Lektor: Kvinders kroppe bliver gidsler

Fronterne er i den grad trukket op i byrådet.

Kvinder har altid organiseret sig uden mænd for at styrke deres rettigheder, lyder et af Enhedslistens argumenter.

Eller kvindesvømning bag nedrullede gardiner i Gellerupbadet er et udtryk for det diametralt modsatte – undertrykte kvinder, der ikke må eller vil bade foran mænd, lyder det bl.a. fra DF og V.

Men begge politiske fløje gør sig skyldige i at politisere en gruppe kvinders lyst til at svømme, have et hyggeligt socialt liv og dyrke motion. Det mener Rikke Andreassen, lektor i kommunikation på RUC med særlig fokus på køn og etnicitet.

»Fra et forskningsmæssigt synspunkt bliver det lidt mærkeligt, at kvinder og deres kroppe bliver taget som gidsler i en større politisk agenda. Kvinder, som egentlig bare vil svømme, bliver hevet frem, for at partier kan markere sig politisk i forhold til indvandring,« siger lektoren og tilføjer:

»Når Enhedslisten siger, at kvinder altid har samlet sig for at styrke deres position i samfundet, gør partiet kvindernes svømning lige så politisk som de andre partier. Selvfølgelig har kvinder historisk organiseret sig. Men det bliver en smule abstrakt at indskrive svømningen i Gellerupbadet i en kvindepolitisk kamp. Jeg tror bare, at kvinderne gerne vil have lov til at svømme.«

S og SF skal tænke sig om

Polemikken handler om, at der hver lørdag kl. 15-18 er kvindesvømning i Gellerupbadet bag nedrullede gardiner. I oktober foreslog Venstre at forbyde den kønsopdelte svømning. Byrådets øvrige partier kunne ikke tiltræde ordlyden i Venstres forslag, men et flertal var klar til at støtte et forbud.

I mandags behandlede Magistraten en ny indstilling baseret på Venstres forslag, og ifølge flere politikere ventes forbuddet at blive taget op i byrådet igen den 18. januar næste år.

Noget kan dog tyde på, at byrådsflertallet er ude af trit med aarhusianernes holdning. I en ny Wilke-måling foretaget for JP Aarhus i november erklærer et flertal sig uenige i et forbud mod kvindesvømning i Gellerupbadets åbningstid.

Således svarer 56,9 pct. af de adspurgte, at de er i mindre grad eller slet ikke mener, der skal indføres et forbud. 37,3 pct. er i høj grad eller nogen grad enige i et forbud.

Målingen glæder Helle Hansen, formanden for Gellerup Fællesråd og medlem af Facebookgruppen ”Kvindesvømningens venner”.

»Jeg er glad for aarhusianernes opbakning. Jeg har heller ikke mødt nogen, som synes, det er i orden at lukke kvindesvømningen. Folk siger oftest ”lad dem dog bade i de tre timer”. Det virker, som om at det handler om, at muslimer skal have et dunk oven i hovedet,« siger hun og undrer sig over, at der på mandagens magistratsmøde hverken blev præsenteret en undersøgelse blandt brugerne af kvindesvømningen, eller resultatet af et borgermøde den 14. december om sagen med over 100 deltagere:

»Jeg kan ikke forstå, at de kan tillade sig det. Jeg håber, at byrådet tænker sig om hen over julen. Især S og SF burde mærke efter, om de ikke er i gang med et eller andet helt forkert.«

Et pjattet argument

Helle Hansens bøn virker dog ikke til at få S på andre tanker. Alle partiets medlemmer på nær Tatiana Hjorth Sørensen ønsker at forbyde den kønsopdelte svømning.

»Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke vil forbyde kønsopdelt svømning generelt. Vi synes grundlæggende ikke, at det er en offentlig opgave at tilbyde kønsopdelt svømning. Det skal foreningslivet,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører Peder Udengaard, der sammenligner svømmetilbuddet med kønsopdelte bibliotekstider eller kønsopdelt undervisning i folkeskolen.

Men det argument er noget »pjat«, siger Maria Sloth (EL), der mener, det er kommunens opgave at lave tilbud til aarhusianerne ud fra borgernes ønsker. Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) mener, at S har opfundet argumentet om, at det er op til foreningerne at tilbyde kønsopdelt svømning, til lejligheden.

»Til at begynde med var argumentet, at det var kvindeundertrykkende. Så kommer der en brugerundersøgelse, der viser, at det er det ikke, og så finder man på noget andet. Man siger, at tilbuddet udelukker mændene, men der er jo ikke nogen, der har klaget. Det er en problemstilling byrådet har opfundet, og ikke en, der har eksisteret for borgerne,« siger han.

Samfundet værdier

Wilke-målingen får ikke DF til at ændre holdning. Partiet mener, at kvindesvømningen i Gellerupbadet er et udtryk for, at kvinder i området bliver undertrykt.

»Nogle af de her kvinder siger, at det intet har med religion at gøre. Men hvorfor vil man så forbyde mænd adgang? Hvis vi skal have en chance for at fremme integration og mindske parallelsamfund, skal vi stå fast på det her,« siger Knud N. Mathiesen, og bliver bakket op af Venstres Gert Bjerregaard:

»En måling får mig ikke til at ændre holdning til, at kvindesvømningen kan modvirke integrationen. Jeg er bekymret for, at man har kommunale tilbud, hvor man giver særlige muligheder, der lukker offentligheden ude. De værdier, samfundet bygger på, er fri og lige adgang for alle borgere. Sådan er det ikke i Gellerupbadet.«

I et notat fra Borgmesterens Afdeling står, at et forbud mod kønsopdelt svømning vil påvirke kønsopdelte wellness-arrangementer i Badeanstalten Spanien. Anstaltens leder, Mikkel Bendixen, ønsker ikke at udtale sig, før der foreligger en byrådsbeslutning.