Kulturhovedstaden, der ikke ville have flere turister

SAN SEBASTIAN — Badet i måneskin tegner konturerne af en halvbueformet strand sig. Selv om det er midt om natten, går tre skikkelser rundt ude midt i havets tidevandsbølger, men det er ikke bare jetlags-ramte amerikanere, der har fået hang til en tur i det endnu næsten lune vand.

De tre skikkelser går målrettet rundt, og engang imellem, når de kommer op på stranden, bliver det klart, hvad de har gang i. Iført våddragter og udstyret med metalstativer er de således ved at rense vandet og stranden for tang. Tilsyneladende en fast øvelse for at gøre den baskiske atlanterhavsby San Sebastian pæn over for byens mange turister.

For turister er de nemlig i høj grad vant til i byen, som netop har taget sin afsked som Europæisk Kulturhovedstad 2016. Faktisk er de så vant til besøgende, at øget turisme – modsat i Aarhus – slet ikke var en del af tankerne bag, da byen i 2008 ansøgte om at få titlen som Europæisk Kulturhovedstad.

Det fortæller byens borgmester, Eneko Goia, som ved siden af sit job som borgmester også har fungeret som formand for fonden bag året som kulturhovedstad – fondskonstruktionen med en borgmester som formand er den samme, som bliver anvendt i Aarhus.

ETA og selvstændigheden

Men hvorfor så være kulturhovedstad, hvis det ikke er for at få mere positiv omtale og deraf trække flere gæster til byen?

I San Sebastians tilfælde har svaret ligget i byen og regionens tidligere så voldsomme historie.

Indtil for bare fem år siden var området og regionen stadig plaget af bombeangreb og voldelige episoder mellem den spanske stat og den nu tidligere militante bevægelse ETA, hvis støtter vil have selvstændighed for Baskerlandet – en selvstændighed, der senest var en realitet i 1100-tallet.

Byens bud på at blive kulturhovedstad fik derfor overskriften ”fredelig sameksistens”. Og det vandt nok opbakning i komitéen til at blive valgt i fællesskab med den polske by Wroclaw.

Resultatet af temaet og de generelle overvejelser har i sidste ende givet et kulturhovedstadsår, som har forsøgt at vende sig mod byen og regionen først og fremmest. Som eksempel herpå er en fælles indsats med Unesco for at bevare de små sprog i verden med et naturligt fokus på det baskiske sprog.

Et endnu mere håndgribeligt eksempel var byens måde at præsentere sine kulturhovedstadsaktiviteter næsten udelukkende på spansk og baskisk i alle programmer, pamfletter og informationer om arrangementet, mens det engelske blev gemt væk.

En blomst på en bakke

De borgere, som JP Aarhus’ udsendte mødte på sin vej rundt i byen, havde dog blandede holdninger til, om det var lykkedes at rette kulturhovedstadsåret mod de lokale. En enkelt kunne blot pege op mod en af byens bakker, hvor der med nyplantede blomster var skrevet ”dss2016eu” – byens officielle forkortelse for året. Det, mente han, var det eneste reelle aftryk, der var sat.

Andre var mere positivt stemt. En 17-årig pige paradoksalt nok fordi der netop var kommet turister udefra, som havde været spændende at møde.

Hos arrangørerne var der dog ikke lige så mange forbehold. For dem at se har året til fulde levet op til sit formål.

»Vi har arbejdet ud fra den fredelige sameksistens, og det vil blive husket, for vi har bevist, at kultur kan bruges til at skabe dialog. Og jeg vil også sige, at projektet har øget vores bevidsthed om kultur og samtidig sat det højere på rangordenen i hele baskerlandet,« sagde borgmester Eneko Goia om, hvad 2016 har endt med at få af betydning.

Pointen faldt lige efter, at han ved en officiel ceremoni havde overdraget kulturhovedstadstitlen til Aarhus, hvis kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R), ved overdragelsen huskede at minde om, at der i Aarhus bliver et helt andet fokus på turismen fra start.

»Her i byen har de oplevet, at selvom det ikke var deres fokus, så er der kommet nye turister. Og i vores udgangspunkt vil vi jo gerne se flere turister komme til. Så jeg mener bestemt, at det vil give mange flere gæster til byen,« lød kulturrådmandens ord.

Mere end et cigaretskod

Undervejs i året har indsatsen og aktiviteterne som kulturby også skullet tilpasse sig San Sebastians eksisterende kulturliv – en udfordring, som også skal løses i Aarhus. I det spanske var det en varsom sti at betræde, fordi byen allerede er kendt for to store kulturtilbud: En filmfestival og en jazzfestival.

Opgaven blev her løst ved at koordinere tæt med de eksisterende festivaler. For eksempel blev der til filmfestivalen opsat et ekstra fokus på film om konflikt og krig, så filmene på den måde spillede op ad årets tema om fredelig sameksistens.

Nu, hvor året er slut, venter så den svære opfølgning, som man i Aarhus også allerede er begyndt at snakke om. Hvordan sikrer man, at kulturbyåret ikke bare bliver en fest uden varig effekt?

»Vores mål har været og er nu at skabe en arv for fremtiden. Målet har ikke været at have en fest i et år og så at sige stå tilbage med cigaretskodderne og de tomme glas. Det har da været en kulturfest, ja. Men det har også handlet om at give lokalsamfundet en ny styrke og evne til at vokse sig større i fremtiden,« siger San Sebastian 2016’s kommunikationsdirektør, Fernando Alvarez, til JP Aarhus’ udsendte.

I San Sebastian tror de netop, at man især kommer til at se en effekt via de kompetencer og erfaringer, som byen og dens borgere og ansatte har fået, fordi der nu er etableret netværk og skabt viden om, hvordan man kan lave de helt store og opmærksomhedstiltrækkende arrangementer:

»I hele året har vi haft 3.000 arrangementer. Det er i snit 8 om dagen. Det er kæmpe stort, og det har været en skole for at styre kulturprojekter og dygtiggøre de ansatte til at forberede og også forbedre fremtidige arrangementer.«