Rekordjagten er indstillet

EN LØRDAG AFTEN i Århus Svømmehal bryder på afgørende vis med gængse forestillinger om, hvad et besøg i den efterhånden 67 år gamle badeanstalt indebærer.

Ifølge JP's udsendte Ulla Madsens frontberetning byder et kurbad, som dette nye indslag i det lokale natteliv lanceres som, på andet og mere end den obligatoriske rensningsproces med indsæbning, anvendelse af "kradsuld" og efterfølgende dukkert i bassinet.

I stedet introduceres de besøgende af begge køn til en verden, der synes delvis inspireret af 1001 nat, og som tilgodeser alle sanser. I skæret fra olielamper diverteres kurgæsterne med eksotisk mad til Mozart-toner.

Andre tilbud omfatter massage og sauna i velduftende omgivelser - suppleret med adstadige svømmetag i bassinet.

Mens denne vederkvægelse af sjæl og legeme står på, er det formodentlig de færreste af lørdagens kurgæster, der gør sig tanker om, at det var i samme bassin, en række af datidens svømmekoryfæer piskede vandet til skum under jagten på verdensrekorder, som til stadighed stod for fald, når lokale navne som Fritze Nathansen, Eva Arndt og Kirsten Busch-Sørensen stod på startskamlerne.

Det "hurtige" vand

Indledningen til dette glorværdige kapitel i århusiansk idrætshistorie blev indledt ved svømmehallens indvielse den 15. september 1933 på hjørnegrunden Spanien-Toldbodgade.

Når den nyopførte svømmehal i de følgende år var ramme om stævner, som til stadighed udløste en rekordregn, havde det en ikke uvæsentlig sammenhæng med bassinets "hurtige" vand.

Den fysiske forklaring på dette fænomen skulle søges i, at der var tale om saltvand fra bugten, der via el-værkets kondensatoranlæg blev ført til badeanstalten, hvor det inden udpumpningen i bassinet blev renset og opvarmet til 23 varmegrader.

Men baggrunden for de sportslige højkonjunkturer kan bedst forklares ved at henvise til det særlige svømmemiljø, der blev skabt i AGF under ledelse af den legendariske træner, militærmanden, overofficiant K.V. Mortensen, hvis resultater gjorde ham til en institution i såvel dansk som international svømning.

Det var blandt andet K.V. Mortensens fortjeneste, at den første verdensrekord med AGF-fortegn så dagens lys i maj 1938, da kvartetten Eva Arndt, Kirsten Busch-Sørensen, Else Thomsen og Fritze Nathansen tilbagelagde 4 x 100 meter i tiden 4.33,8. Samme år var Eva Arndt med på det danske hold, der blev europamestre på samme distance, hvilket lagde op til en flot modtagelse ved hendes hjemkomst med kørsel i åben vogn gennem byen.

Lyspunkter

Også i krigsårene, hvor der ellers ikke var meget at glædes over, skabte de århusianske svømmepiger lys i mørket.

Ved et julestævne den 9. december 1941 sænkede Kirsten Busch-Sørsensen verdensrekorden i 100yards crawl til 59.5 sekunder. En distance, der er identisk med 91 meter, hvilket stillede særlige krav til opmålingen i svømmehallen.

Men AGF-pigerne havde ikke sagt deres sidste ord i verdensrekord-sammenhæng. Den 26. april 1944, da svømmehallen i besættelsestidens afsluttende fase var lukket det meste af tiden, vendte den dengang kun 18-årige Fritze Nathansen hjem til sine forældre i Risskov for at spise efter en lang arbejdsdag. Herefter cyklede hun ind til Århus Svømmehal for at deltage i et stævne. Distancen var 100 yards, og da den nye komet i århusiansk svømning slog hånden i bassinkanten, stoppede urene ved 59.4. Altså en minimal forbedring af klubkammeraten Kirsten Busch-Sørensens verdensrekord.

Den nybagte verdensrekordindehavers første replik var: »Tak, Hr. Mortensen« - i fuld overensstemmelse med den tids respektfulde tiltaleform.

Et afsluttet kapitel

Senere førte K.V. Mortensen en anden AGF-pige, brystsvømmeren Dorrit Kristensen frem til en olympisk finaleplads i Rom 1960, ligesom han lærte den senere medaljevinder Susanne Nielsson de første svømmetag, inden andre tog over.

I dag har de lokale konkurrencesvømmere forlængst henlagt aktiviteterne til 50 meter bassinet ved Ingerslevs Boulevard.

Men det er vanskeligt at forestille sig, at guldalderepoken fra 30'erne og 40'erne nogensinde kommer til at gentage sig. Dansk svømning er blevet distanceret af udviklingen. En fattig trøst at andre idrætsgrene har lidt samme skæbne.

Og hvis der skulle dukke nye lokale svømmenavne op, bliver det under ingen omstændigheder i de samme omgivelser, hvor Fritze Nathansen og Eva Arndt med videre udfoldede sig for mere end et halvt århundrede siden. Det kapitel er uigenkaldeligt slut.

Kurgæster og andre, der foretrækker at crawle på mere uforpligtende vis, har taget over i den gamle svømmehal, som i øvrigt er et besøg værd efter 90´ernes renovering, der yder de historiske rammer fuld retfærdighed.

Samtidig er det ikke uden nostalgi at tage en svømmetur i det bassin, hvor dansk idræts måske største navn gennem tiderne, Ragnhild Hveger, tog kampen op mod de lokale udfordrere.