Fortsæt til indhold
Aarhus

Flygtning frifundet for fup, vold og trusler – dømt for flugt

En 47-årig iraker med asyl i Danmark er blevet frifundet i sag, hvor han var anklaget for bl.a. at have hævet danske ydelser via en dækadresse i Aarhus V, mens han boede i England. Forsvarer vil nu kræve en stor erstatning.

Frifundet for socialt bedrageri. Frifundet for trusler og vold mod ekskonen. Dømt for at flygte fra politiet.

Sådan lød dommen til en 47-årige iraker fredag morgen ved i Retten i Aarhus.

»To af rettens medlemmer finder ikke, at anklageren har ført det til domsfældelse fornødne bevis på, at tiltalte har opholdt sig uden for Danmark i længere perioder,« sagde dommer Mette Helby Jensen, da hun kommenterede hovedforholdet i den usædvanlige sag, der som beskrevet i JP Aarhus torsdag er blevet oprullet over tre dage i retten i sidste uge.

Her var den 47-årige tiltalt for gennem knap fem år at have boet i England og udlejet sin lejlighed i Aarhus V uden at fortælle de danske myndigheder herom, så han kunne få udbetalt førtidspension og boligstøtte.

I alt 941.836 kr. havde han uberettiget fået fra de danske myndigheder med sin fidus, mente anklagemyndigheden, der ville have ham idømt halvandet års fængsel og udvist af Danmark.

Den 47-årige var desuden tiltalt for at have presset en kniv mod kinden af en ekskone og sparket hende i hovedet i januar, men blev frifundet for dette. Det begrundede dommeren med, at ekskonen havde haft skiftet forklaring i forhold til, hvad der var sket.

Den tiltalte blev idømt 30 dages fængsel for at være flygtet fra politiet, da han blev anholdt i marts. Det havde han selv erkendt.

Den 47-årige og hans forsvarer var yderst tilfredse med dommen.

»De har ret dommerne. Jeg stoler på den danske ret,« sagde den frifundne, da han gik ud af retsalen og slog armene om sin ekskone, som havde overværet domsafsigelsen.

Også hans forsvarer Jan Schneider hilste frifindelsen velkommen.

»Jeg er glad for resultatet, men også rystet over at man kan holde den her mand varetægtsfængslet i så lang tid, når man ikke har styr på reglerne.«

Den tiltalte har siddet varetægtsfængslet i næsten fem måneder.

»Der bliver et betydeligt og forhøjet erstatningskrav for den tort, der har været og på grund af, at retten tilkendegiver, at anklagemyndigheden ikke har styr på reglerne, og det bør man selvfølgelig have, når man varetægtsfængsler en mand i sådan en sag,« sagde Jan Schneider, der forventer at rejse et erstatningskrav på mindst 240.000 kr.

Han henviste til, at dommer Mette Helby Jensen indledte sin afsigelse af dommen med betonede, at det havde været »udfordrende og ikke hensigtsmæssigt«, at der var kommet skiftende tilkendegivelser om, hvordan reglerne var på området. Dermed stak hun til, at anklageren havde endt med at erklære sig enig med forsvareren i, at den 47-årige godt må være udrejst i perioder og stadigvæk få sine ydelser.

»Spørgsmålet er, om tiltalte har opholdt sig i England eller andre steder i længere perioder, end reglerne foreskriver, og om tiltalte har handlet forsætligt,« understregede hun.

Ifølge Jan Schneider siger pensionsbekendtgørelsen, at det er tilladt rejse ud i et helt år og derefter i alt seks måneder inden for hvert kalenderår.

Anklager Peter Rydder, Østjyllands Politi, erkender, at han under proceduren måtte justere sin opfattelse af reglerne for midlertidigt ophold i udlandet, men han understreger, at disse regler slet ikke er relevante for sagen.

»Om han har været der midlertidigt har jeg ikke fundet relevant og interessant, da det er vores opfattelse, at det er permanent, at han er flyttet til England, og det må han ikke,« lyder det fra Peter Rydder, som var overrasket over dommen.

Han hæftede sig ved, at der var tale om en 2-1-afgørelse, og at en af domsmændene ud fra vidneforklaringerne og sagens faktuelle oplysninger om irakerens manglende kontoudtog i Danmark fandt det bevist, at tiltalte ikke havde havde boet i Danmark.

»Jeg har lagt vægt på præcis det samme som dissensen i afgørelsen, nemlig at jeg synes, at vi har bevist, at han har udlejet sin bolig i Danmark og haft ophold i England,« sagde Peter Rydder.

Han vil nu vil læse dommen, men forventer at indstille til statsadvokaten, at dommen skal ankes, netop fordi det er en 2-1-afgørelse.

Ifølge Peter Rydder giver rettens afgørelse dystre perspektiver for kommende sager om social svindel:

»Det betyder jo, at det er overordentligt vanskeligt. Hvis vi både skal vise, at der ikke er et liv i Danmark og et liv et andet sted, så er det jo en meget vanskelig opgave jo. Men jeg synes, at vi havde gjort det.«

To af rettens medlemmer fandt det dog ikke bevist, at den 47-årige havde forbrudt sig mod reglerne for ophold i udlandet.

Dommer Mette Helby Jensen konstaterede, at de havde lagt vægt på de faktuelle oplysninger, og at der ikke var nogle kontooplysninger, som bekræftede længere udlandsophold, lige som den tiltaltes forklaring om, at der kun var tale om besøg i England og andre steder, ikke var blevet modbevist.

Hun understregede, at retten ikke havde lagt vægt på forklaringen fra den 47-åriges ekskone, som i fjor over for politiet havde fortalt, at han snød myndighederne. Desuden var forklaringerne fra naboer til den tiltaltes lejlighed i Aarhus V ikke beviser nok til at kunne dømme ham, fastslog dommeren og tilføjede:

»Hvis tiltalte havde overtrådt reglerne, er det ikke bevist, at han handlede forsætligt.«

Under retssagen i sidste uge kom det frem, at irakeren skulle være rejst til England i bagagerummet af en bil og i et nyt navn have fået asyl i England, hvor han også har modtaget sociale ydelser. Desuden var manden tiltalt for at have presset en kniv mod kinden af en ekskone samt at flygte fra politiet.

Netop ekskonen skulle over for politiet have bekræftet, hvordan hendes tidligere mand havde snydt myndighederne – bl.a. ved at en medgerningsmand holdt øje med den 47-åriges post og adviserede ham, når han skulle til møde hos socialforvaltningen i Aarhus. Dermed kunne han rejse fra London og til møde hos kommunen.

I juni 2015 modtog politiet i Aarhus et anonymt brev, der var stemplet i England, og indledte en omfattende efterforskning. Brevet beskrev, hvordan irakeren tilsyneladende systematisk snød systemerne i både Danmark og England. Her optrådte han under to forskellige navne og havde fået asyl og pas i begge lande. Der var vedlagt engelske identitetspapirer med et billed-id, en opholdstilladelse og en ansættelseskontrakt fra en engelsk virksomhed med navnet på hans engelske identitet.