Aarhus plantes til med gravmonumenter
Den 5. februar bragte JP et fremragende debatindlæg af arkitekten Anders Bové Christensen.
Billedet af en diligence er et ganske godt billede af det planløse byggeri, der foregår i Aarhus. Man kan ikke køre en diligence i fuld fart, hvor trafikforholdene er elendige. Artiklen påpeger de mange planlagte højhuse. Ikke mindst Olav de Lindes højhus ved Filmbyen.
Jeg har stor respekt for brødrene de Linde, der har givet byen mange flotte renoveringer, men dette højhus bærer mere præg af storhedsvanvid. Hvem er det, der er interesseret i byfortætning. Ikke borgerne. Politikerne har storbykløe og ser kun højhusene som monumenter over en storhedstid, hvor de var borgmestre eller byrådsmedlemmer.
For bygherrer og entreprenører er det gravmonumenter (ikke et ord om Trump Tower). Flyt da disse mennesketunge højhuse ud til yderkanten af Aarhus, så de kan danne en flot baggrund for en levende bykerne. Det burde være et krav, at alle borgere har adgang til et grønt område inden for 500 m, hvor man kan komme med sin barnevogn, mødes med legekammeraterne, hænge ud med gutterne, føle byens puls eller blot nyde stilheden.
Byfortætningen skaber store trafikale problemer, som politikerne mener, at de løser ved at forhindre bilerne i at komme ind i byen. Aarhus’ store problem er, at der ikke er ordentlig forbindelse mellem nord og syd. Bünyamin Simsek har i en artikel selv påpeget problemet, men der sker bare ingenting.
En løsning kunne være at skabe en forbindelse fra Nørreport over havnen via filmbyområdet og hen til Marselistunnelen i form af en tunnel eller bro. Det ville lede trafikken uden om Kystvejen og aflaste Marselis Boulevard, hvor bilerne skal til og fra Molslinjen. Men efterhånden som der bliver plastret til med bebyggelse ved Filmbyen, er det vanskeligt at lave denne forbindelse.
Jeg er enig med Anders Bové Christensen i, at det er 5 minutter i 12, hvis vi skal stoppe denne triste udvikling.