En reprimande kan også være en god ting
Stress: Presset på det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor kan medføre sygemeldinger hos personalet og kvalitetsforringelser for borgerne. Men det fremavler også kreativitet i jagten på løsninger, forklarer en ekspert.
Det er aldrig sjovt for en arbejdsplads at få et påbud fra Arbejdstilsynet. Og når sådan et påbud omhandler det psykiske arbejdsmiljø, er det både problematisk for de ansatte og for de kunder, de er ansat til at servicere.
For problemer med arbejdsmiljøet kan man finde mange steder, kun de mest grelle får en anmærkning, forklarer Karen Albertsen, forhenværende seniorforsker ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I dag arbejder hun som psykolog og ekspert i psykisk arbejdsmiljø i virksomheden Team Arbejdsliv, hvor hun både forsker i emnet og arbejder som konsulent for bl.a. offentlige arbejdspladser. Hun har set en klar tendens til, at tempoet stiger i den offentlige sektor, og da særligt de offentlige arbejdspladser er karakteriseret ved at arbejde direkte over for borgere, der har brug for myndighedernes hjælp, kan presset på medarbejderne få særligt store konsekvenser der.
»Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan let gå ud over produktiviteten. Man har ofte med andre mennesker at gøre i den offentlige sektor, og langt størstedelen af de offentligt ansatte, jeg har mødt, er meget engagerede i deres arbejde. Det går dybt ind, hvis arbejdets kvalitet bliver for dårlig, og man oplever, at det går ud over de mennesker, man skal hjælpe,« siger Karen Albertsen men understreger, at der også er mange offentlige sektorer, hvor der ingen arbejdsmiljøproblemer er.
Men de steder, hvor de store sparerunder rammer, er konsekvensen ofte til at få øje på, supplerer Helge Hvid, professor i arbejdslivsstudier på RUC.
»I mange tilfælde sker der nedskæringer, uden at politikere af den grund mener, at kvaliteten må blive ringere. Det presser medarbejderen. Specielt den, som føler, at det er vigtigt at levere en god ydelse for borgeren,« siger han.
Dårlig tid til integration
Som beskrevet i Jyllands-Posten tidligere på ugen, frygtede medarbejderne i Jobcenter Aarhus eksempelvis, at det ville hæmme integrationen af flygtninge i byen, at de medarbejdere, der skal tage imod dem, i en periode havde mange flere sager, end de kunne nå at løse.
Den sag bliver der nu taget hånd om, bl.a. med ansættelse af nye medarbejdere, for »er der dårligt arbejdsmiljø på arbejdsplads, går det ud over kvaliteten«, erkender Thomas Medom (SF), socialrådmand i Aarhus Kommune.
»Men man kan ikke tegne et billede af, at der generelt er et problem med arbejdsmiljø i Aarhus Kommune som følge af nedskæringer. Vi er blevet dygtigere til at have fokus på arbejdsmiljøet, til at forebygge, til at have nogle tilbud, hvor man sætter ind med eksterne folk. På den måde synes jeg, at man kan være stolt af de indsatser, man gør,« siger Thomas Medom.
Og netop iveren efter at finde løsninger er en af de positive effekter ved reprimanderne fra Arbejdstilsynet – det har man også set i Aarhus Kommune – forklarer Karen Albertsen.
Fremmer kreativiteten
»Jeg ser mange eksempler på stor kreativitet, og det er meget positivt. Hvordan kan man organisere sig? Hvordan er sagsgangene? Man kan også arbejde med fagligheden inden for de rammer, der er. Der er mange ting, man kan forbedre, uden at det kræver ekstra ressourcer,« siger hun.
Bente Nielsen (SF), næstformand i Region Midtjylland, der i 2014 modtog en lang række påbud om det psykiske arbejdsmiljø, sætter pris på Arbejdstilsynets anmærkninger, selvom de kommer på en problematisk baggrund.
»Som politiker prøver jeg altid at være opmærksom på arbejdsmiljøet, når vi skal igennem rigtig svære økonomiske beslutninger. I den proces skal man være rigtig glad for, at Arbejdstilsynet er her. Det hjælper både medarbejdere og os som politikere og arbejdsgivere med at finde løsninger,« siger hun.
Tæt på grænsen
Arbejdstilsynets input bliver der med stor sandsynlighed også brug for fremover i Region Midtjylland, tilføjer regionsformand Bent Hansen (S).
»Jeg har ingen eksempler på, at man ikke har fået rettet op og bragt balance i tingene igen efter et påbud. Men at der hen på efteråret kommer en stor ny sparerunde, gør det ikke lettere. Vi bevæger os på en knivsæg. Vi skal leve op til kræftpakker, udredningsret osv. Der kommer rigtig mange krav hele tiden,« siger han.
»Er der en grænse? Ja. Nogle steder er man ikke tæt på, andre steder er man. Derfor skal vores ledere være klar til at gribe ind. Kan de ikke klare det, må de komme til politikerne og sige, at de ikke kan løse det alene.«