkelsesværdigt, at det indkalder til pressemøde for at orientere om denne efterforskning. For så vidt jeg husker, skal man helt tilbage til efterforskningens begyndelse for at støde på deciderede pressemøder hos politiet i denne sag.

Det er også værd at hæfte sig ved, at selv om der har været foretaget andre efterforskninger i den gamle sag i nyere tid, er det 24 år siden, politiet sidst udtalte, at det havde en mistænkt i kikkerten. Det var i 1997. Og det på trods af, at adskillige påståede gerningsmænd i den mellemliggende tid har stået i kø i litteraturen om sagen. Men ingen af de i litteraturen mistænkte har haft samme interesse for politiet som sporet i Canada, som alene var omdrejningspunktet for pressemødet i mandags.

Efter at mødet hos politiet var slut, var tilhørerne dog ikke blevet det mindste klogere på, hvilke spor som har ledt efterforskningen til Canada, og ej heller, hvilken forbindelse den mistænkte kunne tænkes at have haft til sagen og offeret.

Men imellem linjerne på samme pressemøde hørtes derimod opsigtsvækkende ting. Advokaturchef hos Østjyllands Politi Jacob Balsgaard udtalte, at man havde frafaldet sigtelsen mod den mistænkte pga. manglende beviser. Manden fra Canada har altså været sigtet i sagen!

Det er i sig selv tankevækkende, for han er i så fald den første og eneste nogensinde, der har været rejst en sigtelse imod, siden efterforskningen tog sin begyndelse for snart 54 år siden.

Af det kan man slutte, at der muligvis har været noget mere at komme efter, end mange af sagens kommentatorer hidtil har været tilbøjelige til at mene og tro. Men hvad dette ”noget” så dækker over, ved vi endnu ikke meget om, og det bliver muligvis heller ikke afsløret, i og med at sigtelsen blev frafaldet, og den mistænkte nu er afgået ved døden.

Senere på dagen for pressemødet bragte TV2 Østjylland et interview med en mand fra Djursland, som angiveligt er ham, der oprindeligt har henledt politiets opmærksomhed på sporet i Canada. Men heller ikke her blev man klogere på, hvad det mon er, der linker den mistænkte til sagen, eller hvilke spor der er tale om.

Det hele er meget mystisk ligesom så meget andet i sagen, og da ledetråden jo helt og aldeles mangler i denne nye fortælling, er den skepsis over for det canadiske spor, som nogle journalister allerede har udtrykt, forståelig.

Men der er givetvis indicier og spor, siden der har været rejst sigtelse, men spørgsmålet er, i hvilken kategori disse spor hører hjemme? Hvis de tilnærmelsesvis befinder sig blandt de tabte spor, tror jeg, at der er en vis sandsynlighed for, at de kan have baggrund i den virkelighed, som politiet i november 1967 kæmpede med at kortlægge i Højbjerg.

Hvis sporene derimod udelukkende er nye, og den mistænkte hverken kan forbindes med gerningsstedet eller offeret, som visse af bogudgivelserne om sagen foreslår, tror jeg nok, at jeg tilslutter mig skeptikerne. Og hvis sporene tilmed er nye i den forstand, at de går frontalt i rette med hjørnestenene i efterforskningens empiri – som det har været tilfældet i nogle af nyere tids politiefterforskninger af andre sager, som har nærmet sig støvets år – vil jeg sende mere end én tanke til sagens ofre, for så bliver de spist af med noget, som næppe har bund i andet end fri fantasi.

Men det vil tiden måske vise. Jeg mener dog, at når Østjyllands Politi indkalder til pressemøde for at orientere om en efterforskning, som har pågået over flere år, bør det på en mere oplysende måde berette om denne efterforsknings præmisser.

Eller med andre ord: Hvad er grundlaget for, at man satte en efterforskning i gang? Det burde der kunne oplyses væsentligt mere om, uden at det nødvendigvis behøver at komme på kant med tavshedspligten og andre foranstaltninger, som jo med ret og rimelighed er sat i verden for at beskytte sagesløse borgere.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.