Uhæderligt angreb

KÆRE Trine Rytter Andersen, Kirsten Dufour, Tone O. Nielsen og Anja Raithel, Kuratorgruppen fra Minority Report. (JP Århus 8/10).

Når man sidder i en position som jeres - lønnede kuratorer for en kunstfestival, der bliver støttet af Århus Kommune og statslige midler med flere mio. kr. - er det vel en rimelig forventning, at kritik imødegås professionelt og anstændigt. Det er dybt pinligt, at I misforstår en simpel tekst, misforstår min rolle som læserbrevsskriver og åbenlyst fordrejer sandheden. Det kan I simpelthen ikke være bekendt.

Det tegner ikke godt for det århusianske kunstliv, at Trine Rytter Andersen nu skal sidde i Århus Kunstråd.

Som det fremgår af jeres meget vrede og uartikulerede svar i JP Århus 8/10, er det tydeligvis et menneske uden læsefærdigheder og fyldt med intolerance over for mennesker med andre holdninger. Et menneske, der nu med Minority Report har sat andre menneskers intolerance på prøve i Århus.

I er tydeligvis forarget over, at der »ikke er ét eneste kunstværk beskrevet i min såkaldte kunstkritik,« at jeg skriver »uden kildehenvisninger og fakta«, og at jeg »mangler evner til at indgå i konstruktive dialoger med den omverden, som jeg er ansat til at beskrive og kritisere«.

Ikke en kunstkritik

Dertil må jeg noget forbløffet sige, at jeg ikke har skrevet nogen kunstkritik, jeg er ikke ansat af nogen, og at jeg ikke vidste, at man brugte kildehenvisninger i en kommentar i avisen.

Jeg skrev et læserbrev under debatsiderne med min helt personlige holdning om en festival for samtidskunst, der med sine værker tilsyneladende ikke har formået at chokere, provokere eller blot interessere langt de fleste af de landsdækkende medier. Ren konstatering, da interessen har været minimal. Samtidig skrev jeg ligeledes konstaterende, at skolerne i Århusområdet (på daværende tidspunkt) ikke har reageret på det udsendte skole-undervisningsmateriale. Facts, der beror på en artikel i en lokal avis og på udtalelser fra festivalens sekretariatetskoordinator og ansvarshavende for materialet.

I derimod beskylder skolerne for ikke at levne plads til spontanitet. Det er noget af en påstand og et unuanceret udfald mod folkeskolelærerne i Århus.

Urimeligt og direkte løgn er det også, når I skriver at jeg 'hasarderet' betegner udstillingen som en fiasko dagen før, den officielt er åben.

Kunst mister stemme

Ifølge al udsendt materiale og konstaterende selvsyn åbnede festivalen lørdag 25/9. Mit debatindlæg figurerede tirsdag 28/9 i JP Århus. Altså flere dage efter åbningen og med rigelig tid til at gennemlæse den bog, som I (også) påstår, at jeg ikke har læst. Det har jeg, men åbenbart ikke på den rigtige måde.

Men jeg vil gerne indrømme, at termen 'gidsler' i forbindelse med kunsten og kunstnere nok var et for voldsomt ord at bruge, da det kan give uheldige associationer. Men, som jeg for øvrigt uddyber i læserbrevet, var det ment som en betegnelse for det simple forhold, at kunst, der skal tilpasses en på forhånd bestemt teoretisk og konstrueret sammenhæng, mister sin stemme og gennemslagskraft.

I værste fald bliver den blot illustrationsmateriale til højakademiske diskussioner og i bedste fald en del af konsumindustrien. Derimod har kunst, der tager sit afsæt hos kunstnerne en langt større potentiel mulighed for at besidde et ægte kritisk potentiale.

I hævder, at det er helt tydeligt, at jeg ikke har forstået udstillingens præmis. Det er jeg da ked af, men jeg er til gengæld glad for at have kaldt jer selvretfærdige og oppustede.

At jeg ikke har deltaget i de mange arrangementer og events er ikke så mærkeligt, da jeg netop skriver i begyndelsen af festivalen, og at jeg som billedkunstfaglig forholder mig til kunsten præsenteret på udstillingerne og i byrummet. Ikke til efterfølgende supplementer (som I selv skriver): debatter, høringer osv.

I hævder, at jeg arrogant skriver, at der ikke findes et eneste værk på udstillingen, som er grænseoverskridende eller politisk ukorrekt. Det passer ikke. Jeg skrev: »værker, der for alvor er grænseoverskridende eller politisk ukorrekte«. Der er da helt klart værker med på udstillingen, der er interessante, grænseoverskridende og politisk ukorrekte. Men blot ikke for alvor. Havde der været det, havde vi nok fået heftige skandaler og diskussioner i medierne at forholde os til. Og så havde der (måske) været mere omtale af Minority Report og på den vis retfærdiggjort brugen af de mange millioner. Men det er åbenbart arrogant at have en holdning, der er anderledes end kuratorgruppens.

Tilsvining af EB-læsere

Til slut: Hvad har Ekstra Bladet med mit indlæg at gøre? Ved at svine flere hundrede tusinder af danskere til, der dagligt læser Ekstra Bladet, er I vel selv arrogante og pokkers selvretfærdige. Men det bekræfter blot min ytring. Hvor blev dialogen af mellem polerne i den danske indvandrerdebat, og hvor er det lige, at tolerancen findes?

Intolerancen i dagens Danmark, som I kalder jeres projekt, er derimod nem at få øje på. Den står i nemlig helt selv for.