Byen skal være rigere på liv

Bare tanken får Henrik Sell til at smile.

Han ser for sig, hvordan en isfugl med sine klare farver og sit lange næb flyver få centimeter over åen lige neden for en af caféerne og finder ind til sin rede under asfalten.

»Hvis man havde tænkt på det, da åen blev frilagt, kunne man sagtens have lagt nogle rør ind langs kanten, som isfuglen kunne bygge rede i,« siger vicedirektøren for Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Museet fik i går 380.000 kr. til at starte et projekt med at gentænke byen som et levested, ikke bare for mennesker, men også for dyr og planter.

»Det kan man da kalde mangfoldighed,« mener Henrik Sell, der har som sit mål for ikke bare 2017, men nærmest for evigt at få alle til at tage naturen alvorligt og gøre byen rigere på liv.

Plads til begejstring

Det er her, isfuglen kommer ind. Foruden masser af andre fugle, insekter, større dyr, blomster, buske ...

»Begejstringen for naturen skal ud i byen,« mener Henrik Sell og kaster en idé på bordet: Et bælte af vilde blomster fra Aarhus til Ringkøbing, som skal stå klar om tre år.

»Desuden skal vi have konkurrencer om natur, og vi skal have byens borgere til at tage fotos af den natur, de oplever i byen, så man kan lave en udstilling på Store Torv. Naturen kan ingen tage fra os, og hvis vi tør, kan vi blive verdens grønneste by. Tænk, hvis man kunne høre en nattergal ikke ret langt fra byens centrum. Sådan en oplevelse kan tage pusten fra en,« siger han, der også gør opmærksom på, at hvis aarhusianerne vender blikket mod himlen i april og sidst i september, kan de meget vel se flere hundrede traner på træk.

»Så vi skal bruge byens tage. Der kunne jo godt stå et par teleskoper på taget af Aros,« mener han og understreger, at alle tankerne ikke er opfundet på Naturhistorisk Museum, men er ved at blive til virkelighed andre steder.

Men han kunne tænke sig at invitere andre byer med lignende idéer til en international konference i kulturhovedstadsåret om at gøre naturen synlig i byen.

Naturens gang

Museets vidtfavnende projekt Rethink Urban Habitats kommer i sin fulde udstrækning til at koste 16-17 mio. kr., så der er lang vej fra de 380.000 kr., som museet har fået af 2017-fonden.

Men de betyder, at man nu kan gå i gang, og at det gør det lettere at søge andre fonde.

»Det er vi nu gået i gang med, så det skal nok lykkes,« siger Henrik Sell og uddyber, at museet også vil involvere de andre større byer i regionen.

Det er ikke ufarligt for dyr at færdes i byens gader og gårde, slet ikke de firbenede og de fjerede, men her må man altså acceptere naturens gang, mener Henrik Sell.

»Det ene dyr dør, det andet kommer og spiser det. Der bliver udklækket 10 mio. solsorte, men kun de 2 mio. lever stadig i oktober. Resten er føde for alle de andre. Det er naturens gang. Det er langt værre, at der ikke er plads til dyrene, fordi de ikke er tænkt ind i byen,« siger han.

»Jeg har set, at man i København vil lave en skibakke ved et forbrændingsanlæg. Tænk, hvis man lavede et fuglefjeld på samme måde.«

En del af planerne for Naturhistorisk Museum er også, at der skal laves tilbagevendende ”bioblitzer” i regionens byer, hvor man på 24 timer tæller alt, hvad der er levende i et afgrænset område. Målet er, at man i 2017 kan dokumentere, at biodiversiteten er blevet større og helst også, at byens mennesker ved meget mere om det liv, som man kun ser, hvis man har øjne og ører med sig.