Sparekniv presser offentligt ansatte

»Man arbejder dag og nat, hvis man skal nå de opgaver, man skal nå.«

»Medarbejderne får dårlig samvittighed, fordi de ikke kan hjælpe i tilstrækkeligt og nødvendigt omfang.«

»Arbejdet får karakter af damage control (...) hvorfor ventelisterne vokser.«

De tre ovenstående citater stammer fra tilsynsrapporter, Arbejdstilsynet i 2014 udarbejdede om offentlige arbejdspladser i Aarhus; en administrativ afdeling på Aarhus Universitet, Ungdomshjemmet Holmstrupgård i Brabrand og Urinvejskirurgisk Afdeling K på Skejby Sygehus. Fælles for de tre steder er, at tilsynets besøg medførte påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

De tre er eksempler på en generel tendens i disse år, hvor nedskæringer rammer bredt i den offentlige sektor, forklarer Karen Albertsen, der som ekspert i psykisk arbejdsmiljø i virksomheden Team Arbejdsliv forsker i og rådgiver offentlige institutioner om emnet.

»Der er en generel tendens til, at tempoet bliver højere, og det øger presset på de ansatte. Specielt der, hvor man oplever, at rammerne og vilkårene omkring arbejdet gør, at man ikke føler sig i stand til at levere den kvalitet, man ønsker,« siger hun og tilføjer, at arbejdsmiljøproblemer i sidste ende kan ramme den service, som borgerne oplever. Den vurdering støtter Helge Hvid, professor i arbejdslivsstudier på RUC.

Risiko for kynisme

»Uligevægt mellem opgaver og ressourcer kan føre til udbrændthed, der igen kan føre til en vis grad af kynisme – at man som ansat tænker ”det er lige meget, hvad jeg gør, det bliver aldrig godt nok, så jeg passer bare arbejdet og er ligeglad med borgeren”. Dermed kan det skabe en spiral af stærk forringet kvalitet,« siger Helge Hvid.

I HK Kommunal Østjylland, som repræsenterer en lang række ansatte i bl.a. Aarhus Kommune og Region Midtjylland, er oplevelsen af et voksende pres total.

»Da man i 2009 undersøgte HK’ernes psykiske arbejdsmiljø, havde kommuner og regioner de klart dårligste resultater. Jeg vil vove den påstand, at det ser betydeligt værre ud, hvis man laver den samme undersøgelse i dag,« siger han og fremhæver bl.a. Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune som et af de hårdt ramte steder.

Socialrådmand Thomas Medom (SF) erkender, at nedskæringer på op mod 1 mia. kr. gennem de seneste fem år har medført arbejdsmiljøproblemer nogle steder.

På Aarhus Universitet oplyser direktør Jane Kraglund, at påbuddene fra 2014 – et år med besparelser for 225 mio. kr. – er efterkommet. I Region Midtjylland frygter formand Bent Hansen (S) til gengæld for de massive millionbesparelser, som regionen skal vedtage i løbet af 2015.

»Uanset om det er i somatikken eller psykiatrien, skal vi levere en høj kvalitet, og der er grænser for, hvor langt man efterhånden kan skære i den forbindelse,« siger han.