Små matroser gennem 100 år

Der var engang, da rigtige drenge gik i matrostøj og drømte om langfarter til eksotiske kyster, hvor eventyret ventede.
Men hvorfor gik bedstefar, oldefar og tipoldefar i matrostøj, da de var små? Det får man noget at vide om ved et besøg på Roskilde Museum, der netop har åbnet en særudstilling om ÒMatrostøj - til lands og til vandsÓ.
Matrostøjets historie handler nemlig ikke kun om søens folk og flådens blå matroser, men også om mode, børneopdragelse, nationalromantik og danseskoler. Og først og fremmest er det beretningen om et kongeligt påhit, der blev trendsættende for europæiske drenges påklædning i sidste halvdel af forrige århundrede. Først i det bedre borgerskab, siden i alle samfundsklasser. Selv fattige børn på Vesterbro rendte omkring århundredskiftet rundt i matrostøj, der først blev skiftet ud ved konfirmationen.
Prinsemode
Etnologen Anette Tonn-Petersen, der har været med til at tilrettelægge udstillingen, har som den første herhjemme forsket tilbundsgående i den gamle børnemode. I forbindelse med udstillingen har hun været i kontakt med omkring 60 danske museer og private samlere for at finde materiale. Resultatet er blevet massevis af gamle fotos, uniformer og eksempler på matrostøj - ialt ca. 200 udstillede genstande.
Matrostøjet blev et af verdens mest sejlivede modefænomener. Oprindelsen daterer sig til 1846, da den lille Bertie - prinsen af Wales - af en kyndig matros ombord på den kongelige yacht fik syet en matrosuniform efter en netop indført model.
Ideen gik videre til næste kongelige generation, den preussiske kronprions Wilhelm, der i 1862 fik et sæt matrostøj forærende af sin mormor, den engelske dronning Victoria. Og i 1870 blev den nye mode introduceret i Danmark, nogenlunde samtidig med, at den danske marine indførte en ensartet matrosuniform.
En snes år senere kunne matrostøjet til drenge fås i stadig flere varianter; i mørkeblåt uldent stof, i kadetstribet lærred, som ulden jakke (stortrøje), i kulørt fløjl eller som busseronne med aftagelige blå kraver og manchetter med de karakteristiske hvide striber eller lidser.
Uniformering
Snittet var enkelt, og den løse form var både praktisk og let at sy, ligesom dragten nemt kunne forlænges eller ændres til andre søskende. Snart blev matrostøjet så almindeligt i alle samfundsklasser, at man rent faktisk kunne tale om en uniformering af drengebørnene.
Stormagasinet Wessel & Vett (som senere blev til Magasin du Nord) kunne i 1889 præsentere matrosuniformen i sit postordrekatalog. Det samme gjorde Bdr. Daell, der ejede Daells Varehus, i deres postordrekatalog fra 1906 til det mere jævne publikum.
Helt frem til første verdenskrig var det karakteristisk for danske drenge at gå med rundpulede matroshuer med vævede eller guldtrykte huebånd, hvorpå man kunne aflæse navnet på et af flådens panserskibe eller krydsere, f.eks. Peder Skram, Skjold eller Tordenskiold.
Sømandsmoden slog også delvist igennem hos pigerne, hvis kjoler eller stortrøjer fik maritime anstrøg, ligesom de benyttede den gamle marinehuemodel, en bredskygget stråhat, lakeret og overtrukket med voksdug. Også den var forsynet med huebånd. Denne pigemode holdt sig op til slutningen af 1920Õerne.
Og faktisk holdt matrosmoden sig til et godt stykke op i 1940Õerne, hvor den stadig var almindelig på danseskolerne for drenge helt op i teenagealderen.
ÒMatrostøj - til lands og til vandsÓ, Roskilde Museum, Skt. Ols Gade 15. Åbent man.fre. 11-16. Til 26. februar.