»Det er byens begivenhed, derfor skal den ud i byen«

Nigel Jamieson hugger kylling og salat i sig, som var frokosten hans første måltid denne dag, mens han prøver at se afslappet ud.

Det er svært, men det lykkes ok, ikke mindst fordi han taler om det, der fylder hans hoved dag og nat i en grad, så han må nøjes med tre-fire timers søvn pr. nat: Det store åbningsshow lørdag, som skal markere over for både aarhusianerne og deres omverden, at Aarhus og resten af Region Midtjylland nu er europæisk kulturhovedstad.

Det er hans speciale, disse enorme begivenheder, som kræver et stort organisationstalent, en fri fantasi og adrenalin, masser af adrenalin.

»Jeg må kunne lide adrenalin, you know, jeg lever nærmest på det,« siger den 62-årige brite, der er teaterinstruktør, men i flere år har været kendt som en mand, der kan styre begivenheder, der involverer masser af mennesker.

Han gjorde det ved de olympiske lege i Sydney i 2000, var også med til at arrangere afslutningsceremonien til Manchester Commonwealth Games i 2002 og åbningsceremonien, da Liverpool var europæisk kulturhovedstad i 2008.

»Hvis ressourcerne er til det, prøver jeg som regel at involvere mange mennesker – det er jo det, som kunsten kan: skabe noget fantastisk,« siger Nigel Jamieson.

»Det er den opgave, vi har. Vi skal ikke bare lave marketing for Aarhus, vi skal skabe en kunstnerisk begivenhed med borgerne. Det er byens begivenhed, derfor skal den ud i byen. Jeg tror, at folk i Aarhus gerne vil være med – store, udendørs shows tiltrækker altid mange mennesker, ofte flere end ventet.«

Han er fortrøstningsfuld.

»Hver for sig ser alle delene godt ud. Det vanskelige er at få alt til at gå op i en højere enhed,« mener han.

»At lave sådan noget er normalt international industri. Folk kommer flyvende ind og ved, hvad de skal, og flyver af sted igen, når det er ovre. Sådan skulle det ikke være i Aarhus, fik jeg at vide – det skulle gro lokalt. Så de mange frivillige, der er med her, har aldrig prøvet det før. Det er en god idé, men det er også udfordrende.«

En vigtig begivenhed

Faktisk sagde Nigel Jamieson nej tak, da programdirektør Juliana Engberg ringede til ham for at høre, om han ville komme til Aarhus for sammen med 2017-fonden at skabe en begivenhed, der ville gå over i kulturhovedstadshistorien.

»Jeg havde ret travlt på det tidspunkt. Men ved nærmere eftertanke sagde jeg alligevel ja. Europæisk kulturhovedstad er en vigtig begivenhed, som kan ændre en by for altid,« siger han.

»Det skete for Glasgow og Liverpool, de ændrede sig totalt. Jeg har været i Liverpool og talte med en taxachauffør, der stolt fortalte, hvordan byen tidligere havde 800.000 turister årligt, og at det nu var steget til det 10-dobbelte på knap 10 år. Det samme kan ske i Aarhus.«

Han havde hørt om Danmark, bæredygtig energi og det lykkelige, danske folk, fortæller han. Også om denne jyske by, men havde ikke været i Aarhus, før han rejste hertil for at mødes med Rebecca Matthews og Juliana Engberg fra 2017-fonden.

»De fortalte, hvad de gerne ville med åbningsshowet og om intentionerne med kulturhovedstadsåret. Det forekom mig at være powerful og visionært, at man ville bruge kulturen til at gentænke. De ville have et vikingetema, og jeg ville involvere byens borgere og skabe en begivenhed, der ikke bare fandt sted i en bygning, men kom ud i byen.«

Vikinger og værdier

Vikingerne var heller ikke et ukendt emne for den britiske instruktør, men han satte sig alligevel for at undersøge mere om den del af den danske historie, der også satte sig sine spor i hans hjemland.

»Jeg så episode 9 i tv-serien ”Vikings” og tænkte på, om det virkelig er de værdier, vi ville fejre her i 2017. Vel er det en episk historie, men den handler jo om mord, plyndring og voldtægt. Det er ret grusomt, og jeg ved da ikke, om vi har brug for mere grusomhed for tiden. Så jeg ville ikke lave et vikingeslag, det er slet ikke min stil. Tværtimod har vi brug for en feminin stemme i verden lige nu,« siger han.

»Derefter så jeg på kunst fra Vikingetiden – smykkerne, ornamenteringerne og de linjer, funktioner og former, de brugte. Jeg så vikingeskibene og var blæst helt bagover.«

Det gav idéen til åbningsshowet.

»Der måtte være noget med de skibe, nu vi er i en havneby. Jeg læste, at når en betydningsfuld mand døde, lagde man ham ud i en båd sammen med hans mest værdifulde ejendele og sendte den ud på havet ud til en ukendt fremtid. Det skulle være historien, tænkte jeg, skibe der trækkes gennem byen, fyldt med værdier,« fortæller Nigel Jamieson, der efterhånden har tømt sin frokosttallerken.

»Vi bruger skibene til at fortælle historien om fortiden og vikingernes kultur samtidig med historien om Aarhus som moderne havneby. De bliver et symbol på den rejse, der begynder nu. Den store finale på havnen handler om drømme, håb og forandring.«

Børnenes fortælling

Historien bliver fortalt gennem de mange børn, der har lavet deres egne små skibe med tegninger, hvorpå de fortæller, hvad der er vigtigt for dem og for verden i dag.

»Det er et sandt bombardement. De fortæller om blomster, landskaber, havet, fred, retfærdighed, ytringsfrihed og bekymring for andre børns liv. Det er rørende,« siger instruktøren og erkender, at han kneb en tåre, da han så de små filmoptagelser, der er lavet med børn og bliver projiceret op på vikingeskibenes sejl og på DLG-siloen på havnen.

Det gælder også de seks store skibe, der skal trækkes gennem byen, at de fortæller om det, der er vigtigt.

»Der er meget, der er vigtigere end Trump og brexit. Klima, truede arter, land, hav, Grønland, is, fisk, fugle, demokrati, EU, FN, luften,« remser han op.

»Det er jo virkeligheden, you know: Hvis isen smelter, er der ikke noget Danmark. Jeg håber for vores fremtid, at vi passer bedre på naturen.«

Det er også Nigel Jamieson, der har udtænkt, at der skal stå et kor med 150 sangere i rådhustårnet og et andet med 900 sangere på trappen til Dokk1 ud fra en idé om, at sang og musik skal ud i byen som i gamle dage, hvor folk gerne sang, når de mødtes, om det så var på værtshuse, i kirken eller på en plads i byen.

»42 kor er involveret, så det er stort,« smiler han, der også har planlagt jazz på banegården og fyrværkeri på havnen.

»Vi skal skabe historie her i Aarhus – det skal lykkes, jeg går altid efter det bedste.«