Ramsløg er Riis Skovs mytiske hævnplante

Skovbunden har endelig fundet sine frodige grønne farver frem efter vinterens grålige lærred. Varmen er på vej, og en lille klynge påskeliljer lurer i en lysning.

De mange ramsløg er brudt igennem den solbeskinnede jord og indtager Riis Skov med deres skarpe, karakteristiske duft. Sammen med den aromatiske atmosfære svirrer myterne om løgene i forårsluften.

Var det de spanske soldater, der under Napoleonskrigene medbragte de hvidblomstrede planter? Eller var det de tyske soldater, der forsøgte at kvæle bevoksningen med de talrige ramsløg? Hvor end de kommer fra, har løgene lokket de lokale kokke til en kulinarisk renæssance. Hvert forår finder løgene nemlig vej fra Riis Skov til middagsbordene i hele Aarhus.

De indgår her i marinade og pesto som et forsommerligt alternativ til hvidløg. Netop ramsløgenes sæsonbestemte udbredelse giver dem sammen med deres uvisse oprindelse et ekstra krydderi af flygtighed og mystik.

En fantastisk krydderurt

Riis Skov byder på den største koncentration af ramsløg i Danmark. Hvert forår pibler planterne frem af jorden, men man skal være hurtig, hvis man skal nå at nyde godt af dem. Når maj begynder, plejer varmen som regel at sætte en stopper for ramsløgenes anvendelighed. Og netop urtens mange muligheder gør den populær blandt såvel private som byens kokke.

»Det er en fantastisk krydderurt,« fortæller kok og stifter af Stubbs Gastronomi Thomas Stubbs.

»Man kan bruge den til alt fra pesto og salater til fars og kødretter. Kalv og lam går godt sammen med ramsløg. Løgene smager og dufter lidt af hvidløg, men mindre gennemtrængende. Derfor er det et lækkert alternativ til hvidløg og faktisk også purløg eller persille.«

Myter om hævnplanten

Netop den stærke duft er karakteristisk ved ramsløgene – og dermed også hele Riis Skov i forårsmånederne. Faktisk har løgenes lugt skabt grobund for flere myter om oprindelsen af dem i Danmark. Den mest fremtrædende fortælling går på, at de spanske soldater, der var udstationeret i Aarhus under Napoleonskrigene, plantede ramsløg i Riis Skov som hævn mod lokalbefolkningen.

Aarhusianerne havde efter sigende behandlet de spanske allierede dårligt under deres ophold i 1808, så de sørgede for, at skoven skulle stinke fælt som straf for ugæstfriheden.

En anden myte udspiller sig 40 år senere, hvor tyske soldater ligeledes ville hævne sig ved at plante de ildelugtende løg i Riis Skov. Ramsløgene blev altså tillagt langt mere negative egenskaber dengang, end de gør i dag, hvor deres skarpe lugt er blevet til en eksotisk duft.

»Man har åbenbart set ramsløget som en hævnplante,« konstaterer stadsarkivar Søren Bitsch Christensen. »Hverken myten om de spanske eller de tyske soldater har dog noget på sig. Der er beviser for, at ramsløg fandtes i Riis Skov i 1700-tallet, altså før soldaterne var her. Rundt omkring i Danmark har man også fundet pollen fra planten, der kan dateres tilbage til Middelalderen.«

Den nordiske bølge

I dag er ramsløg mere populære end nogensinde. De er en fast del af forårskøkkenet på restauranterne, hvor det forventes, at der er ramsløg på menuen. Forbrugerne er blevet mere bevidste om de nordiske råvarer og krydderurter som ramsløg, havtorn og skovsyre, mener Thomas Stubbs:

»Det er først og fremmest René Redzepi fra Noma og Claus Meyer, der har sat skub i interessen for det, man finder ude i den danske natur. Gastronomien i Danmark er blomstret op, og folk har virkelig fået smag for det.«

Den trend har Søren Bitsch Christensen også bemærket:

»Inden for de seneste år er det blevet moderne at spise ramsløg. Før det var det ikke noget, man gjorde i al almindelighed. Det er noget ret nyt.«

Populariteten går dog ikke ud over urternes eksistens. Selvom folk hvert år plukker løs af løgene i Riis Skov, er der ingen tilbagegang i udbredelsen at spore. Så forårstraditionen kan fortsætte i mange år endnu.