Fem dyr, du måske ikke havde regnet med at finde i Aarhus

Aarhus er hjemsted for op mod 1.000 forskellige arter af svampe, planter, insekter, fugle og pattedyr. De fleste af arterne er små og lever en skjult tilværelse i jorden eller i buske og krat. Men der findes også store og iøjnefaldende arter i byen. Her er fem eksempler.

Artiklens øverste billede
Vandrefalken holder oftest til på havnen, hvor man kan se den sprede skræk og rædsel blandt måger og duer, når den kommer flyvende. Arkivfoto

Ræven – nattens skraldemand

De fleste kender ræven, som et dyr, der lever på landet. Den fanger mus og harer ude på engene eller i skovene. Men det er de færreste, der ved, at ræven efterhånden føler sig lige så godt hjemme i byerne, som duer og måger. Rævene lever skjult og er mest aktive i skumringen eller om natten, hvor de fanger mus og rotter eller går på rov i byens skraldespande.

Vandrefalken – havnens chef

En af verdens største falke. Og verdens hurtigste dyr. Når den styrtdykker efter bytte, sker det med op til 380 km/t, og så kan selv den mest adrætte måge ikke undslippe.

Vandrefalken holder oftest til på havnen, hvor man kan se den sprede skræk og rædsel blandt måger og duer, når den kommer flyvende forbi.

Isfuglen – søernes juvel

Isfugle lever ved søer, langs åer og ved mindre vandløb over hele landet. Men der er ikke mange, der ved, at den også kan ses inde midt i Aarhus, især om vinteren. Når frosten bider, og søerne fryser til, flytter isfuglen til byen, hvor den ofte kan finde isfrie områder langs åen. De seneste år har man også kunnet se isfugle i søerne i Botanisk Have, hvilket vidner om en lille forbedring i vandkvaliteten der.

Marsvinet – Danmarks mindste hval

Marsvinet er den eneste hval, der yngler i de indre danske farvande. De ses tit fra kysten i Aarhusbugten, når de svømmer rundt i små flokke og på skift stikker rygfinnen op over bølgerne. Nogle gang kan man endda være så heldig at se dem helt tæt på inde i selve havnen. Det sker, når de sommer og tidligt efterår følger efter store stimer af sild og makrel, som er et sandt spisekammer for marsvin.

Det hænder også, at vi får besøg af dens større delfinfætre.

I 2016 var en almindelig delfin på besøg i havnen, ligesom øresvin og hvidnæse også er registreret i Aarhusbugten.

Odderen – åens bedste fisker

Odderen ser så sød ud, når den kommer svømmende i åen med sit pelsede hoved i overfladen. Men det er bestemt ikke, hvad åens fisk mener.

Odderen, som er et af Danmarks største rovpattedyr, svømmer fantastisk godt under vand og kan sagtens fange fiskene i åen.

De bedste steder at få odderen at se er ved Årslev Engsø eller Egå Engsø, men den ses også af og til i åen og i havnen.

Tre almindelige arter, som vi mangler billeder af

Habitat Aarhus holdt en stor fotokonkurrence fra december 2015 til november 2016.

I løbet af de 12 måneder er der indsendt mange spændende billeder fra den aarhusianske natur.

Men der er stadig en del dyr, som vi ved findes i Aarhus, som ikke er blevet fanget af kameraerne. Det kunne fx være natugle, den hermelinlignende lækat og alle byens flagermus.

Natugle

Natuglen er den mest almindelig ugle i Danmark, men pga. den nataktive adfærd, er det ikke meget, man ser til dem. Om dagen sidder de typisk i hulninger i træer, hvor deres farver skjuler dem godt, og hvorfra de har overblik over området.

I Aarhus kan man være heldig at høre natuglernes tuden, når hannerne i løbet af foråret synger skønsang for hunnerne.

Natuglen yngler i Riis Skov og sandsynligvis også i nogle af de gamle skovpartier i den sydlige del af byen, men med lidt held, kan den også opleves i byens parker, hvor der er gamle træer, som den kan gemme sig i.

Lækat

Den lille charmerende lækat, eller hermelin, som den også kaldes, hører til mårdyrene. Den ser måske nok sød ud, men skinnet bedrager. Det er en af de mest effektive rovdyr, der findes i byen. Den spiser mest mus og fugle, men kan tage bytte på størrelse med en mellemstor kanin.

Den findes i byens parker og langs med Brabrandstien, hvor der er masser af mad og krat, som den kan skjule sig i. På denne tid af året er lækatten hvid med sort halespids, men i løbet af de næste måneder skifter pelsen farve til brun. Kun halespidsen beholder sin farve.

Flagermus

Det er sikkert ikke mange, der ved det, men flagermus trives faktisk i byerne.

I hvert fald, hvis man gør en lille indsats for at bevare deres levesteder. På denne tid af året er de afhængige af hule træer eller andre hulrum, hvor de kan sove deres lange vintersøvn. Men i takt med stigende insektaktivitet, stiger flagermusenes aktivitet også.

Man ser typisk flagermusene i skumringen, når de flyver rundt over byen for at fange sværmende insekter. Nogle gange jager de også helt lavt over vandet i byens små søer, og her kan man være heldig at komme på fotoafstand af dem.

Flagermusene og de to andre arter er selvfølgelig svære at fotografere, men hvis I har fotos af disse arter eller bare andre spændende fotos fra den aarhusianske natur, må de meget gerne uploades på habitataarhus.dk.

Der skal bruges i alt 100 billeder til den store udstilling, som åbner i maj, og der udbetales et honorar for alle billeder, der bruges i udstillingen. Hele projektet er støttet af Nordea-fonden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.